Cookies med gulerod og flødeostglasur

Småkagedej: 200 g mel, ½ tsk bagepulver, 1 tsk stødt kanel, ½ tsk stødt ingefær, ¼ tsk salt, 125 g blødt smør, 75 g farin, 50 g sukker, 1 æg, ½ tsk vanillesukker, 2 fintrevne gulerødder, 75 g hakkede valnødder, 75 g rosiner

Flødeostglasur:  25 g blødt smør, 100 g flødeost naturel, 150 g sigtet flormelis,  ½ tsk vanillesukker.

  1. Varm ovnen op til 160 grader varmluft.
  2. Sigt mel, bagepulver og krydderier sammen.
  3. Pisk smørret cremet med farin og sukker og pisk æg og vanillesukker i.
  4. Tilsæt gulerødder, valnødder og rosiner og rør melet i.
  5. Sæt dejen med dessertskeer på to bageplader med bagepapir – og tryk dem let flade med en gaffel.
  6. Bag kagerne 12-15 min. og lad dem stå på pladerne et par minutter, før de flyttes over på en rist til afkøling.
  7. Opbevar kagerne i en kagedåse.
  8. Server evt. kagerne med flødeostglasur som her : Rør blødt smør med flødeost naturel, sigtet flormelis og vanillesukker.
  9. Smør flødeostglasuren på kagerne og server straks.
Print denne post Print denne post