Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Hjemmebagte hveder, 12 stk, fryseregnede

100 g gær, 100 g smør, 4 dl mælk, 2 tsk salt, 1 spsk sukker, 3 æg, ca. 700 g mel, evt et knivspids kardemomme(pulver), mælk eller vand til pensling

  1. Smelt smørret og rør det sammen med mælken.
  2. Lad det blive fingervarmt.
  3. Rør gæren ud i væsken og tilsæt sukker og salt.
  4. Pisk æggene sammen og tilsæt dem derefter.
  5. Ælt dejen godt sammen med melet.
  6. Sæt dejen til hævning under et fugtigt viskestykke i ca. en halv time.
  7. Slå dejen sammen efter hævning og form 12 boller, der placeres tæt i en lille smurt bradepande, således at de ved efterhævningen hæver sammen.
  8. Efterhævningen foregår ved at du sætter bradepanden oven på en gryde med kogende vand i 15 minutter, hvorefter der pensles med vand/mælk og bradepanden sættes midt i en 200° varm ovn i ca. 15 minutter.
  9. Ved servering skal hvederne flækkes og ristes/bages færdige ved 225-250° i ca 15 minutter.

Helt nybagte/ristede hveder bør nydes lune med smør på.

Print denne post Print denne post

Risret a´la Jambalaya

400 g kogte basmatiris, 400 g kyllingefilet, 150 g optøede rejer, 2 spsk god karry, 1 stærk chili (kan undlades, hvis karryen er stærk), 2 snittede fed hvidløg, 4 tomater, frisk basilikum, olivenolie til stegning, salt og friskkværnet peber

  1. Varm lidt olie op og rist karryen deri.
  2. Tilsæt strimler af kylling og lad det stege i 3 minutter, hvorefter der tilsættes chili og hvidløg.
  3. Del tomaterne i både og vend dem i retten sammen med risene.
  4. Smag til med salt og peber, tilsæt rejerne og basilikum efter smag, og når det hele er ristet godt i gennem, serveres retten rygende varm.

Print denne post Print denne post

Spinatsuppe med lynstegte svinekødsstrimler

300 g skinkeschnitzler af inderlår, 200 g frisk spinat, ¼ blomkål, 3 gulerødder, 1 spsk olie, 1 l optøet hønsekødssuppe fra frost uden urter/ hønsebouillon, 100 g ægnudler, 1-2 spsk sojasauce, peber

Tilbehør: Grovboller med spinat og hytteost

  1. Rens spinaten for grove stilke og skyl spinaten for jord.
  2. Skyl og rens blomkålen og skær den i små buketter.
  3. Skær evt. stokken i tern. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver, og skær derefter hver skive til en blomst.
  4. Kog ægnudlerne som oplyst på pakken og dryp dem godt af.
  5. Skær skinkeschnitzlerne i meget tynde strimler, dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt.
  6. Varm halvdelen af olien op og steg halvdelen af kødet ved kraftig varme, lad kødet danne skorpe, inden det vendes og vend kødet hele tiden i 1½ minut.
  7. Tag kødet op på en tallerken.
  8. Gør det samme med den anden halvdel af olien og kødet.
  9. Svits blomkål og gulerødder i ca. 1 minut.
  10. Tilsæt suppen og varm den op.
  11. Tilsæt spinaten.
  12. Kog suppen i gemmen i 1-2 minutter.
  13. Tilsæt kød og ægnudler og varm suppen igennem igen.
  14. Smag til med sojasauce og peber.

Print denne post Print denne post

Grovboller med spinat og hytteost

4 dl mælk, 50 g gær, 150 g optøet, frossen helbladet spinat, 250 g Cheasy Hytteost 1,5%, 1 spsk groft salt, 1½ dl solsikkekerner, 100 g fuldkornshvedemel, 800 g hvedemel, 1 sammenpisket æg til pensling

  1. Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri.
  2. Hak spinaten groft med fx en kniv og tilsæt spinaten sammen med de øvrige ingredienser.
  3. Slå dejen godt sammen.
  4. Dæk skålen med feks. et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 ½ time.
  5. Slå dejen igennem med en grydeske – stadig i skålen.
  6. Dyp 2 spiseskeer i varmt vand og form 24 boller ved at sætte klumper af den bløde dej på plader med bagepapir.
  7. Lad bollerne efterhæve tildækket i ca.  ½ time.
  8. Pensl bollerne med æg og bag dem ca. 15 min. ved 225º næstøverst i ovnen.

Disse boller er ikke så velegnede til frysning, men holder fint et par dage, hvis de er pakket i poser.

Print denne post Print denne post

Tines rabarberkage

…har lige fundet denne opskrift frem, nu hvor der så småt kommer rabarber i haverne. Det er en opskrift jeg har fået af en kollega, og den kan fuldt ud anbefales..

200 g brun farin, 2 æg, 100 g oliemargarine, 50 g hakkede nødder, 100 g mel, 1 tsk bagepulver, 300 g rabarber, 3 spsk sukker, flormelis til at drysse kagen med både før og efter bagning.

  1. Skær rabarberstænglerne i små stykker og vend dem med de 3 spsk sukker.
  2. Pisk æg og farin til det er skummende, bland oliemagarine, nødder, mel og bagepulver i, og vend til sidst rabarberne deri.
  3. Kom dejen i et velsmurt og meldrysset tærtefad og drys med flormelis.
  4. Bag kagen ved 180° i ca. 35 minutter.
  5. Afkøl kagen og drys igen med et tyndt lag flormelis inden servering.
  6. Serveres i øvrigt med cremefraiche eller flødeskum rørt med vanillesukker.

Print denne post Print denne post

Skinke med aspargessauce, hvide kartofler og dampet grønt

Skinke: 1 lille skinke (ca. 1 kg)

Kartofler: ca 800-1000 g skrællede kartofler

Sauce: ½ L Karolines Køkken Hvid Mælkesauce, 1 glas slikasparges, salt, peber, evt. Maizena til at jævne med

Grønsager: 200 g små gulerødder i halve, 300 g fine ærter

Skinke: Kog skinken efter anvisningen på pakken.

Kartofler: kog kartoflerne til de er møre.

Sauce: Hæld vandet fra aspargsene, og gem det til senere. Skær aspargesene i små stykker. Kom mælkesaucen i en tykbundet gryde og bring den i kog under konstant omrøring, tilsæt aspargesvandet, krydr med salt og peber. Jævn evt. saucen med lidt Maizena og tilsæt så aspargesstykkerne under forsigtig omrøring og varm saucen godt igennem.

Grønsager: kog/blancher grøntsagerne efter smag når skinke, sauce og kartofler mangler nogle få minutter af deres tilberedningstid.

Print denne post Print denne post

Gulerodstrekanter (14-16 trekanter)

25 g gær, 1 dl yoghurt, 2 dl mælk, 1 1/2 tsk salt, 1/2 tsk stødt koriander, 2 dl groftrevet gulerod, ca 550 g pizzamel

  1. Bland smuldret gær, mælk, yoghurt og salt sammen med koriander, gulerødder og mel.
  2. Ælt dejen igennem og lad den hæve 40 minutter.
  3. Ælt dejen let, og form den til to lange ruller.
  4. Læg dem på bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
  5. Del dem i passende stykker med en kniv, men lad dem blive liggende som en hel rulle, mens de bages i ca. 25 minutter ved 210°.

Print denne post Print denne post

Langtidshævede boller med birkes/spelt/havregryn (12 stk)

7 1/2 dl vand, 25 g gær, 1 spsk honning, 2 spsk blå birkes, 125 g grovvalsede havregryn (eks. kornkammeret), 100 g speltmel, ca. 750 g hvedemel.

  1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, honning, borkes, samt havregryn og speltmel.
  2. Rør det resterende mel i dejen lidt efter lidt og lad derefter dejen hæve koldt og tildækket natten over.
  3. Rør dejen igennem næste morgen, og sæt nu dej”klatter” på et stykke bagepapir.
  4. Lad bollerne efterhæve i ca 10 minutter og bag dem til de er gyldne i overfladen, det vil sige ca. 20-25 minutter ved 225° midt i ovnen.
  5. Lad bollerne køle af stående på en bagerist.

Print denne post Print denne post