Kategoriarkiv: Hovedretter

Opskrifter til hovedretter

Frikadeller med karry

500 g hakket kalv/flæsk (ca. 10% fedt) eller kyllingefars, 1-2 tsk groft salt, 4-5 spsk fintrevet zittauerløg, friskkværnet peber, 1 tsk karry, 1 æg (str. stor/large), 1-1½ dl mælk, 6 spsk mel, oliemargarine til stegning

  1. Rør det hakkede kød med salt i ca. 1 min.
  2. Tilsæt løg, peber, karry og æg.
  3. Rør mælken i lidt efter lidt og derefter melet.
  4. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
  5. Varm oliemargarinen op og lad den bruse af.
  6. Form frikadellerne med en teske og den ene håndflade, og dyp skeen i oliemargarinen mellem hver frikadelle, så hænger farsen ikke i skeen under formningen.
  7. Steg frikadellerne ved svag varme, ca. 5 min. på hver side (ca. 10 min. i alt).
  8. Tag frikadellerne op og hold dem lune.

Print denne post Print denne post

Laksepakker med tomat, basilikum og pasta

Laksepakker: 4 laksefiletter uden skind, 4 små tomater (hakkede, uden kerner), 2 finthakkede skalotteløg, 2 spsk finthakket basilikum, 8 tsk friskpresset citronsaft, 4 tsk olivenolie, salt, friskkværnet peber

Tilbehør: 400-500 g frisk pasta og evt. ciabatta

Laksepakker:

  1. Rør tomat, skalotteløg, basilikum, citronsaft, olivenolie, salt og peber sammen i en skål.
  2. Skyl laksefiletterne og  dup dem tørre.
  3. Klip 4 stykker bagepapir på 30*30 cm.
  4. Læg en laksefilet midt på hvert stykke bagepapir og fordel tomatblandingen ovenpå.
  5. Luk papiret godt sammen omkring fisken, så kanterne er helt tætte, og læg pakkerne på en bageplade.
  6. Bag laksepakkerne ved 200 grader i ca 15 minutter.
  7. Læg pakkerne over på tallerkner og åbn dem ved bordet.

Server med friskkogt pasta og evt. ciabattabrød.

Print denne post Print denne post

Italiensk tomatsuppe

2 dåser flåede tomater (eller 8  flåede og hakkede mellemstore Tomater), 2 spsk. Vindruekerneolie 2 pillede og hakkede løg, 4 spsk grahamsmel, 2 tsk tørret basilikum, 7 dl. grøntsagsbouillon, 2 laurbærblade, salt og peber, evt. 1 ds. koncentreret tomatpuré (70g), 1 dl cremefine 7%, til legering.

  1. Tomaterne blendes.
  2. Løgene letsteger i den varme olie. Når løgene er glinsende og gennemsigtige tilsættes grahamsmelet under kraftig omrøring.
  3. Bag suppen op med grøntsagsboullionen tilsat lidt ad gangen.
  4. Tilsæt tørret basilikum, laurbær, hakkede tomater og evt. tomatpuré, alt efter hvor kraftig en tomat smag der ønskes.
  5. Lad suppen koge i ca 30 minutter.
  6. Legér suppen med creme fine og smag til med salt og peber.

Serveres med ciabattabrød (denne opskrift er beregnet incl 700 g af AMO´s brødblanding til grove ciabattaflutes )

Print denne post Print denne post

Sennepsbøf med pestobagte kartofler

Bøffer: 700 g hakket oksekød, 2 spsk Dijon Sennep, Salt og peber,

Sennepspesto-kartofler: 1 dl rapsolie, 1 spsk Dijonsennep, 2 spsk hvidvin, 50 g pinjekerner, 3 spsk frisk basilikum, 3 spsk bredbladet persille, salt og peber 800g små lækre kartofler med skræl

Salat: lav en blandet salat efter smag (eks. romaine, rucola, iceberg og/eller rød/grøn krølsalat.

Sennepspesto:

  1. Blend olie, sennep, vin og pinjekerner til en lind masse.
  2. Tilsæt krydderurter og blend kort.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Skær kartoflerne i halve og vend dem i Sennepspestoen.
  5. Læg dem i et ovnfast fad og bag kartoflerne møre ved 200° i ca. 30 minutter.
  6. Vend dem en gang imellem.

Bøffer:

  1. Rør det hakkede oksekød med sennep.
  2. Form 4 flade bøffer og krydr dem med salt og peber.
  3. Steg bøfferne på en pande eller på grillen.
  4. Lad bøfferne hvile tildækket i ca. 5 minutter inden servering.

Print denne post Print denne post

Flæskesteg med italienske urter

Steg: Ca. 1,5 kg svinekam/flæskesteg, ca. 2 tsk groft salt, 1 fed hvidlæg, 1 tsk tørret salvie, 1 tsk tørret rosmarin, 1/4 tsk friskkværnet peber, 1 lille bundt timian, 2-3 skrællede kartofler, 300 g tørrede frugter (abrikos, svesker og figner), 2,5 dl hvidvin, 2,5 dl vand.

Sauce: skyen fra stegefadet, 2 tsk Maizena, 1/2 dl vand eller fløde, salt og friskkværnet peber

Honningglaserede kartofler: 1,5 kg pillekartofler (eller perlekartofler på glas, husk nettovægt), 4 spsk honning

Rå rødkålssalat med balsamicodressing: 1 lille rødkål (ca. 1 kg), 1 lille rødløg, 100 g soltørrede tomater, 50 g valnøddekerner, 3 spsk olivenolie, 3 spsk balsamico, 1/2 tsk salt og friskkværnet peber.

Eller server alm. rødkål til retten.

Steg:

  1. Kig efter om sværen er skåret ordentligt igennem, ellers bliver de ikke sprøde. Hvis ikke – så skær selv en ekstra gang med en skarp kniv.
  2. Skær ligeledes sværen på langs med 2 cm´s mellemrum, så den bliver til små tern.
  3. Gnid sværen grundigt med salt. Drys også salt på undersiden af stegen.
  4. Hak hvidløget fint, og bland det med rosmarin, salvie og peber.
  5. Gnid undersiden af flæskestegen med denne blanding.
  6. Læg flæskestegen på en ovnrist.
  7. Læg timiankvistene under stegen.
  8. Læg et par halve skrællede kartofler under den tynde ende, så stegen ligger helt vandret.
  9. Bland de tørrede frugter, hvidvin og vand i et ovnfast fad.
  10. Sæt risten med flæskestegen midt i en kold ovn, og stil fadet med de tørrede frugter på en bageplade under stegen.
  11. Tænd ovnen på 200 grader (180grader ved varmluftovn), og steg flæskestegen i ca. 1 1/2 time.
  12. Hvis sværen ikke er sprød efter 1 1/2 time, kan du stege den under ovnens grill ved høj varme, men hold godt øje med den, så ikke den brænder på.

Rå rødkålssalat:

  1. Snit rødkålen fint, pil rødløget og skær det i tynde skiver.
  2. Skær de soltørrede tomater i strimler.
  3. Pisk olie, balsamico, salt og peber til en dressing.
  4. Bland rødkål, løg og soltørrede tomater grundigt sammen med dressingen i en stor skål.
  5. Drys med valnødder.

Honningglaserede kartofler:

  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i ca. 15 minutter.
  2. Pil kartoflerne.
  3. Kog honning op i en stor pande til det bruser og bliver gyldent.
  4. Skyl kartoflerne i koldt vand og svits dem i honningen til de er gyldenbrune. (kartoflerne kan koges og pilles dagen før, såfremt de har stået på køl til de skal bruges).

Sauce:

  1. Sigt saucen fra det ovnfaste fad op i en lille gryde.
  2. Gem de tørrede frugter.
  3. Fjern så meget af fedtet som muligt fra overfladen af saucen.
  4. Rør Maizena med vand eller fløde, og hæld blandingen i saucen under omrøring.
  5. Kog saucen godt igennem i 2 minutter under omrøring og smag til med salt og peber.

Skær stegen i skiver og anret på et fad. Fordel de tørrede frugter rundt om stegen, og server med de honningglaserede kartofler, rå rødkålssalat og sauce.

Print denne post Print denne post

Medister med stuvet blomkål

Medister: 500 g mager (max 12 %) medister grov- eller finthakket efter smag, oliemargarine til stegning

Stuvning: 1 blomkålshoved, 35 g smør, 2 spsk. hvedemel, 3 dl mælk/blomkålsvand, 1/2 tsk. salt, 1 knivspids hvid peber.

Kartofler: 6-800 g hvide kartofler eller kartoffelbåde fra frost/tilsvarende mængde friske, der enten blot koges eller skæres ud og vendes i salt, peber og olie inden de puttes i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter.

Medister:

  1. Kog medisteren i letsaltet vand i ca. 15 minutter.
  2. Tag den op og lad den afkøle i ca. 10 minutter.
  3. Steg den herefter i oliemargarine på panden til den har netop den skorpe, som I er til.

Stuvning:

  1. Blomkålen koges til den er mør i letsaltet vand.
  2. Tag blomkålshovedet op og lad det dryppe af.
  3. Smør og mel bages op, der spædes op med blomkålsvand og mælk og koges ind, til saucen er jævn og har den rette konsistens.
  4. Saucen smages til og derefter blandes blomkålsbuketter stykker forsigtigt i saucen.

Print denne post Print denne post

Aspargessuppe med grove boller

Suppe: 1 dåse aspargessnitter, 30 g smør, 3 spsk hvedemel, ¾ liter hønsebouillon, 2 dl piskefløde. ½ tsk groft salt, friskkværnet peber

evt. 400 g optøede frosne kødboller

Grove boller: se opskriften på boller på følgende link Grove boller med roastbeef og grønt

Suppe:

  1. Hæld aspargessnitterne til afdrypning og gem aspargesvandet.
  2. Smelt smørret, kom melet i og bag det sammen med aspargesvandet.
  3. Tilsæt derefter bouillon og lad suppen koge igennem ca. 5 min.
  4. Hæld piskefløde i og varm suppen op til kogepunktet. Smag til med salt og peber.
  5. Kom aspargessnitter og evt.kødboller i til sidst.
  6. Suppen må ikke koge efter der er tilsat fløde, så risikerer at den at skille.

Print denne post Print denne post

Kylling i hvidvin

25 g oliemargarine, 8 optøede kyllingeoverlår uden skind, 4 zittauerløg i både, 4 friske timiankviste, 1½ tsk groft salt, friskkværnet peber, 3½ dl tør hvidvin, 1 spsk mel, 1 dl piskefløde eller madlavningsfløde

Pynt: 150 g sprødstegt bacon

Tilbehør: 500 g frisk pasta, ½ dl hakket frisk persille

  1. Svits kyllingestykkerne på begge sider og tag dem op.
  2. Kom løgene i panden og svits dem i ca. 1 min.
  3. Tilsæt timian, salt, peber og hvidvin.
  4. Rør mel og fløde sammen og hæld det i panden under omrøring.
  5. Læg kyllingestykkerne ned i hvidvinssaucen og lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 1 time.
  6. Smag til.

Kog pastaen efter anvisningen på posen.

Print denne post Print denne post