Kategoriarkiv: Børn

De kære søde, tidskrævende, larmende og forkælede små

I dag er det Victorias fødselsdag….Hurra, Hurra, Hurra

Hun sikkert sig en gave får

Som hun har ønsket sig i år

Med dejlig chokolade

Og kager til……..

Victoria, for 11 år siden meldte fantastiske du din ankomst en dag i januar, 2002 – nærmere betegnet den 21. Januar klokken 12.31

Victoria

Det første barn og alt hvad det indebærer, hvor har det været dejligt at lære dig at kende, og ikke mindst at lære os selv at kende i de nye roller.

Nu er du så småt på vej mod teenageårene, og lur mig om ikke de byder på endnu flere sjove, pinlige, trælse og helt igennem fantastiske oplevelser.

11 årigt fødselsdagsbarn

Din mor glæder sig til det hele …….

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN MIN DEJLIGE SKAT

1 stk febersygt barn….

Håber der går lang tid førend det sker igen…..

Valdemusen måtte lige før vi gik ind i det nye år runde Børneafd i Næstved af 2 omgange , fordi vi da også lige skulle prøve det med at have feberkramper, incl en kørsel 1 med både lys og lyd……

Øv for en oplevelse, men nu er vi forberedt til tænderne til næste gang feberen kommer anstigende, og andet kan man jo ikke gøre. Ro på forældrene, afkøling-afkøling-afkøling og evt Pinex Junior til barnet, Klysma Stesolid i pusletasken, og så kan vi kun håbe at der går lidt tid førend vi skal igennem det igen 🙁

2013 vi regner med dig 🙂

Gaverne skal nydes, beundres og bruges

Vi har for nogle år siden indført at man den 25. december ikke skal ud af huset til julefrokoster og anden aktivitet. Det skyldes, at det simpelthen var så træls for børnene at skulle forlade deres gaver til fordel for en julefrokost, der aldrig helt var på deres præmisser med spisning i 4-6 timer i træk…..

Så nu er det reglen, at man den 25. December bare tuller rundt i sit nattøj hele dagen, bruger al sin tid på at hygge med sine nærmeste og ellers bare leger/bruger sine gaver, beundrer og nyder alt det nye man har fået.

Og gaverene i år var der ikke de store klager over:

Valdemar var jo glad for bare at pakke noget ud, og det var ligegyldigt om det var legetøj eller tøj 🙂

Stor julegave

Victoria og Alexander kom i besiddelse af hver en Tablet Nexus 7, og de er nærmest groet fast til deres hænder, vi har i hvert fald haft svært ved at vriste dem fra dem siden.

Billede at to trolde der spiller mindcraft til den store guldmedalje

Undertegnede fik også nogle dejlige gaver, toilettasker med indhold, muffinsform, hjemmepyntet bloklys, øreringe, nøgleskab, bluse, sushipinde, penge, gavekort, viskestykker, et hotelophold (der skal deles med husbonden) og bøger.

Af min kære husbond fik jeg et nyt armbåndsur MuteWatch, supersejt, men det kræver lidt tilvænning at huske at tage det på, når man nu ikke har gået med ur de sidste 10 år 🙂

Mutewatch

Det er en dejlig ny tradition vi har fået lavet os her, og for at fuldende billedet, så spiser vi IKKE julerelateret mad denne dag, børnene vælger menuen og i år stod den på Tortillas/Tacoskaller med alt det lækre der hører sig til.

Juleaften 2012 – sikken en dejlig aften

Stines jul (og Peters)

Så fik vi for første gang holdt jul i vores dejlige hus,og tænk sig at denne første hjemmejul kunne vi samle alle vores kære under ét tag, mere fantastisk bliver det da ikke.

Billedet taler for sig selv…..som taget ud af Peters Jul….

Vi talte 16 hoveder, begge vores søskende med børn, og alle bedsteforældre- både Jensner, Rasmussens og Osric´ere.

Vi fik spist en masse dejlig mad, der kom på sammenskudsbasis til at opfylde de flestes ønsker for en dejlig julemiddag: and og flæskesteg, brunede og hvide kartofler, ribsgelé, franske kartofler og en sauce der kunne drikkes.

Desserten var selvfølgelig ris alá mande og kirsebærsauce, samt is til de mere kræsne 🙂

Alle havde medbragt julesmåkager slik, frugt og konfekt, så ingen gik sultne i seng. Festen sluttede først over midnat og alle synes at have haft en dejlig aften.

GLÆDELIG JUL TIL ALLE

Kalendergaver vs. Adventsgaver

Vi er jo gået fra kalendergaver til adventsgaver i år, det har været sværere end som så.

indtil videre er det blevet til :

1. søndag i Advent: Den fulde version af Mindcraft installeret på børnenes computere i løbet af natten

2. søndag i Advent: En tur i GameStop og købe hhv. Sims Overnaturlig og Skylanderfigurer

3.søndag i Advent: et klippekort til familieaktiviteter (Biografture, bagedag, far-dag, mor-dag, en tur i svømme-land, en tur i Eksperimentariet, et museumsbesøg)

4. søndag i Advent: ?

Til næste år må vi virkelig lægge hovederne i blød….der er godt nok svært at finde på noget interessant, der ikke koster “spidsen af en jetjager” og adventsgaverne skal jo helst heller ikke være bedre end julegaverne.

Lucia

I år var det min datters klassetrin, der skulle gå skolens store Luciaoptog

Santa Lucia

Det gik så fint…..ingen fik svedent hår eller brandvabler fra varm stearin….sangen var ren og klar, alle holdt takten fantastisk, super flot gået,  når man tænker på, at det var 3 klasser a´25 elever…..

Nissedrillerier 2012

Vi har tidligere i år ladet bomben falde, moren er simpelthen  krøbet til korset og har fortalt, at “Mor er faktisk drillenissen”, den store på 10 havde nok regnet den ud og tog det derfor også pænt, Mellemste 8-årige var lidt mere rystet i sin grundvold….forståeligt nok.

Nu har han sundet sig, og vi er nået til December, og i dag har den 8-årige proklameret, at han SAVNER altså drillenissen og har forsigtigt spurgt om ikke drillenissen kunne finde på lidt tosserier, selvom han egentligt er undertegnede in persona 🙂

Jeg vil finde lidt inspiration i nogle gamle posts fra ´09 og måske også finde nogle nye narrestreger, der passer til lidt ældre børn også, da det er jo alligevel 3 år siden, jeg fandt på de andre.

Må nissen igen drille mine unger frem til juleaften

Glædelig December

Sne for første gang….

Så fik Valdemar prøvet at lege i nyfalden sne for første gang…..Det var en dejlig oplevelse, hvor storebror Alexander også kom ud og trak slæden op og ned af bakken i baghaven, mange mange gange til Valdemars store glæde.

Når nu jeg har fundet ud af at få lagt video på så kommer der her et klip 🙂