Ovnbagte kartofler:1 kg skrællede kartofler, ½ tsk fint salt, ½ tsk friskkværnet peber, 50 g smeltet smør
Hakkebøffer:500 g magert, hakket oksekød, 25 g smør, ½ tsk groft salt, friskkværnet peber
Grønsager:200 g små gulerødder i halve, 300 g fine ærter
Sauce:½ L Karolinrs Køkken bearnaisesauce og evt. ekstra Bearnaiseessens.
Ovnbagte kartofler:Riv kartoflerne groft og kom dem i en skål. Vend salt, peber og smeltet smør i. Anbring et stykke bagepapir i en bradepande og fordel kartoffelblandingen heri. Bag kartoflerne næstøverst i ovnen ved ca. 250° i ca. 35 min.
Hakkebøffer:
Form kødet til 4 bøffer.
Steg bøfferne ved jævn varme ca. 4 min. på hver side eller til de er gennemstegte.
Drys med salt og peber og lad bøfferne hvile tildækket.
Grønsager:
Kog/blancher grøntsagerne efter smag
Sauce:
Kom saucen i en tykbundet gryde og bring den i kog under omrøring, smag evt. til med ekstra Bearnaiseessens.
Stegt flæsk:12 skiver stegeflæsk eller kogeflæsk (ca. 500 g), ½ tsk groft salt
Persillesauce:½ liter skummet- eller minimælk, 2½ spsk maizena, 2 dl hakket frisk persille, ½ tsk sukker, 1 tsk groft salt, ¼ tsk peber. Man kan også snyde lidt og blot bruge Karolines Køkkens Hvide sauce og tilsætte persille, sukker, salt og peber og derefter evt jævne den med Maizena, med snyde-metoden bliver retten lidt federe
Kartofler: 1 kg kogte kartofler
Salat:800 g salat af finstrimlet hvidkål, fintrevet gulerod og finthakket appelsin
Stegt flæsk:
Læg flæskeskiverne på en rist med et fad eller en bradepande under.
Steg flæsket midt i ovnen i ca. ½ time ved 250º- til det er gyldenbrunt og sprødt.
Drys med salt.
Persillesauce:
Rør mælken sammen med maizena i en gryde og kog op under omrøring.
Tilsæt persille og sukker og lad saucen koge i ca. 5 minutter under stadig omrøring.
Pizzabund: Denne dej laves gange to. ¼ liter mælk, 10 g gær, 1¼ tsk groft salt, 1½ tsk olivenolie, 375 g hvedemel (ca. 6½ dl)´eller køb de færdige pizzadej, de er faktisk ok
Tomatsauce: i dagens travle anledning købt i Netto, den smager rigtig godt
Fyld i øvrigt til voksenpizza: 1 dåse artiskokhjerter, 2 zittauerløg i tynde både, 150 g revet ost/pizzaost, 1 tsk tørret oregano
Fyld i øvrigt til børnepizza:150 g kylling i strimler, 150 g revet ost/pizzaost,
Salat:300 g blandet salat
Lun mælken i en gryde – lillefingervarm.
Hæld mælken over i en skål og rør gæren ud heri.
Tilsæt salt, olie og mel (hold lidt mel tilbage).
Slå dejen godt sammen.
Dæk skålen med et fugtigt klæde og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time.
Tænd for ovnen og sæt en bageplade til opvarmning.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 35 x 45 cm).
Læg dejen på et stykke bagepapir.
Lad artiskokhjerterne dryppe godt af i en sigte og skær dem i “skiver”.
Smør tomatsaucen ud på pizzabunden og fordel herpå løg, artiskokhjerter, ost og oregano.
Træk bagepapiret med pizzaen over på den varme bageplade og bag pizzaen midt i ovnen i 20 min. ved 250° – til osten er gylden.