Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Kartoffel og -aspargessalat (6 portioner)

600 g nye danske kartofler, 25-30 friske grønne asparges, grofthakket bredbladet persille

Dressing: 12 tsk solsikkeolie, 3 tsk dijonsennep, 6 tsk vineddike, 3 tsk sukker, salt og peber

  1. Skrab kartoflerne, kog dem møre i letsaltet vand og afkøl dem.
  2. Knæk den træede del af aspargesene, kog dem i 2 minutter i saltet vand, tag dem op og afkøl dem.
  3. Rør dressingen sammen.
  4. Skær kartoflerne i skiver og aspargesene i mindre stykker.
  5. Ved kartofler og asparges i dressingen og pynt med den bredbladede persille.

Print denne post Print denne post

Krydderkartofler med brunchpølser

500 g små nye kartofler, salt, 500 g gode brunchpølser, 25 g oliemargarine, 1-2 spsk. frisk oregano, 1 dl bredbladet persille

Skrub  de nye kartofler, og kog dem møre i letsaltet vand i 12-15 minutter. Køl kartoflerne lidt af, og halver dem efterfølgende. Skær pølserne i 2 cm´s stykker, og rist dem på panden i oliemargarine med oregano i ca. 2 minutter. Tilsæt kartoflerne, og rist retten i endnu 2 minutter. Pynt de varme krydderkartofler og pølser med skyllet, grofthakket bredbladet persille.

Print denne post Print denne post

Kærnemælkspandekager

Pandekager: 300 g mel, 4 spsk sukker, 4 tsk bagepulver, 1 tsk groft salt, 6 spsk olie, ¼ liter kærnemælk, 2 dl mælk, 2 æg, oliemargarine til stegning

Tilbehør: ahornsirup

  1. Bland mel, sukker, bagepulver og salt.
  2. Pisk olie, kærnemælk, mælk og æg sammen i en anden skål.
  3. Bland vådt i tørt og rør indtil dejen er jævn.
  4. Opvarm panden til jævn varme.
  5. Steg pandekagerne i oliemargarine.
  6. Lav hver pandekage af ca. ½ dl dej.
  7. Når overfladen er fyldt med bobler, vendes pandekagen med en palet.
  8. Pandekagerne skal være gyldne på overfladen.
  9. Pandekagerne holdes lune indtil servering med ahornsirup.

Print denne post Print denne post

Ovnæggekage med forårsløg og bacon

150 g bacontern, 6 forårsløg i tynde ringe, 4 æg, ½ dl fløde, 1/4 tsk groft salt, friskkværnet peber, 25-50 g revet ost

Pynt: 4 blommetomater skåret i halve

Kom baconternene på en kold pande. Steg først i ca. 2 minutter ved kraftig varme og derefter ca. 6 minutter ved jævn varme. Skru igen op på kraftig varme, tilsæt forårsløgene og steg i ca. 2-3 min. Dryp fyldet af i en si.

Pisk æg med fløde, salt og peber. Fordel bacon/forårsløg og porrer i 4 smurte kokotter/ovnfaste portionsskåle. Hæld æggeblandingen over og drys med ost. Bag æggekagerne midt i ovnen – i ca. 10 minutter ved 200°. -til den er gylden. Pynt med halve blommetomater inden servering.

Print denne post Print denne post

Pasta og kødboller i flødetomatsauce

150 g bacon i skiver, 400 g tørret pasta, 3-4 porrer skåret i tynde ringe a´ ca. ½ cm, 3 tomater i grove tern

Kødboller: 300 g hakket kalv og flæsk, 2 spsk hvedemel, ½ tsk salt, friskkværnet peber, 25 g oliemargarine til stegning

Sauce: ¼ liter madlavningsfløde, 2hakkede fed hvidløg, 1 tsk  salt, friskkværnet peber,(ca. 200 g)

Sprødsteg baconskiverne,  lad baconen dryppe af på fedtsugende papir og del det i mindre stykker.

Kødboller: Form med en spiseske det hakkede kød til 24 små kødboller. Bland mel, salt og peber og rul kødbollerne deri. Steg kødbollerne i oliemargarinen i ca. 2 minutter ved kraftig varme og derefter ca. 3 minutter ved jævn varme – ryst evt.  panden, så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne af og hold dem varme.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Tilsæt porrer, når der er ca. 4 minutter tilbage af kogetiden. Dryp pasta og porrer godt af.

Bring fløde, hvidløg, salt og peber i kog. Vend pasta, porrer og tomat i fløden  Smag til med salt og peber.

Kom pasta og grønsagssauce i et fad og fordel kødboller og bacon henover lige inden servering.

Print denne post Print denne post

Softice med jordbærpuré

Jordbærpuré: 250 g frosne eller friske jordbær, 1½ dl koldt vand, 3 spsk sukker

Softice: 1 liter vaniljeflødeis, 1½ dl mælk

Jordbærpuré:

  1. Tø jordbærrene let op i ca. ½ time.
  2. Blend bær, vand og sukker ved højeste hastighed i ca. 10 sek.

Softice:

  1. Lad isen tø let op i ca. 10 min.
  2. Tilsæt mælk og pisk isen blød med en elpisker.

Servering:

  1. Kom puréen i høje glas.
  2. Læg softice forsigtigt oveni.
  3. Server med lange skeer.

Man kan erstatte jordbærrene med hindbær, så er målene, 250 g frosne eller friske hindbær, 4 spsk sukker og ½ dl koldt vand.

Print denne post Print denne post

 

Jordbærtrifli med vodka

500 g friske jordbær, 6 spsk cuba strawberry (vodka med jordbærsmag),  1½ dl jordbærmarmelade ,3½ dl piskefløde, ca. 30 makroner

  1. Rens jordbærrene og del dem i kvarte.
  2. Gem 8 små jordbær med top til pynt.
  3. Vend jordbærrene i vodka og lad dem stå koldt i ca. 1 time.
  4. Pisk fløden til flødeskum og bland lordbærmarmeladen deri. Find 8 portionsglas el.lign. (a` ca. 2½ dl).
  5. Kom i hvert glas 2 spsk jordbær og drys 2-3 letknuste makroner herover.
  6. Dryp 1 tsk af vodka/jordbærmarinaden over makronerne og læg 2-3 spsk jordbærflødeskum hen over.
  7. Gentag rækkefølgen – til der ikke er mere tilbage – slut dog af med flødeskum.
  8. Dæk portionsglassene til og lad dem stå koldt i højest ½ time.

Pynt med jordbær lige inden servering.

Print denne post Print denne post