Kategoriarkiv: Bagværk

Brødrene Vinters pebernødder

En opskrift fra Ruslands land….. uden de sædvanlige julekrydderier…..kommet mig i hænde fra en forælder i Victorias klasse

250 g mel, 90 g smør, 200 g sukker, 2 æg, ½ tsk bagepulver, revet skal af 1 økologisk citron,  saften af 1 citron (efter smag)

  1. Mel, smør, sukker og bagepulver smuldres sammen.
  2. Æg og citron æltes i.
  3. Form små pebernødder og bag dem til de er lysebrune ved 180-200 °.

Print denne post Print denne post

Knækbrød

320 g blandede frø/kerner/gryn ( hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø og spelt -eller rugflager), 1 dl olie, 3 dl vand, 1 tsk bagepulver, 1-1½ tsk salt, 300 g mel

  1. Ælt alle ingredienserne sammen til en klistret dej, det dejen i to og rul hver halvdel tyndt ud mellem 2 lag bagepapir til str. 35×40 cm.
  2. Træk det øverste lag bagepapir af og placer dejen/det nederste bagepapir på en bageplade.
  3. Kør spor i dejen med pizzahjulet, så knækbrødene får en passende størrelse.
  4. Bag knækbrødene ved 170 grader i varmluftsovn i ca. 25 minutter – indtil de er sprøde og lysebrune, knæk brødene fra hinanden og lad dem afkøle på en bagerist inden de pakkes i en luftæt dåse.
Print denne post Print denne post

 

Squashbrød, -flutes eller -boller

Til 1 meget stort brød, 2-3 store flutes eller 12-15 boller

50 g. gær, 2 dl. lunken mælk, 1 dl.  lunkent vand, 2 spsk. olie, 100 g. grahamsmel / andet groft mel, 600 g. hvedemel, 2 tsk. salt, 1 tsk. sukker, 1 tsk. finthakket oregano, 3-4 tsk. finthakket salvie, 200 g. groft revet squash, 1 æg

  1. Rør gæren ud i mælk og vand. Resten af ingredienserne, undtagen ægget, kommes i, hvorefter det hele æltes godt sammen, (dejen må  gerne må være lidt våd, da det giver en dejlig blød krumme.)
  2. Stil dejen til hævning med et klæde over et lunt sted i 1 time, hvor den hæver til dobbelt størrelse.
  3. Form den hævede dej til brød, flutes eller boller, pensl med et lille pisket æg, og  bag i en  200° varm ovn på midterste rille, (40 minutter for et brød, 30 minutter for flutes og 25 minutter for boller.)

Print denne post Print denne post

Grove breadstiks (ca. 40 stk)

1½ dl yoghurt naturel, 1½ dl vand, 1½ tsk salt, 25 g gær, ca 300 g grahamsmel, mel til formn ing, sorte sesamfrø eller nigellafrø

  1. Rør yoghurt, vand, salt, og gær sammen, Tilsæt mel og rør dejen sammen. Lad dejen hæve i ca 30 minutter.
  2. Drys bord og dej med mel og klap dejen ud i en firkant, ca. 1 cm tyk. drys dejen med de ønskede frø og rul efter med kagerullen,  Skær dejen i 1 cm´s strimler og læg dm forsigtigt og enkeltvis over på bagepapir
  3. .Lad dem efterhæve mens ovnen varmer op til 210 °.
  4. Bag i 7-8 minutter eller til de har fået lidt farve.
  5. Dæmp varmen til 100 grader og lad dem stå til de er helt gennemtørre.

Print denne post Print denne post

Grissini 20-25 stk

150 g durumhvede, 80 g fuldkornshvedemel, 25 g gær, ½ dl lunkent vand, ½ dl olivenolie, 1 tsk salt, 1 dl koldt vand, Durummel til at rulle dejen i

  1. Hæld begge slags mel i en foodprocessor, opløs gæren i lunken vand, og hæld den i melet. Blend dejen med olie, salt, og vand til dejen samler sig. Man kan også gøre den i en stor skål med hænderne. Mærk efter om dejen skal have mere mel eller vand.
  2. Rul ud til små pølser ca 15 cm lange og lillefingertykke. Tril dejpølserne i durum-melet
  3. Bag straks ved 230 ° i 12-15 minutter, de skal blive helt tørre.
  4. Lad grissinierne køle af på en bagerist  inden servering.
Print denne post Print denne post

Stort madbrød

OBS Til dette brød slås dejen dagen før det skal bages

8 dl koldt vand, 10 g gær, 400 g durummel, 5-600 g mel, 2 spsk havsalt eller andet flagesalt

Pynt: ½ dl olivenolie, 3 stilke rosmarin, havsalt eller andet flagesalt  til drys

  1. Rør gæren ud i vandet, tilsæt durummelet og det meste af det alm. mel – gerne i en røremaskine. Lad maskinen køre ved lav hastighed eller ælt selv i ca. 8-10 minutter, til dejen er smidig og blank. Juster evt konsistensen af dejen med den sidste rest mel. Tilsæt nu salt og ælt igen 2 minutter.
  2. Lad så dejen stå i ca 15 minutter, og sæt derefter skålen tildækket i køleskab til næste dag.
  3. Beklæd en bradepande 30×40 cm med bagepapir og tryk dejen ud deri med fingrene.
  4. Pensl med olie og drys med rosmarin og salt.
  5. Sæt dejen til hævning i ca. 2 timer, til den er hævet til dobbelt størrelse.
  6. Bag brødet ved 220 ° i ca 25 minutter til brødet er flot gyldent.

Print denne post Print denne post

Pizzadej – til 2 store pizzaer

Fordej: 5 dl vand, 25 g gær, 1 spsk salt, ca 400 g pizzamel

Til færdigæltning: 4 spsk olivenolie, ca 225 g pizzamel, ca 1-2 dl durummel til formning

Fordej: Pisk vand, gær, salt og pizzamel sammen og lad den stå til den viser aktivitet, gerne fra morgen til aften, men bare en time kan gøre det, hvis tiden kniber 🙂

Til færdigæltning: Tilsæt olie og mel og ælt dejen igennem, den skal være blød men ikke klistret. Drys durummel ud på to ark bagepapir, del dejen og vend de to dejklumper ud i durummelet. Drys tæt med durummel over dejen også. Tryk dejen ud til en stor cirkel, der passer til bagestenen, drys jævnligt med durummel, så fingrene ikke hænger i. Lad dejen hvile i 15-25 minutter imens ovnen varmer op og det valgte fyld gøres klar. Bred fyldet ud på pizzaen og bag ved højest mulige ovntemperatur i ca 14-18 minutter.

[Print_link]

Hjemmebagte Burgerboller

Efter opskriften i bogen Meyers Bageri – de er lidt tidskrævende med 3 x hævning, men de bliver bare fantastisk gode

5 dl lunkent vand, 25 g gær, 15 g havsalt ( el alm salt), 75 g sukker, 900 g mel, 25 g blødt smør, sesamfrø

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand, tilsæt salt, sukker og mel, og ælt det sammen.
  2. Ælt dernæst det bløde smør ind i dejen, og ælt den smidig i ca 6-8 minutter i en røremaskine eller ved håndkræft.
  3. Lad så dejen ligge og hvile lun i ca. 1 time i en skål med et klæde over.
  4. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2 lige store stykker.
  5. Del igen hvert stykke i 7 lige store stykker. Form 14 boller, dyp dem i sesamfrø på oversiden og sæt dem til hævning på bagepapir/bageplade igen i ca 30 minutter.
  6. Tryk ,efter den halve times hævning, en bageplade ned over de klædedækkede boller, til de får den ønskede diameter. Herefter skal de hæve endnu en time.
  7. Bag burgerbollerne ved 220 grader i 12-14 minutter og afkøl dem på en bagerist.

Bollerne kan fryses og kan (optøet) genopvarmes ved 200 grader i  5-8 minutter.

Print denne post Print denne post