Valdemar spejder – efter dyr

Så fik vores sidste skud på stammen ( Valdemar) prøvet at være til Spejder. I dag har han og den søde far været til 2½ timers FamilieSpejd i  DDS Tonkawa-stammen. Dejlige Helena var med og det gjorde det i hvert tilfælde lidt nemmere at prøve noget nyt

Han bliver jo stor og vi skal til at finde en regulær fritidsinteresse, så  jeg var meget spændt på om det fangede ham, som det gjorde hans storebror.

Temaet i dag  var vist overordnet at skulle finde dyr – snegle og biller…og andet kryb. Og Valdemar og far fandt bl.a. mange store vinbjergsnegle og en masse meget store græshopper.

Ved frokosttid var der det fineste lejrbål – hvorpå der blev lavet brombær “marmelade” og snobrød. Som altid … blev snobrødet dejlig brunt og lækkert uden på – og lidt råt inden i…Valdemar var ligeglad han elskede det hele !

Vi har nu endnu en undskyldning for at traske i SpejderSport og spendere adskillige kroner på nyt udstyr … og Valdemar siger selv med overbevisning i stemmen, at han skal være spejder