Græskarsuppe med yoghurt og chili

1 butternutsquash, 2 spsk. olivenolie, 1 løg, 2 fed
hvidløg, 1 frisk rød chili, 2 tsk. garam masala,
olivenolie til stegning, 1 usprøjtet appelsin, 1 liter
hønsebouillon,  salt og friskkværnet peber

Til servering:  ½ frisk rød chili, 4 spsk. græsk yoghurt 2 %
1 håndfuld frisk koriander

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Skyl og flæk butternutsquashen på langs.
  3. Fjern kernerne med en ske.
  4. Læg de halve butternutsquash med skærefladen opad i en bradepande, dryp dem med olie, og bag dem i ovnen i ca. 40 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
  5. Pil og hak løg og hvidløg.
  6. Rens og hak chili fint.
  7. Rist løg, hvidløg, chili og garam masala i olie i en gryde, til løgene er klare i farven.
  8. Riv skallen af appelsinen, og pres saften.
  9. Skrab indmaden ud af den bagte butternutsquash, og bland det med løgblandingen i gryden.
  10. Tilsæt appelsinskal, -saft og bouillon.
  11. Kog under låg i 10 minutter.
  12. Blend grydens indhold med en stavblender, så du får en jævn suppe.
  13. Krydr med salt og peber.

Servering: Rens og hak chili. Servér suppen med yoghurt, chili og plukket koriander.

Print denne post Print denne post