Så blev det den 21. januar – min fantastiske datters fødselsdag. 7 år er hun nu blevet og fødselsdagen var jo lidt anderledes end de tidligere, for denne gang skulle Victoria jo være i skole kl 8….. så vi kunne ikke bare hygge derudad som vi plejer til fødselsdage.
Jeg måtte tidligt op, fordi den lille fødselar jo gerne skulle have nybagte chokolademuffins med til at dele ud af. For at få det hele til at passe tog vi lige AMO´s chokoladekage og hældte i 25 muffinsforme og så var der tid til at dække et fint fødselsdagsbord, lune bollerne og få Alexander ud af fjerene (ja og faderen i huset for den sags skyld). Men vi fik da sunget Victoria op, hygget og pakket gaver ud inden turen gik til 0.C´s gemakker.
Efter skole havde Victoria alle pigerne fra sin klasse med hjemme til “byg selv din lagkage” og boller.
Hun fik mange fine gaver og de hyggede sig med tegning, gemmeleg (en enkelt lille slåskamp) og en tur på legepladsen inden vi fik frugtspyd, slikposer og en skålfuld popcorn til film på projektoren. Kl 16-17 stykker da klassekammeraterne var taget hjem, kom så små 14 venner og familie til aftensmad og Victoria fik endnu flere lækre gaver.
Det var en rigtig dejlig dag, sagde Victoria, men mor her synes nu nok at det var en kende “op ad bakke” lige at nå det hele (og vi havde endda hjælp fra vores søde farmor hele dagen). Men det gik og jeg havde heldigvis fri i dagene efter……og heldige som vi jo er i dette hjem, så var Victoria så hjemme med feber torsdag og Alexander kopierede hende fredag 🙂