Vegetarisk masala med blomkål, kartofler og grønne bønner

Set i FEMINA 39/2017

Masala: 2 løg, 3 fed hvidløg, 1 frisk grøn chili, 15 g smør til stegning, 2 spsk masalapasta (krydderiblanding på glas), 2 bagekartofler, 2 tomater, 3 dl grøntsagsboullion, 1 dåse kokosmælk, 1 lille blomkål, 150 g grønne bønner, salt og friskkværnet peber, saft af 1 lime, frisk koriander

Raita: 1 moden mango, 1 håndfuld frisk koriander, 1 håndfuld frisk mynte, 2 dl yoghurt naturel, salt og friskkværnet peber, stødt koriander.

Til servering: Naanbrød

Masala:

  1. Pil og hak løg og hvidløg.
  2. Rens og snit chilien.
  3. Steg det hele i smør i en gryde.
  4. Lad masalapastaen stege med, til den begynder at dufte.
  5. Skræl kartoflerne. Skyl tomaterne.
  6. Skær begge dele i små tern, og lad dem stege kort med i gryden.
  7. Hæld boullion og kokosmælk ved, og lad det simre i 15 minutter.
  8. Skyl blomkålen og skær den i buketter.
  9. Skyl og nip bønnerne.
  10. Lad bønner og blomkål koge med i gryden i ca 10 minutter, til de er møre, men stadig har bid.
  11. Smag til med salt, peber og limesaft.
  12. Top med plukket koriander.

Raita:

  1. Skær skrællen af mangoen, og skær mangokødet i små tern.
  2. Hak krydderurterne.
  3. Bland mango og krydderurter med yoghurt og smag til med salt peber og stødt koriander.

Server Masalaen med raitaen og lunede Naanbrød

Print denne post Print denne post