Nogle venner, dedikerede PC-fyre, var på besøg, da jeg kom hjem fra aftenvagt forleden. De havde været samlet til noget teknisk et eller andet, og jeg tænkte, nu skal jeg da lige vise dem min nye bærbare computer, som jeg jo selv synes er ganske stilet, smagfuld, for ikke lige at nævne det svært lækre design.
Det siger måske sig selv, at det ramte ved siden af, suk, men jeg var jo nok lidt naiv. Nu havde jeg nok glædet mig en lille smule til at vise dem, hvordan form og funktion kan forenes i denne enhed. Og næsten vigtigst af alt at vise dem, at der faktisk findes systemer, som de knapt så computerkompetente (læs: eksempelvis Stine) kan installere uden at det fucker totalt op. Det eneste jeg fik ud af denne sene fremvising var en omgang “Bill Gates er en vores ven”.
I sig selv er det jo ganske flot og loyalt, at de stadig kan syntes Microsoft kan levere de bedste produkter, når nu min nye MacBook/alternativet er: at opstart tager under 2 minutter, en fantastisk brugervenlighed i forbindelse med installationer, samt en ren – stilfuld og funktionel brugerflade.
Man kan jo også undre sig sig lidt, når det kun tager 2 sekunder for min MacBook at logge på vores net, og en af de tilstedeværende var små 20 minutter om selvsamme procedure. Jeg kan, som tidligere nævnt i denne blog,ikke prale af at kunne forklare, hvorfor det er således. Jeg erkender åbentlyst, at jeg aldrig har fået sat mig ind i en skid omkring opsætning af computere, netværk og lignende(da min IT-support har ordnet alt dette), men det er da alligevel slående, at mit bare virker.
Nåh ja, så var der da også nogle velovervejede kommentarer som; “du behøver ikke at stå ved mig, for jeg kan ikke lide Apple”, “jeg kan ikke lide fonten på tastaturet”, eller “hvorfor kan man ikke skubbe fjernbetjeningen ind i kabinettet, ellers smider I den jo bare væk”.
Kære venner, som helt sikkert er volsomt kompetente mennesker indenfor IT …… hvis dette er det eneste, der er gået galt i udviklingen af MacBook, så kan jeg da leve med det, og mon ikke også Apple vil betragte MacBook som værende en bragnde succes. Man kan jo overveje om et par af disse kommentarer bør ramme en udviklers bord på Apple, da det jo er store sager der bliver taget op, det ville måske hjælpe deres innovative team, da deres produkter jo helt sikker mangler nytænkning……not
Steve Jobs blev forleden spurgt af en aktionær, om ikke han mente, at det var et problem at de ikke brugte flere penge på udvikling(skal læses i lyset af en flytning ressourcer i Apple), han svarede:
“I wish it was just a matter of writing checks. If it was just a matter of spending money, Microsoft would deliver good products.”
Ovenstående må godt nydes med en god skål sure rønnebær og et glas friskpresset citronsaft !
PS: jeg er stadig i besiddelse af den omtalte fjenbetjening.