Kylling med parmaskinke og salvie

Kylling : 4 kyllingebrystfileter, 120 g parmaskinke, salvie
1 dl hvedemel, salt og friskkværnet peber, 4 spsk.
smør, 1 spsk. olivenolie, 1 dl hvidvin

Salat: 50 g rucola, 1 spsk. olivenolie, 1 spsk. balsamicoeddike,
salt og friskkværnet peber, 25 g parmesan, 10, kapersbær

Øvrigt tilbehør: 1 flute

Kylling:

  1. Bank kyllingebrystfileterne, så de er 1 cm tykke,
  2. Del hver kyllingebrystfilet i to stykker.
  3. Læg et stykke parmaskinke på hvert stykke, og placér et salvieblad ovenpå. Fæstn det til kødet med en tandstikker.
  4. Bland mel med salt og peber, og vend undersiden af kødet, hvor der ikke sidder parmaskinke, i melblandingen.
  5. Smelt halvdelen af smørret og al olien på en pande.
  6. Steg først kødet 1 min på siden med parmaskinke og salvie, og vend det, og steg det yderligere et par min på den anden side.
  7. Hæld hvidvin på panden, og lad det simre i 5 min.
  8. Tag kødet af panden, og tilsæt resten af smørret.
  9. Kog væsken ind til en sauce. Drys et par hakkede salvieblade i, og smag til med salt og peber.

Salat:

  1. Skyl og tør rucolasalaten, og vend den med olivenolie, balsamicoeddike, salt og peber.
  2. Riv parmesan groft, og fordel den over salaten sammen med kapersbær.

Server med salat og lunt flutes

 

[Print_link]