Ovnstegte frikadeller med stuvede kartofler

Onvstegte frikadeller med stuvede kartofler

Ovnstegte Frikadeller: 300 g hakket svinekød eller kalv/flæsk 10-12 % fedt, 150 g HytteOst 1,5%, 2 spsk havregryn, 3 spsk meget finthakket porrer, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber

Stuvede kartofler: 900 g pillekartofler, 1 liter vand, 1 tsk groft salt, ½ liter Karolines Køkken hvid mælkesauce eller ½ l hjemmelavet bechamelsauce, 4 porrer i 2 cm stykker, 1 tsk groft salt,  friskkværnet peber

Tilbehør iøvrigt: 250 g dampet broccoli og 200 g letkogte gulerødder

Ovnstegte Frikadeller:

  1. Bland kød, hytteost, havregryn, porrer, salt og peber, og stil farsen tildækket og koldt i mindst  et kvarter.
  2. Sæt en bageplade til opvarmning i ovnen. Form farsen til 12-15  frikadeller og læg dem på bagepapir.
  3. Træk bagepapiret over på den varme bageplade og steg frikadellerne øverst i ovnen i ca. 25 min. ved 225°.

Stuvede kartofler:

  1. Kom kartoflerne i en gryde med det kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 15 min. Pil kartoflerne.
  2. Bring mælkesaucen i kog. Skær kartoflerne i mindre stykker og kom dem i saucen sammen med porrer, salt og peber.
  3. Bring stuvningen i kog og kog den ved svag varme og under omrøring i ca. 6 min.
  4. Smag til.

Man kan tilsætte lidt revet muskatnød til stuvningen efter smag.

Energifordeling på retten:

Energi% Protein: 22 %
Energi% kulhydrat: 52 %
Energi% fedt: 25 %

Energi totalt for retten (kJ): 9686
Energi pr. portion (kJ): 2422

Print denne post Print denne post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simpelt spørgsmål ?? * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.