Mænd fra Australien og Open Source er jo helt fantastiske !

Fabelagtigt at der findes Open Source plugins, der gør det nemt at lave lækre ting på sin blog, uden jeg selv lige behøver at vide noget om hvorfor og hvordan det egentlig virker…..men når de så ikke virker, så er jeg lidt ude og s….

Et af mine vigtigste plugins til WordPress er Flickr Manager lavet af en australsk fyr ved navn Trent Gardner. Dette fantastiske plugin kæder min Flickr konto sammen med WordPress og indtil videre har det også bare fungeret.

Men i går skete der så noget noget yderst uventet. Efter en upgrade ( som Jesper insisterer på, at jeg skal huske, for ellers er der ingenting der vil virke på et tidspunkt!!!!), ja så sker der ligesom det her:

Parse error: syntax error, unexpected ‘{’ in /customers/somes.dk/somes.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wordpress-flickr-manager/FlickrManager.php on line 1311 

Meget ufedt, og der er jo ikke lige en Stine-venlig manual man lige slår op i for at i for at løse problemet. Ej heller et nummer til support, da det jo ligesom er Open Source……Så jeg måtte bide i det sure æble og kalde på min private IT-support, så han endnu engang kunne vende øjne af mig, og efterfølgende ganske overbærende løse mit problem.  Og jeg er imponeret over, at det blot krævede en post med fejlbeskrivelsen på denne australske fyr Trent’s blog,  og så var fejlen rettet i løbet af 4 timer, og at man så bare kunne downloade en ny version. Damn. det var lige lidt mere  end jeg på nogen måde forventede. Sikke en support!

If you haven’t tried the Flickr Manager plugin Then you are ind for a treat. This plugin is just fantastic ! Cudos to Trent Gardner !