Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Flæskesteg med italienske urter

Steg: Ca. 1,5 kg svinekam/flæskesteg, ca. 2 tsk groft salt, 1 fed hvidlæg, 1 tsk tørret salvie, 1 tsk tørret rosmarin, 1/4 tsk friskkværnet peber, 1 lille bundt timian, 2-3 skrællede kartofler, 300 g tørrede frugter (abrikos, svesker og figner), 2,5 dl hvidvin, 2,5 dl vand.

Sauce: skyen fra stegefadet, 2 tsk Maizena, 1/2 dl vand eller fløde, salt og friskkværnet peber

Honningglaserede kartofler: 1,5 kg pillekartofler (eller perlekartofler på glas, husk nettovægt), 4 spsk honning

Rå rødkålssalat med balsamicodressing: 1 lille rødkål (ca. 1 kg), 1 lille rødløg, 100 g soltørrede tomater, 50 g valnøddekerner, 3 spsk olivenolie, 3 spsk balsamico, 1/2 tsk salt og friskkværnet peber.

Eller server alm. rødkål til retten.

Steg:

  1. Kig efter om sværen er skåret ordentligt igennem, ellers bliver de ikke sprøde. Hvis ikke – så skær selv en ekstra gang med en skarp kniv.
  2. Skær ligeledes sværen på langs med 2 cm´s mellemrum, så den bliver til små tern.
  3. Gnid sværen grundigt med salt. Drys også salt på undersiden af stegen.
  4. Hak hvidløget fint, og bland det med rosmarin, salvie og peber.
  5. Gnid undersiden af flæskestegen med denne blanding.
  6. Læg flæskestegen på en ovnrist.
  7. Læg timiankvistene under stegen.
  8. Læg et par halve skrællede kartofler under den tynde ende, så stegen ligger helt vandret.
  9. Bland de tørrede frugter, hvidvin og vand i et ovnfast fad.
  10. Sæt risten med flæskestegen midt i en kold ovn, og stil fadet med de tørrede frugter på en bageplade under stegen.
  11. Tænd ovnen på 200 grader (180grader ved varmluftovn), og steg flæskestegen i ca. 1 1/2 time.
  12. Hvis sværen ikke er sprød efter 1 1/2 time, kan du stege den under ovnens grill ved høj varme, men hold godt øje med den, så ikke den brænder på.

Rå rødkålssalat:

  1. Snit rødkålen fint, pil rødløget og skær det i tynde skiver.
  2. Skær de soltørrede tomater i strimler.
  3. Pisk olie, balsamico, salt og peber til en dressing.
  4. Bland rødkål, løg og soltørrede tomater grundigt sammen med dressingen i en stor skål.
  5. Drys med valnødder.

Honningglaserede kartofler:

  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i ca. 15 minutter.
  2. Pil kartoflerne.
  3. Kog honning op i en stor pande til det bruser og bliver gyldent.
  4. Skyl kartoflerne i koldt vand og svits dem i honningen til de er gyldenbrune. (kartoflerne kan koges og pilles dagen før, såfremt de har stået på køl til de skal bruges).

Sauce:

  1. Sigt saucen fra det ovnfaste fad op i en lille gryde.
  2. Gem de tørrede frugter.
  3. Fjern så meget af fedtet som muligt fra overfladen af saucen.
  4. Rør Maizena med vand eller fløde, og hæld blandingen i saucen under omrøring.
  5. Kog saucen godt igennem i 2 minutter under omrøring og smag til med salt og peber.

Skær stegen i skiver og anret på et fad. Fordel de tørrede frugter rundt om stegen, og server med de honningglaserede kartofler, rå rødkålssalat og sauce.

Print denne post Print denne post

Stikkelsbærsorbet

1 blad husblas, 1 liter røde stikkelsbær godt modne (ca. 600 g), 1 dl vand, 1 dl (85 g) sukker

  1. Læg husblasen i blød 5 min.
  2. Kog stikkelsbærrene i vand i en gryde til bærrene koger ud.
  3. Tilsæt sukkeret, og kog videre nogle minutter, til sukkeret er opløst.
  4. Tag gryden af varmen, og rør husblasen i de varme stikkelsbær.
  5. Passer det gennem en finmasket si.
  6. Lad afkøle.
  7. Kør puréen i ismaskinen ca. 30 min. Hæld det i en skål, og stil i fryseren.
  8. Stil sorbeten i køleskabet ca. 30 min. før servering. anret sorbeten  med en varm ske eller  iskugleske.

Server en god vanilleis og makroner til.

Print denne post Print denne post

Stikkelsbærmarmelade med vanilje

1 kg røde stikkelsbær, 1 kg syltesukker, 1 tsk. vaniljesukker med ægte vanilje

Forbered glas med Atamon efter forskriften på Atamonflasken.

Skyl og rens bærrene. Hæld sukker og bær i en gryde, og varm op under omrøring. Kog i 10 min.. Tag gryden af varmen og skum af. Hæld marmeladen på de Atamonbehandlede glas.

Marmeladen kan holde sig op til 12 måneder, hvis det opbevares køligt og mørkt.

Print denne post Print denne post

Stikkelsbærmarmelade med kanel

750 g røde stikkelsbær, 350 g sukker, 1 dl vand, 1/2 tsk stødt kanel, 1 1/2 tsk flydende atamon, evt Rød Melatin

Nip og skyl bærrene, Kog dem ca. 10 minutter  med sukker og vand. Tilsæt så kanel under omrøring. Tilsæt 1 tsk sukker og lad marmeladen koge i ca. 2 minutter. Her kan Rød Melatin tilsættes, hvis marmeladen ønskes “stivnet” og til sidst tilsættes atamon. hæld marmeladen på varme atamonskyllede glas og luk til med det samme.

Print denne post Print denne post

Ribsgelé

2 kg ribs og en TUTTI-FRUTTI, vand til tutti-fruttien, til hver liter siet saft: 1 kg sukker og 1 tsk flydende atamon

  1. Saften koges af bærrerne i tutti-fruttien, husk at holde øje med at den ikke koger tør.
  2. Al saften opsamles i en stor gryde. Saften måles og bringes i kog, sukkeret tilsættes og der koges ved svag varme i ca. 5-8 minutter, til saften hænger i seje dråber fra skeen.
  3. Geléen skummes og atamon tilsættes.
  4. Geléen hældes på varme atamonskyllede glas og lukkes tæt med det samme.
Print denne post Print denne post

Solbærsyltetøj

1 kg solbær, 2 1/2 dl vand, 750 g sukker, 1 1/2 tsk flydende atamon

De skyllede bær koges i vandet i 5 minutter under låg. Sukkeret drysses i under opmøring. Syltetøjet gives et opkog hvorefter selve bærrene fyldes på varme atamonskyllede glas.  Saften koges i yderligere 3-5 minutter, der skummes og atamon tilsættes. Herefter hældes saften over bærrene og glassene lukkes tæt med det samme.

Der bliver ca. 1 1/2 liter syltetøj af denne portion

Print denne post Print denne post

Æblekage (Hjemmelavet æblemos)

Æblemos: 1 kg syrlige æbler, ½ dl vand, 50 g sukker, 1 tsk vanille

Æblekagerasp: 1 dl rasp, ½ dl sukker, 50 g smør, 5 knuste makroner eller lidt skoldede, hakkede mandler

Pynt: ½ liter piskefløde, ribsgelé

Æblemos:

  1. Skræl æblerne, skær dem i kvarte og fjern kernehuset.
  2. Skær derefter æblestykkerne i både og kog dem møre i vand, under låg. Mos evt. æblerne lidt, hvis man er til en mere “fin” mos.
  3. Smag til med sukker.
  4. Når æblemosen er afkølet til ca 60 grader tilsættes vanillen.

Æblekagerasp:

  1. Bland rasp og sukker.
  2. Smelt smørret og rist raspen deri til den er gylden og sprød. Rør af og til i raspen under afkølingen.
  3. Når raspen er helt afkølet tilsættes de knuste makroner eller mandlerne.

Læg æblemos og rasp lagvis i en skål, det øverste lag skal være rasp. Pynt æblekagen med flødeskum og gele. Æblekagen lægges sammen lige før serveringen.

Print denne post Print denne post

Kirsebærsaft

2 kg kirsebær og en TUTTI-FRUTTI, vand til tutti-fruttien, til hver liter siet saft: 350-500 g sukker (alt efter hvor sur en sort man har fået fat i)  og 1 tsk flydende atamon

Saften koges af bærrerne i tutti-fruttien, husk at holde øje med at den ikke koger tør. Al saften opsamles i en stor gryde. Saften  afmåles og bringes i kog. Sukkeret tilsættes og  saften gives et hurtigt opkog. Der skummes  og atamon tilsættes. Saften hældes på varme atamonskyllede flasker og lukkes tæt med det samme.

Print denne post Print denne post