Kategoriarkiv: Hovedretter

Opskrifter til hovedretter

Drageblodssuppe

1 dåse drageblod, hvis ikke det kan skaffes, det er ret sjældent, så kan en dåse hakkede tomater bruges (gerne med hvidløg), 1 hakket løg, 2 spsk olie, 1 gulerod skåret i skiver, 1/2 spsk mel, 1 liter grøntsagsboullion, 1/2 tsk krydderurteblanding (blot vælg noget på hylden el. basilikum og oregano), 1/2 tsk sukker, 1 kvist persille, 1 spsk konc. tomatpuré, salt og peber

  1. Løget svitses i olie,
  2. Tilsæt drageblod og gulerødder og lad det simre i 2-3 minutter under omrøring.
  3. Drys melet over og spæd med boullion.
  4. Tilsæt krydderier, sukker, persille, tomatpuré og lidt salt og peber.
  5. Kog suppen ved svag varme under låg i ca. 1 time.

Man behøver ikke, men suppen kan nu blendes eller køres gennem en sigte, varmes op og smages til med mere salt og peber.

Man kan desuden komme ris eller suppehorn/stjerner i suppen, de sidste 15 min af suppens kogetid, dvs. efter den evt. er blevet blendet.

Serveres med grove flutes

Print denne post Print denne post

Pasta med kalkun og artiskok

“Sauce”: 4 kalkunschnitzler, salt og peber, smør og olie, 1 glas artiskokhjerter, 2 fed hvidløg, ½ tsk. tørret chili (kan udelades), 4 spsk. olivenolie, frisk oregano

Pasta: 300 g pasta, kogt  efter anvisningen på emballagen.

  1. Drys kødet med salt og peber, og gennemsteg det i smør og olie på en varm pande.
  2. Tag kødet op.
  3. Skær artiskok og hvidløg i tynde skiver, og svits på panden med den tørrede chili.
  4. Vend forsigtig saucen med pastaen.
  5. Kom enten pasta og kød på et fad eller fire tallerkener.
  6. Drys oregano og peber over.

Tips: Lad lidt hvidvin eller italiensk tør marsala koge op på panden, og dryp over retten.

Print denne post Print denne post

Stegt oksekød i rød karrysauce med ris

Sauce: 500 g wokstrimler af  mørt oksekød, olie, 4 rødløg, 1 dl hvidvin, 2 dl piskefløde, 1 spsk. rød karrypasta, salt og peber, brøndkarse, citron

Ris: 3 dl basmatiris, kogt efter anvisning på emballagen.

Sauce:

  1. Svits kødet ved høj varme i olie i en gryde eller wokpande.
  2. Tag kødet op.
  3. Skær løgene i tynde skiver, og svits i gryden eller wokpanden.
  4. Kom vin, fløde og karrypasta i, og lad simre i 5 minutter.
  5. Vend kødet i, og smag saucen til med salt og peber.
  6. Top med brøndkarse og citron.

Mørbrad med ovnbagt vintergrønt

Grønsager: 600 g rødbeder, 600 g pastinakker, 6 gulerødder, 2 spsk. olivenolie, salt og peber,  600 g skrubbede kartofler

Kød: 2 små svinemørbrad (ca. 600 g), 4 tsk. tørret rosmarin, 1 spsk. olivenolie, salt og friskkværnet peber,

Sauce: 2 dl portvin, 2 dl bouillon, 2 dl cremefine 7%, 2 tsk. dijonsennep,  salt og friskkværnet peber

Grønsager:

  1. Tænd ovnen på 225°.
  2. Skræl rødbeder, pastinakker og gulerødder, og skær dem i tern.
  3. Vend grønsagerne med halvdelen af olien. Krydr med salt og peber, og fordel grønsagerne på en bageplade med bagepapir.
  4. Skær kartoflerne i både, og vend dem med resten af olien. Læg kartoflerne på bagepladen ved siden af grønsagerne. Krydr med salt og peber.
  5. Bag grønsager og kartofler i ovnen i 30-40 minutter, eller til de er møre – det afhænger af størrelsen.

Kød:

  1. Afpuds mørbradene, og skær dem i 8 bøffer. Krydr bøfferne med rosmarin, salt og peber.
  2. Varm olien på en pande, og steg bøfferne i ca. 4 minutter på hver side (afhængigt af tykkelse). Tag bøfferne af panden. Læg dem til side, og hold dem varme.

Sauce:

  1. Hæld portvin på panden, og kog op.
  2. Tilsæt bouillon og fløde, og smag saucen til med sennep, salt og peber.

Print denne post Print denne post

Nudelwok med oksekød

200 g ægnudler, 500 g mørt oksekød i strimler, 1 squash, 1 + 1/2 spsk. olie, 2 chilier, finthakkede (Man kan lave en børneportion uden chili) 3 spsk. + 1 dl japansk soya, 3 æg, 1/2 dl finthakkede peanuts

  1. Kog nudlerne efter anvisningen på emballagen. Lad dem dryppe godt af.
  2. Skær squashen i skiver.
  3. Steg oksekødet i olie på en hed wokpande i ca. 1 min.
  4. Tag kødet op, læg det i en skål og bland med 3 spsk. soya.
  5. Steg squashen.
  6. Steg nudlerne i 1/2 spsk. olie på en stor pande.
  7. Slå æggene i, et ad gangen. Rør hele tiden. Tilsæt soya.
  8. Bland oksekød og squash i.
  9. Drys peanuts og chili over ved servering.

Print denne post Print denne post

Æggekage i ovn

Æggekage: 10 æg, 4 spsk mel, 5 dl. minimælk, salt og peber

Tilbehør: 300 g sliced bacon (den grønne slagter), 600 g friske cherrytomater, salt, peber, 1/2 tsk olivenolie, 1/2 tsk oregano, Purløg, Fibertrim fra bageren

 

Æggekage:

  1. Mel piskes med mælken og de hele æg tilsættes. Krydr med salt og peber.
  2. Et ovnfast fad beklædes med gennemvædet bagepapir og æggemassen hældes i.
  3. Fadet sættes i ovnen ca 30 min. ved 175- 200 °.

Tilbehør:

  1. Bacon skiverne steges sprøde.
  2. Tomaterne vaskes, og lav da et kryds i toppen.
  3. Placer derefter tomaterne i et ovnfast fad, pensl med olie og drys med salt, peber og oregano.
  4. Bag tomaterne 20-25 minutter med æggekagen

Inden servering lægges bacon ovenpå æggekagen og der drysses med purløg. tomaterne serveres ved siden af sammen med brødet.

Print denne post Print denne post

 

Kalkungryde med timian, gulerødder, forårsløg og ris

500 g kalkunbryst, 1½ spsk oliemargarine, 2 dl vand, 1 grønsagsbouillonterning, 6 gulerødder i skrå skiver, 6-10 forårsløg i skrå skiver, 1 tsk tørret timian, ¼ liter madlavningsfløde 18%, 2 spsk hvedemel, ¾ dl koldt vand, ¾ tsk groft salt, friskkværnet peber

Tilbehør: 320 g løse ris (parboiled, basmati eller jasmin) eller server med nudler

  1. Skær kalkunkødet i tynde strimler (ca. 1 x 5 cm).
  2. Varm oliemargarinen ved kraftig varme, tilsæt kødet og svits det ved kraftig varme i ca. 2 min.
  3. Tilsæt vand, bouillonterning, grønsager, timian og fløde. Bring retten i kog, skru ned og kog ved svag varme og under låg i ca. 3 min.
  4. Rør mel og vand sammen i en skål. Vend jævningen i retten sammen med salt og peber. Lad kalkungryden koge ved svag varme og under låg i ca. 5 min.
  5. Smag til.

Tilbehør:

  1. Risene eller nudlerne koges efter anvisningen på posen.

Print denne post Print denne post

Club Sandwiches

8-12 skiver groft toastbrød, 8-12 skiver bacon , 4 spsk krydret mayonnaise fx miracle whip balance, 12-18 skiver røget kyllingebryst i skiver, 8-12 blade hovedsalat, 12-18 skiver tomat

Karrydressing: 1/2-1 løg, 200 g mayonnaise, 1 tsk. karry, 1 dl crème fraiche, lidt sweet chili sauce

Karrydressing: Riv løget fint Rør alle ingredienserne sammen. smag dressingen til

  1. Rist brødet – det skal være ret lyst.
  2. Steg bacon sprødt.
  3. Smør brødet med mayonnaise og læg bacon, kyllingebrystskiver, salat, tomat og karrydressing brødskiverne.
  4. Pres de sandwichene godt sammen og skær hver sandwich i to trekanter.
  5. Stik en tandstikker gennem hver sandwichtrekant for at holde den sammen og spis straks.

Print denne post Print denne post