Kategoriarkiv: Bagværk

Havregryn Cookies 24 stk

225 g smør, 150 g sukker, 150 g brun farin, 225 g mel, 1 tsk. natron, 2 tsk. vanillesukker, ½ tsk. salt,½ tsk. kanel, 2 store æg, 250 g havregryn, evt 100 g hakkede nødder, chunks af chokolade, rosiner eller smarties/M&M´s

  1. Rør smør, brun farin og sukker til det bliver lyst og cremet.
  2. Rør mel, natron, vanille, salt, kanel og æg i dejen, der kan med fordel bruges mikser eller røremaskine).
  3. Vend havregryn og eventuelt ekstra fyld i dejen.
  4. Fordel dejen på bagepapir på 2 bageplader  (9-12 på hver plade) Tryk dejklatterne ud til ca. at være ca. 9 cm i diameter (de flyder næsten ikke ud).
  5. Bag cookies i en forvarmet ovn ved 180 °- en plade af gangen. De skal have ca. 20 minutter for at blive de lidt seje/bløde cookies, og hvis de skal være sprøde, så bag dem ca 5 minutter mere.

Print denne post Print denne post

Chokoladekage med Kaffe-Baileys-chokolademousse

I februarnummeret af SpisBedre i år fandt jeg denne opskrift, og den skal på mit fødselsdagskagebord i maj 🙂

Chokoladekage: 250 g sukker, 125 g smør, 2 æg str M/L, 165 g mel, 65 g mørk kakao, 1 tsk natron, 1 tsk bagepulver, 2½ dl kærnemælk

Chokolademousse: 200 g lys chokolade, ½ l piskefløde, ca 2 spsk kaffe, ca 2 spsk Baileys, 1 glas tropemarmelade fra “den gamle fabrik”

Pynt: frugt og bær, evt 100 g ristede mandelflager

Chokoladekage:

  1. Sæt ovnen på 175 grade. Smør en rund springform (20-25 cm i diameter).
  2. Klip og læg bagepapir i bunden af formen.
  3. Pist æggene let med et piskeris i en skål.
  4. Pisk herefter sukker og smør med elpisker i en anden skål, til det er blandet godt sammen.
  5. Tilsæt herefter æggemassen lidt ad gangen.
  6. Pisk dejen til en luftig dej, det tager ca 2 minutter. bland mel, kakao natron og bagepulver godt og sigt det ned i dejen lidt ad gangen.
  7. Tilsæt samtidig lidt af kærnemælken i små portioner og vend blandingen forsigtigt til den er ensartet.
  8. Hæld kagedejen i formen og bag den midt i ovnen i 45 minutter.
  9. Lad kagen køle helt af, inden den tages ud af springformen. Skær herefter den hårde kant af og del kagen i to lige store “lagkagebunde”.
  10. Læg bunden af kagen tilbage i springformen.

Chokolademousse:

  1. Varm halvdelen af tropemarmeladen op i en gryde og si herefter frugterne fra.
  2. Hæld lidt af den siede tropemarmelade over bunden af kagen, så den lige er dækket.
  3. Hak chokoladen og kom den i en skål over et varmt vandbad.
  4. Pisk fløden let. hæld lidt af den piskede flødeskum op i chokoladenog bland det hurtigt og godt sammen.
  5. Smag til med kaffe og Baileys, til den ønskede smag er opnået.
  6. Hæld resten af flødeskummen over i skålen og bland forsigtigt det hele sammen.
  7. Hæld ca ½ af moussen over bunden i springformen.Læg toppen af kagen ovenpå og hæld lidt af moussen oven på toppen af kagen.
  8. Stil kagen i køleskabet i 1-2 timer til chokolademoussen er stivnet (stil resten af mousen i køleskabet sammen med kagen

Servering:

  1. Sæt kagen på et kagefad og dæk siderne af kagen med den resterende mousse

Pynt:

  1. Skær årstidens frugter i fine stykker, placer dem dekorativt på midten af kagen og drys med let hånd let ristede mandelflager på kagens top

Kiksekage

Vanillekiks ca 225 g, 300 g mørk chokolade, 3-4 dl fløde, 100 g flormelis, 50 g usaltet smør

  1. Beklæd en sandkageform ed bagepapir.
  2. Hak chokoladen meget fint og kom den i en skål.
  3. I en gryde bringes fløde og flormelis i kog under omrøring. Hæld så langsomt den varme flødeblanding over den finthakkede chokolade.
  4. Rør samtidig i midten af skålen med små runde bevægelser indtil massen opnår et elastisk og glansfyldt udseende. Lad chokoladeblandingen køle lidt af.
  5. Imens deles smørret i små stykker. Tilsæt smørstykkerne lidt efter lidt, alt imens der omrøres. Rør det hele godt sammen og stil derefter skålen i køleskabet i ca. 15 minutter.
  6. Tag chokoladecremen fra køl, og kom nu først et lag ud i bunden af formen. Dæk chokoladelaget med et lag vanillekiks. Så et nyt chokoladelag og så et nyt lag vanillekiks osv. osv.. Husk at slutte af med et lag chokoladecreme.
  7. Dæk formen til med film og stil kagen på køl indtil dagen efter.
  8. Skær forsigtigt skiver af kiksekagen inden servering.

Print denne post Print denne post

Kanelkage

Uhh jeg elsker bare denne her kage……

Kage: 500 g sukker, 600 g mel, 3 spsk kanel, 3 tsk natron, 7 1/2 dl kærnemælk, 175 g smeltet smør

Glasur: 175 g smeltet smør, 350 g flormelis, 1 past. helæg, 3 spsk cacao

Kage:

  1. Mel, natron, kanel, og kærnemælk blandes og det smeltede smør tilsættes.
  2. Bag kagen ved 200 ° i ca 25 minutter.

Glasur:

  1. Smelt smørret – flormelis, og cacao tilsættes – til sidst ægget under kraftig omrøring.
  2. Glasuren påføres kagen mens glasuren stadig er varm.

Print denne post Print denne post

Mandelkage…. studenterversion :)

2 dl mælk, 250 g smør, 3 dl sukker, 2 æg,  4½ dl mel, 2 tsk bagepulver, 2 tsk mandelesens

Pynt: pålægschokolade og mandelflager

  1. Smørret smeltes, mælken tilsættes og det koges op.
  2. Tilsæt sukker, rør det godt, tilsæt æg og mandelessens,  dernæst mel, sørg igen for det er rørt godt igennem.
  3. Vend bagepulveret i dejen.
  4. Hæld dejen i en smurt og melet springform eller sandkageform og lad kagen bage (fra kold ovn) ved 175 ° i ca. 30-40 minutter, afhængig af valgt form.
  5. Tag kagen ud og læg straks pålægschokoladen henover. Når chokoladen er smeltet, drys da med mandelflager.

Print denne post Print denne post

Brombærtærte

Bund: 1 dl havregryn, 100 g mel, 2 spsk sukker, 100 g smør

Creme: 2 past æggeblommer, 4 spsk flormelis, 1 tsk vanillesukker, 2½ dl fløde

Pynt: Brombær

  1. Bland havregryn, mel og sukker.
  2. Smuldr smørret i og ælt dejen til den er sammenhængende.
  3. Lad dejen hvile koldt i ca ½ time. Tryk dejen ud i en 22 cm´s form.
  4. Bag tærtedejen 15 minutter ved 225° og lad den herefter afkøle.
  5. Pisk æggeblommer, flormelis og vanille.
  6. Pisk fløden stiv og vend den i æggemassen.
  7. Fordel cremen på den afkølede bund.
  8. Pynt med brombær

Print denne post Print denne post

Gulerodsboller (25 stk)

50 g smør, 4 dl mælk, 1 dl tykmælk, 50 g gær, 2 tsk groft salt, 2 tsk sukkerm 150 g revet gulerod, 50 g hvedeklid, 800 g mel, æg til pensling, ekstra hvedeklid til pynt

  1. Smelt smørret og tilsæt mælken, hæld blandingen i en røreskål og tilsæt tykmælk.
  2. Rør gæren ud deri og tilsæt resten af ingredienserne, hold lidt mel tilbage.
  3. Slå dejen, dæk den af og stil til hævning i ca 1 time.
  4. Efter hævning tages dejen ud på et meldrysset bord og æltes, tilsæt evt det resterende mel.
  5. Del dejen i 25 stykker og form bollerne
  6. Lad dem hæve ca 25 minutter, pensl med æg og drys med hvedeklid.
  7. Bag bollerne i ca 20 minutter ved 200 ° ( midt i ovnen)

Print denne post Print denne post

Christmas bread River Cottage style

75g rosiner, 125g sultanas, 50g tørret æble i grove tern, 2-3 spsk æblebrandy/cognac, 500g mel, 150ml lun mælk, 100g blødgjort smør, 100 g gyldent strøsukker, 2 mellemstore æg, 7g tørgær, 1 tsk salt, 1 tsk stødt allehånde, 1 tsk stødt kanel, 1 tsk vanilje ekstrakt, 60g groft hakkede hasselnødder, 2 tsk blandet syltet og tørret citron og appelsinskræl,  1 tsk syltet ingefær i små tern, friskrevet skal af ½ appelsin

  1. Læg rosiner, sultanas og tørret æble i et stort sylteglas, hæld cognacæblebrandy ved og lad stå tillukket natten over.
  2. Bland mel, mælk, smør, sukker, æg, gær, salt, krydderier og vanille i en skål. Ælt det hele godt sammen i ca. 10 minutter, indtil blandingen er glat og elastisk.
  3. Lad dejen hæve et lunt sted til den er fordoblet i størrelse.
  4. Når dejen er hævet, slås den tilbage på bordet og klappes fladt ud.
  5. Drys frugter, nødder, blandet skræl, ingefær og appelsinskal ud over dejen og fold siderne ind mod midten. Ælt forsigtigt til al frugt og nødder er jævnt fordelt i dejen.
  6. Del dejen i syv stykker lige store stykker og form hvert stykke til en bolle. Placer bollerne i et smurt og meldrysset 20cm´s springform.
  7. Dæk brødet og sæt det til efterhævning i 1 time.
  8. Pensl med mælk og drys med gyldent strøsukker inden bagning.
  9. Forvarm ovnen til 160 ° C og bag brødet i 45-60 minutter.

Print denne post Print denne post