Mørbradbøffer med bløde løg og pandesauce

Bløde løg: 3 løg , smør til stegning, 0,5 deciliter vand, 1 spiseskefuld engelsk sauce, 1 teskefuld sukker, salt og friskkværnet peber

Mørbrad: 1 svinemørbrad, smør til stegning, salt og friskkværnet peber

Pandesauce: 2 deciliter kalvefond, 2 deciliter fløde, 2 teskefulde Maizena udrøres i lidt vand, 1 spiseskefuld engelsk sauce, lidt sovsekulør

Bløde løg:

  1. Pil løgene, og halvér dem og snit dem i tynde skiver.
  2. Steg  løgene i 2-3 minutter, ismør på en varm pande, til de får lidt farve.
  3. Tilsæt vand samt engelsk sauce og sukker, og steg videre indtil løgene er brunede/karameliserede og bløde, bemærk vandet  bør være stegt næsten helt væk.
  4. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber
  5. Overdæk med stanniol for at holde de bløde løg lune.

Mørbrad/Pandesauce:

  1. Afpuds mørbraden og del den i 8 lige store bøffer.
  2. Brun mørbradbøfferne godt af i lidt smør  og skru derefter  lidt ned for varmen.
  3. Steg videre i ca. 2-3 minutter på hver side, afhængig af tykkelsen.
  4. Læg bøfferne til side.
  5. Kog panden af med bouillon og fløde, og jævn med lidt Maizena til passende konsistens på saucen.
  6. Tilsæt engelsk sauce og sovsekulør, og smag til (evt med en lille tsk sukker).

Servering: 

  1. Serveres med kogte hvide kartofler og dampede ærter, blomkål eller broccoli.
Print denne post Print denne post