Kategoriarkiv: Forret fisk og skalddyr

Frittata med laks

2 spsk olie, 3-4 skiver grofthakket røget laks eller tilsvarende g varmrøget laks, 3 snittede forårsløg, 5 æg, 3/4 dl mælk, 1 lille bundt finthakket dild, 50 g revet ost,  salt og friskkværnet peber.

  1. Kom olie på en pande og tilsæt laks og forårsløg.
  2. Pisk æggene sammen med mælk, dild og ost.
  3. Krydr med salt og friskkværnet peber.
  4. Hæld æggemassen på panden og lad den stivne ved mellem til svag varme
  5. Stil den næsten færdige frittata i ovnen til sidst.
  6. Tag frittataen ud, når æggemassen er stivnet.
  7. Afkøl og skær frittataen i mindre stykker inden servering.
Print denne post Print denne post

Pastasalat med varmrøget laks og sauce verte

Fundet i SpiseLiv ( et tillæg til Boligliv 10/2014)

Sauce verte: 1 dl bl. krydderurter, 1 fed hvidløg, ½ dl cremefraiche, 1 spsk mayonnaise, salt og friskkværnet peber

Pastasalat: 1 bundt grønne asparges, 100 g babyspinat, 1 rødløg, 4 dl tørret pasta (konkylier el lign.), 400 g varmrøget laks, salt og friskkværnet peber, 1 bakke karse

Tilbehør: Ristede skiver af lækkert surdejsbrød

Sauce verte:

  1. Kom krydderurter, i en blender med presset hvidløg og cremefraiche.
  2. Blend til en dressing.
  3. Vend mayonnaise i dressingen og smag til med salt og friskkværnet peber.

Pastasalat:

  1. Knæk den nederste træede ende af aspargesene.
  2. Skær asparges i snitter på langs.
  3. Skyl spinaten godt og afdryp.
  4. Skær løget i tynde ringe.
  5. Kog pastaen som angivet på emballagen. Det sidste minut koges asparges med.
  6. Afdryp pasta og asparges.
  7. Vend pasta med spinat, løg og varmrøget laks delt i flager.
  8. Dryp sauce verte over salaten, og krydr med salt og friskkværnet peber.
  9. Drys med karse.

Tilbehør:

  1. Grill eller rist brødet på begge sider, og server til pastasalaten.

[Print_link]

Matjessild, med varme kartofler og cremefraichedressing

2 dåser Lykkeberg matjes­fileter (2-3 fileter pr. dåse), 4 dl. cremefraiche, 1 bundt hakket purløg, 1 bundt hakket dild, 2 spsk. sildelage, 750g små nye kartofler, salt og peber.

Cremfraichedressing:

  1. Bland cremfraiche med dild, purløg, sildelage og smag til med salt og fristkværnet peber.
  2. Stil dressing i køleskab og lad det trække i et par timer.

Kartofler:

  1. Kog de små kartofler i let saltet vand i 20 min. Tilpas dette så de kan serveres varme.

Matjessild:

  1. Skær matjessildefileterne ud i 1½ cm stykker.
Server de små matjessild med de nykogte kartofler og dressing.

Hvis der er tale om at retten er en hovedret kan man undlade at skære sildefileterne ud, men portionsanrette 1-2 fileter pr. person.

Pandekager med fiskefyld

Pandekager: 110 g mel, 2 dl mælk, 1 dl øl, 3 æg, et nip salt, oliemargarine til stegning.

Fyld: 3 dl fiskeboullion, 2 dl fløde, 1 dl tør hvidvin, persillekviste, 20 g smør, 1½ spsk mel, 2 små porrer, 400-500 g ørredfilet eller laksefilet, 200 g rejer, purløg

Tilbehør: en sprød grøn salat og citronbåde.

Pandekager: bland alle ingredienser til dejen sammen og lad den hvile ½ time. Bag 8 store pandekager, sørg for de ikke bliver for mørke. (kan laves i god tid)

Fyld:

  1. Kog boullion, fløde, hvidvin og grønt sammen i ca. 10 minutter uden låg til en kraftig suppe.
  2. Smelt smørret i en lille gryde og pisk melet deri.
  3. Spæd op med fiskesuppen under konstant omrøring.
  4. Det skal ende med en forholdsvis tyk stuvning.
  5. Smag til med friskkværnet peber. (Kan forberedes hertil)
  6. Skær fisken i terninger og porrerne i tynde ringe.
  7. Vend begge dele i den varme stuvning og lad det småkoge i ca. 5 minutter.
  8. Vend rejerne i og varm igennem. Kom evt. lidt klippet purløg i til sidst.
  9. Lun pandekagerne i ovnen (pakket i alufolie) og når de er varme, så placer en stor skefuld stuvning på midten og luk dem som små poser med purløg som bånd.
  10. Server straks med en grøn salat og citron.
Print denne post Print denne post

 

Tærte med hummerhaler

200 g mørdej

4 æg, 1 dl cremefraiche 38 %, 2 spsk mælk, revet skal af 1 citron, salt og friskkværnet peber, 1 mellemstor squash, 150 g afdryppede hummerhaler

  1. Beklæd en metaltærteform med løs bund eller en springform med dejen, og stil den koldt til den skal fyldes.
  2. Rør cremefraiche og mælk sammen, og pisk det derefter med æggene til det er sammenhængende, men ikke slået tyndt. Krydr med salt, peber og citronskal.
  3. Dryp hummerhalerne godt af og skær squashen i strimler på ca. ½ x2 cm i str..
  4. Fordel squashstavene på tærtebunden, og hæld æggemassen henover.
  5. Drys hummerhalerne jævnt over og ryst formen let, så massen fordeler sig.
  6. Bag tærten ved 190 grader i ca. 35 minutter til den er gylden, hævet og gennembagt.

Server med en let grøn salat

Print denne post Print denne post

Oksekødssuppe med tomat

1 spsk oliemargarine, 3 hakkede løg, 2 hakkede fed hvidløg, 200 g hakket oksekød, 1 liter oksebouillon, 1 lille dåse koncentreret tomatpuré (ca. 70 g), 1 ds hakkede tomater (blendes), 1 spsk paprika, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber, 50 g tørret pasta, fx suppehorn, 100 g creme fraiche 1%, 1 spsk mel

Tilbehør: groft brød

  1. Svits løg og hvidløg i oliemargarinen.
  2. Tilsæt oksekødet lidt ad gangen og svits det, til det har skiftet farve.
  3. Tilsæt bouillon, tomatpure, blendede hakkede tomater, paprika, salt og peber.
  4. Lad suppen koge ved svag varme under låg i ca. 2 minutter.
  5. Tilsæt suppehorn og kog i ca. 4 minutter.
  6. Rør creme fraiche og mel sammen til en jævning og rør blandingen i suppen.
  7. Lad suppen koge ved svag varme og under omrøring i ca. 2-5 minutter, indtil den er let jævnet.
  8. Smag til med salt og peber.

Print denne post Print denne post

Grillede wraps med røget laks (8 stk)

Wraps: 8 tortillas (15-20cm i diameter, 225 g røget laks i tynde skiver eller strimler, 8 friske dildkviste, olivenolie til pensling, cirtonbåde og ekstra dildkviste til pynt, Husk træspyd lagt i koldt vand i mindst 30 minutter.

Flødeostefyld: 175 g flødeost, 1 lille finthakket rødløg, 1 tsk citronsaft, 1 tsk friskkværnet sort peber

Flødeostefyld: Rør alle ingredienserne sammen til blandingen er ensartet.

Wraps:

  1. Smør hver tortilla med et tyndt lag af flødeostefyldet, fordel laksen ligeligt på hver tortilla, og placer en dildkvist midt på laksen.
  2. Rul hver tortilla sammen.
  3. Stik et træspyd gennem tortillaerne parvis ca 5 cm fra enderne. Pensl hver wrap let med olivenolie.
  4. Gril hvert tortillapar over direkte høj varme, således at tortillaerne lige netop bliver varme og tager farve (ca. 2 minutter) på hver side.
  5. Træk forsigtigt træspydene ud  og skær hver tortilla i 2 eller 3 stykker og server pyntet med citronbåde og dildkviste.
Print denne post Print denne post