Søndag vendte vi bilerne mod Randers og Randers Regnskov. 3 kupler med subtropisk og sikkert nok også reelt tropisk klima og en masse spændende dyr og planter. Vi var der vel i godt 5 timer, og det gik egentligt fint med at holde børnene interesserede. vi havde købt nogle hæfter , hvori man kunne afkrydse de forskellige dyrearter, når man havde set dem og der er jo uendelig mange af begge dele. Det er utroligt at dyrene blot bevæger sig frit i de respektive kupler på trods alle de fremmede /besøgende.
Maden i deres restaurant var utrolig god, vi voksne fik en asiatisk tallerken med spicy tomatsuppe, flutes med smør, mango-peanutsalat, bl. grøn salat, og spyd med oksekød i red curry på strimlet squash dryppet let med balsamico. Ganske lækkert og lidt stærkt. Børnene fik en tallerken med 2 stk. rugbrød, smør, agurkestave, tomater og små gulerødder, 1 fiskefilet, og små frikadeller – superlækkert ifølge de 5 børn….meget bedre end junk som pommes frites og sådanne noget 🙂