Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Crepes Suzette

1 portion pandekager som i Mormors Pandekager

Appelsinsauce: 2 spsk sukker, Saft af 2 appelsiner, Saft af 1 citron, Skal af 1 øko appelsin, 1 stor spsk smør,
5 cl Grand Marnier, Cognac til flambering

Bag pandekagerne efter opskriften.

Appelsinsauce:

  1. Smelt sukkeret til lys karamel på en opvarmet pande.
  2. Tilsæt smørret, og når det er bruset af tilsættes appelsin- og citronsaft samt Grand Marnier.
  3. Kog Saucen op og vend pandekagerne i saucen én ad gangen, hvorefter de skal foldes sammen i kvarte.
  4. Når alle pandekager er foldede og samlede på panden, hældes cognac over og der flamberes.
  5. Serveres omgående evt. drysset med lidt ristede mandelsplitter og en god vanilleis.

Print denne post Print denne post

Grøn Gazpacho

Fundet på www.smag-behag.dk

3-4 skiver lyst brød uden skorpe
2 fed hvidløg
1 lille bdt. bredbladet persille
3-4 kviste frisk koriander
1 bdt. forårsløg
1 agurk
2 stilke blegselleri
1 grøn peberfrugt
1 frisk chili
½ tsk. stødt spidskommen
½ tsk. stødt koriander
2-3 spsk. lime- eller citronsaft
1/4 l grøntsagsbouillon eller vand
1-2 spsk. jomfruolivenolie
Salt og peber

  1. Riv brødet i mindre stykker og overhæld dem med koldt vand.
  2. Lad dem trække 10 minutter.
  3. Pluk persille- og korianderbladene fri for stilke og skyl dem grundigt.
  4. Rens forårsløgene og snit dem fint. Skræl agurken, halvér den og skrab kernerne ud med en teske. Skræl blegselleristilkene. Skyl peberfrugten og befri den for stilk, frø og mellemvægge. Skær grøntsagerne i små terninger.
  5. Knug vandet af brødet og blend det jævnt sammen med persille, koriander og halvdelen af grøntsagerne.
  6. Tilsæt krydderier og lime- eller citronsaft og kør det jævnt.
  7. Hæld suppen over i en skål og rør kold bouillon eller vand og olivenolie i.
  8. Smag til med salt og peber og sæt suppen og resten af grøntsagerne i køleskabet i min. 1 time.
  9. Anret suppen i skåle og top op med grøntsagerne.
Print denne post Print denne post

Gazpacho 4 personer (Spise med Price)

Suppe: 2-3 skiver afskorpet hvidt landbrød, ½ kg modne tomater, 1 stor agurk, Rød, gul og grøn peber efter smag, 2-3 fed hvidløg, Ca. 1 dl god olivenolie, 3 spsk. sherryvinaigre, salt og peber

Tilbehør: 2 tomater, rød og grøn peber, 1 salatløg, ½ agurk, Hvidt brød, Olivenolie

Suppe:

  1. Skær brødet i mindre stykker og blød det op i vand i ca. 30 min.
  2. Flå tomaterne og fjern kernerne.
  3. Skræl agurken, flæk den, fjern kernerne og skær den i mindre stykker.
  4. Fjern kerner og stilk på pebrene.
  5. Hvis man ønsker en suppe med lidt sødere smag, kan man undlade den grønne peber. Men jeg synes man kommer til at savne den pikante, let bitre smag fra den grønne.
    Pil hvidløgene. Kom hele molevitten i blenderen.
  6. Tilsæt lidt vand mens der blendes, men suppen må ikke blive alt for tynd.
  7. Smag til med salt, peber og sherryvinaigre.
  8. Sæt suppen i køleskabet til den skal spises.

Tilbehør:

  1. Til garnituren flås og udkernes tomaterne, hvorpå de skæres i fine tern. Det samme med pebrene og løget.
  2. Brødet skæres ligeledes i små tern og ristes i olivenolie på panden til de er gyldne og sprøde.
  3. Server suppen med tilbehøret i små skåle.

Man kan sagtens udvide repertoiret med små stykker serranoskinke, hakkede hårdkogte æg, etc. Lad fantasien og udbudet råde.

Print denne post Print denne post

 

Pizza med bacon/panchetta og tomat

Opskrift på pizzadej tryk her

Forbered dejen frem til den er efterhævet (2 stk)

Fyld: 200 g puré af soltørrede tomater, 250 g revet cheddar, pancetta eller saltet tørret bacon – ikke røget, et par håndfulde cherrytomater

Smør pizzaerne med tomatpuréen, og dæk med den revne ost, læg panchetta/bacon oven på osten og fordel til sidst halverede cherrytomater henover. Lad pizzaen hvile i ca. 15 minutter (efterhævning) inden den bages ved 250 grader i ca. 14-18 minutter til bunden er sprød og gennembagt. Brug bagesten om muligt.

Print denne post Print denne post

Pizzadej – til 2 store pizzaer

Fordej: 5 dl vand, 25 g gær, 1 spsk salt, ca 400 g pizzamel

Til færdigæltning: 4 spsk olivenolie, ca 225 g pizzamel, ca 1-2 dl durummel til formning

Fordej: Pisk vand, gær, salt og pizzamel sammen og lad den stå til den viser aktivitet, gerne fra morgen til aften, men bare en time kan gøre det, hvis tiden kniber 🙂

Til færdigæltning: Tilsæt olie og mel og ælt dejen igennem, den skal være blød men ikke klistret. Drys durummel ud på to ark bagepapir, del dejen og vend de to dejklumper ud i durummelet. Drys tæt med durummel over dejen også. Tryk dejen ud til en stor cirkel, der passer til bagestenen, drys jævnligt med durummel, så fingrene ikke hænger i. Lad dejen hvile i 15-25 minutter imens ovnen varmer op og det valgte fyld gøres klar. Bred fyldet ud på pizzaen og bag ved højest mulige ovntemperatur i ca 14-18 minutter.

[Print_link]

Coleslaw

1 spidskål, eller 1 lille hvidkål i meget tynde strimler, 4 revne gulerødder, 1 fintrevet løg, saften fra 1 citron, 1/2 l creme fraiche 18%, 1 dl god mayonnaise

Vend det hele sammen og så på køl til det skal spises 🙂

Print denne post Print denne post

Hjemmebagte Burgerboller

Efter opskriften i bogen Meyers Bageri – de er lidt tidskrævende med 3 x hævning, men de bliver bare fantastisk gode

5 dl lunkent vand, 25 g gær, 15 g havsalt ( el alm salt), 75 g sukker, 900 g mel, 25 g blødt smør, sesamfrø

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand, tilsæt salt, sukker og mel, og ælt det sammen.
  2. Ælt dernæst det bløde smør ind i dejen, og ælt den smidig i ca 6-8 minutter i en røremaskine eller ved håndkræft.
  3. Lad så dejen ligge og hvile lun i ca. 1 time i en skål med et klæde over.
  4. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2 lige store stykker.
  5. Del igen hvert stykke i 7 lige store stykker. Form 14 boller, dyp dem i sesamfrø på oversiden og sæt dem til hævning på bagepapir/bageplade igen i ca 30 minutter.
  6. Tryk ,efter den halve times hævning, en bageplade ned over de klædedækkede boller, til de får den ønskede diameter. Herefter skal de hæve endnu en time.
  7. Bag burgerbollerne ved 220 grader i 12-14 minutter og afkøl dem på en bagerist.

Bollerne kan fryses og kan (optøet) genopvarmes ved 200 grader i  5-8 minutter.

Print denne post Print denne post

 

Grillede svinekoteletter med gulerødder i ovn

Set i et af mine gamle “Magasinet Mad”-blade

Koteletter: 4 svinekoteletter, 1/2 spsk. olivenolie, saltflager, friskkværnet peber, 1/2 dl friske oreganoblade

Gulerødder: 1 kg blandede gulerødder (orange, gule, lilla og hvide, usprøjtet appelsin – revet skal og saft, 2 spsk. olivenolie, 5 kviste frisk estragon, saltflager, friskkværnet peber

Pynt: 150 g smulret fetaost, frisk oregano

Gulerødder:

  1. Tænd ovnen på 250°.
  2. Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i 10 cm lange stave. Pil hvid-løgene, og skær dem i grove stykker.
  3. Bland gulerødder, hvidløg, appelsinskal og -saft, olivenolie, estragonblade, salt og peber.
  4. Bred blandingen ud på en plade med bagepapir, og steg det ca. 15 minutter øverst i ovnen.

Koteletter:

  1. Gnid koteletterne med olivenolie, og krydr med salt, peber og oregano.
  2. Grill koteletterne på grillpande eller grill, ca. 2 minutter på hver side.
  3. Slut af med at drysse fetaosten over gulerødderne, pynt med frisk oregano.

Print denne post Print denne post