Mandelpandekager med vanilleis og rabarberkompot

Mandelpandelkager: 25 g smør, 2½ dl mælk, 2 æg, 100 g mel, 100 g mandelmel, 1 tsk. bagepulver, 1 tsk. vaniljesukker, 1 knsp. salt, 1½ spsk. rørsukker, smør til stegning

Rabarberkompot: 300 g rabarber, ½ vaniljestang, 125 g, rørsukker

Til servering: 1 liter vaniljeis, 50 g usaltede pistacienødder uden skal

Rabarberkompot:

  1. Skyl rabarberne, og skær dem i små stykker.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  3. Hæld rabarber, vaniljekorn, den tomme vaniljestang, sukker og vanilje i en gryde, og lad det koge i ca. 10 minutter.
  4. Smag evt. til med lidt ekstra sukker, og afkøl.
  5. Kassér vaniljestangen.

Mandelpandekager:

  1. Smelt smørret i en kasserolle.
  2. Pisk mælk og æg sammen.
  3. Bland de tørre ingredienser i en anden skål, og hæld dem i mælkeblandingen lidt ad gangen under piskning, til dejen er jævn.
  4. Rør det smeltede smør i til sidst.
  5. Lad evt. dejen hvile på køkkenbordet i 10 minutter, så den tykner yderligere.
  6. Steg små mandelpandekager i smør i et par minutter på hver side, til de er gyldne og gennembagte.

Servering: Servér mandelpandekager med rabarberkompot og vaniljeis, og drys  med hakkede pistacienødder..

[Print_link]