Kategoriarkiv: Tøse sniksnak

…og så sagde han… ej det gjorde hun bare ikke… nej hvor billigt…

Velkommen høns

Det Frie Hønsehus har fået sine beboere….. hønniker, hane, dværghøns og kyllinger og de hygger sig.

Det er jo fantastisk med sine egne høns…. 7-10 æg dagligt kan de levere, vi får de dejligste æg med nogle fantastiske fine orange blommer.

Der er blevet bagt boller og kager i hobetal med de fine æg til alle vores fødselsdage i maj og juli og en enkelt lækker spansk tortilla fik vi da også lige kreeret …..uhmmmm

Spansk Tortilla med Salsa

Valdemar 1 år – allerede !!!

Så blev den lille Valde-mus 1 år, hvor bliver tiden dog af 🙂 pist forsvundet synes den at være, men vi kan jo se på babyen, at vi nu er et år længere henne. Nu er han jo ikke længere en baby – men en lille hel person 🙂 der næsten kan gå, spiser mad som os andre og pludrer, smiler og griner bevidst, samt i den grad ved hvad han vil

Billede

TILLYKE MED DAGEN MIN SKAT

Til Helvede med det hele…..

Man må sige at somme tider, så har vi det sådanne herhjemme…..Til Helvede med det hele.

2012 har bragt vores familie ubeskrivelig stor sorg, da vi har mistet to af vores allernærmeste venner med blot 5 ugers mellemrum. Man går jo helt i stå…..hvilket bloggen jo også bærer præg af !!!!!

Men nu skal det være slut med al den ulykke, jeg har forbudt venner og familie at dø og komme ud for andre væmmelige sager i de næste mange, mange, mange år, for nu kan det være nok.

Vi bliver aldrig de samme mennesker igen, men med tiden vil vi igen kunne opfatte os selv som hele mennesker og det kan vi nok især takke vores familier og fantastiske vennekreds for.

Nå, men vi har herhjemme aftalt, at målet må være at komme styrket ud af alt det her……….så det arbejder vi på i stor stil.

Så er barslen slut…..

Lørdag den 4. Februar var den sidste dag i min og Valdemars barsel…..hulk og snøft…..så må undertegnede ud af ammetågerne og tilbage i det pulserende liv igen.

Hårdt bliver det, det er jeg sikker på.

I sidste uge var jeg været oppe på mit dejlige arbejde og arrangeret min opstart med 4 arbejdsdage om ugen og ferie eller omsorgsdage hver onsdag frem til medio juni…..så skulle der være en god chance for at hele menageriet er oppe og køre igen med to forældre på job og tre søde poder der skal i skole/dagpleje og til spejder og musik og legeaftaler. Vel at mærke måske endda også velkoordineret med indkøb og madlavning og tøjvask og rengøring og havearbejde og deltagelse i sociale tiltag som madklub og vennebesøg og skolearrangementer og skovture/geocaching og ture til svømmehallen og og og…..meget meget mere.

Ella – vores lille stjerne

Vores lille Ella har været på sin første udstilling 🙂 Hun var vældig skrap i forhold til, at hun jo ikke ligefrem øves i at tage sig godt ud, når hun nusser rundt hos os.

Hun fik fantastisk kritik, vandt førstepris, og fik roset og flere flotte bånd. det er jo vores første udflugt til sådanne et arrangement, og Victoria var helt solgt, hun var simpelthen nød til at blive i Gørlevhallen til det sluttede sammen med avler Trine Blume fra Kennel Mokkers, og fik en fin delt andenplads i “Barn og hund” hvor hun viste Ella frem.

River Cottage

Jeg er blevet fuldstændigt “blown away” af Hugh Fernsley Wittingstaal og hans River Cottage programmer. jeg kan bare se det ene program efter det andet, og det er så inspirerende, jeg må have gang i urtehave og drivhus….bare så ærgerligt at jeg har så forbandet lidt tid……..og  vi skal da også have hønsehold og kaniner i baghaven…..måske heller ikke lige et projekt der kommer op og stå i 2011

Vi bager somme tider hans Sodabrød a´la River Cottage, det er bedst helt nybagt og så med smør og jordbærsyltetøj.

Min drøm er at komme på et bagekursus på River Cottage HQ som f.eks.

http://www.rivercottage.net/shop/product/bread_at_rivercottage/

men da skal Valdemar nok lige være lidt større 🙂

Sommerferie 2011

Ja det bliver jo en alternativ sommerferie i år med sådanne en ny lille størrelse i familien. Vi har haft familie-sommerferie-møde og der blev lagt lidt planer.

Planen bliver, at vi arrangerer en masse endagsture rundt til seværdigheder på Sjælland, nogle af turene tager Far, Alexander og Victoria på alene, fordi det ikke er alle stederne, der lige egner sig til en ammende mor med en helt ny baby.

Vi har 4 uger sammen allesammen fra Valdemars fødselsdag…..og de første 9 dage er jo så allerede gået med følgende:

Indlæggelse på Næstved Sygehus et par dage i forb med Valdemusens ankomst, i disse dage var Victoria og Alexander på “ferie” ved farmor

Så lige et par afklimatiseringsdage hjemme, hvor alle vænner sig til den nye situation 🙂

Barselsgæster løbende

Biograftur for far og store børn, Kung Fu Panda 2 i 3D, kan anbefales, de var vildt begejstrede, da de kom hjem. Se trailer her

I søndags var mine søde poder på tur med Mormor og Morfar. De var ude og køre med veterantoget Hønsetoget Køge-Næstved tur_retur  Man bliver sat tilbage til en gammel film med politiet på sommertur i OlsenBanden.

Resten af ferien skal gå med familietur til Holmegaard Park og IKEA, og derefter telttur i haven for mand og børn. Mon ikke også kalenderen allerede rummer en del flere barselsgæstebesøg og slutteligt holder Husbonden Alive-C64 fest i kælderen, hvor mine poder får lov at lære noget med at kode !!!!!!