Gazpacho (Spise med Price)

Lavet som Brødrene Price (opskrift på dr.dk) dog med en dåse flåede tomater (blendet og siet) da der ikke var nogle ordentlige modne tomater

Suppe: 2-3 skiver afskorpet hvidt landbrød, ½ kg modne tomater, 1 stor agurk, 1 Rød, 1 gul og 1 grøn peber, 2-3 fed hvidløg, 1 dl god olivenolie, 3 spsk. sherryvinaigre, salt og peber

Garniture: 2 tomater, rød og grøn peber, 1 salatløg, ½ agurk, croutoner lavet af hvidt brød og masser af olivenolie

Suppe:

  1. Skær brødet i mindre stykker og blød det op i vand i ca. 30 min. Flå tomaterne og fjern kernerne.
  2. Skræl agurken, flæk den, fjern kernerne og skær den i mindre stykker.
  3. Fjern kerner og stilk på pebrene.
  4. Hvis man ønsker en suppe med lidt sødere smag, kan man undlade den grønne peber. Men jeg synes man kommer til at savne den pikante, let bitre smag fra den grønne.
  5. Pil hvidløgene. Kom hele molevitten i blenderen.
  6. Tilsæt lidt vand mens der blendes, men suppen må ikke blive alt for tynd.
  7. Smag til med salt, peber og sherryvinaigre.
  8. Sæt suppen i køleskabet til den skal spises.

Garniture:

  1. Til garnituren flås og udkernes tomaterne, hvorpå de skæres i fine tern.
  2. Det samme med pebrene og løget.
  3. Brødet skæres ligeledes i små tern og ristes i olivenolie på panden til de er gyldne og sprøde.
  4. Server suppen med tilbehøret i små skåle.
Print denne post Print denne post