Madplaner – et forsøg på at få spændende mad hver dag

“Spis op børn ! når det smager så godt, så må det være rigtig sundt” (taget fra Over Hækken;Pixar)

Hjemme hos os har vi gennem de sidste 8 år haft madplan for ellers kan vi kun finde på ca. 4 retter (frikadeller, spaghetti bolognese, lasagne, pizza) og det bliver en kende trivielt. Desværre betyder det, efter vi har fået børn, at disse retter har sneget sig mistænkeligt ofte ind i madplanen igen, men nu er det slut……

Jeg har i min sommerferie siddet og gransket nettet, mine lækre madblade og flere kogebøger og har besluttet at der i vores hjem som hovedregel skal gå mindst 30 dage imellem at en ret serveres igen. vi har forsøgt dette koncept med vekslende succes tidligere, men nu må der strammes op.

Jeg vil lægge mine madplaner op på denne side, ugevis for den kommende uge og efter hver måned en månedsopsamling til inspiration. Der vil være opskrifter, links til til eventuelle kilder, samt billeder af de enkelte retter når vi nyder dem. Men bemærk at det jo er vores private ugeplaner for mad, så der vil være dage, hvor der ikke står noget ud for en eller flere dage, hvilket betyder, at vi har været så heldige at være blevet inviteret på mad hos venner eller familie, eller måske har bevæget os i byen og spise.

Alle madplaner er lagt i kategorien “Madplaner” og alle opskrifter i kategorien “Opskrifter” for at gøre det nemmere at overskue. Søger du en specifik opskrift kan du evt. bruge søgefunktionen til venstre på siden.

16/10-10 er jeg gået i gang med at indeksere opskrifterne i sub-kategorierne Bagværk, Forretter, Hovedretter og Desserter, så akulle det blive endnu nemmere at finde det man måtte søge. Jeg arbejder også på at finde en ny søgefunktion…..

Vi plukker bær

Vi plukker bær

Så blev det tid til at plukke bær i kolonihaven. og der var rigtig mange …….

Vi plukker bær

Jeg fik da også lidt hjælp til at få puttet alle bærene i poser, for ellers havde jeg nok stået der endnu.

Vi plukker bær

Der endte med at være 6 kg ribs, 2,5 kg solbær og den busk er slet ikke tømt, samt ca 3 kg stikkelsbær. Der var også godt 1,5 kg kirsebær, så nu skal der så syltes og fryses ned

 

Ny Ipod

Ja min kære husbond var åbenbart blevet mere end almindeligt træt af at jeg ikke længere havde en ordentlig kalender/PDA, så han har givet mig fin ny Ipod Touch. Jeg fik altså sådanne en i fødselsdagsgave, til og med en 16Gb version og den er bare så fed. Den rummer bare så mange ting,  kalender, mail, internet, vejr og musik i denne hersens lækre lille sag……ja den er jeg rigtig glad for !

Så er byggetilladelsen i hus

Så er byggetilladelsen i hus, skuret er købt og nogle fantastiske venner vil gerne hjælpe med at sætte det op, jeg kan næsten ikke vente. I næste uge går vi i gang for alvor, det bliver dejligt.

Og jord under neglene har vi fået!

ja man får nogle gange hvad man beder om…….og jord under neglene er hermed opnået og det er faktisk lige så fedt som jeg håbede på.

KolonihaveVi har haft travlt de første 14 dage efter vi er blevet indehavere af den lettere misligeholdte kolonihave ….. og der er lang vej igen, men man kan sagtens se, at vi har været derude ofte. Græsset er blevet slået og der kom faktisk en lille terasse frem ved drivhuset under det hårde arbejde. Desuden er hækken blevet klippet

Ca. halvdelen af den noget tilgroede urtehave er nu prøvet tilsået med turbogræs, men det er usikkert om det overhovedet kommer, da solen skinner hele tiden, og græs skal jo have en del fugt for at kunne spire og sådan.

Der står jo kun et ældre drivhus på grunden og vi har netop sendt ansøgning til kommunen om byggetilladelse til et skur, så vi slipper for at slæbe alting med frem og tilbage hver gang vi er derude.

Velkommen til rodebutikken

Jeg har længe gået og puslet med tanken om at anskaffe en kolonihave, så vi kunne få lidt frisk luft og jord under neglene. Da jeg endelig fik forelagt min ide for manden i mit liv, gik det stærkt, så nu godt  6 uger efter har vi nu lejet en kolonihavegrund med potentiale.

Kolonihave

Haven er dog noget af en rodebutik. Knæhøjt græs (ikke karse), skvalderkål og en helt speciel sort af træer hvis nedfaldende frugter ligner tomme øldåser. Kolonihaven er på hele 400 kvadratmeter og uden hus.

Min kære mand er allerede gået amok i diverse butikker og har købt alt, hvad vi skal bruge, og hvis jeg kender ham ret sikkert også lige så meget, vi ikke skal bruge.

Jeg har benyttet lejligheden til at oprette to nye kategorier som hedder Kolonihave samt Havetips. Der kommer nok til at stå mest på den førstnævnte til at starte med.

Macbook død !

Så skete det der ikke måtte ske! I min aftentravlhed med madlavning, telefonsamtale, børn der er sure og sultne og en mand der ikke er kommet fra arbejde endnu…….min søde søn laver et fantastisk tigerspring op på sin TripTrap stol men fik overbalance og væltede et helt glas sukkersødet sodavand ned over min Macbook. Sådan slår man altså en mac ihjel.Træls, træls, træls ! 

Så nu er den til reparartion og det tager tid ind over sommerferien….men det skal blive dejligt at få den tilbage, jeg har lavet så mange tastefejl efter at jeg har måttet bruge PC igen.

WordPress widget

Det er utroligt, hvad man kan få…….nu er der simpelthen ingen vej uden om i forhold til at skrive på min blog. Jeg har nu fået en Widget hvor jeg ikke engang behøver at logge ind for at skrive, jeg kan bare gå på mit Dashboard. Mon det kommer til at virke, det kunne jo være fedt, for så kommer der faktisk nye indlæg på bloggen.

 

Madplaner og opskrifter og chit-chat