Vi har tidligere i år ladet bomben falde, moren er simpelthen krøbet til korset og har fortalt, at “Mor er faktisk drillenissen”, den store på 10 havde nok regnet den ud og tog det derfor også pænt, Mellemste 8-årige var lidt mere rystet i sin grundvold….forståeligt nok.
Nu har han sundet sig, og vi er nået til December, og i dag har den 8-årige proklameret, at han SAVNER altså drillenissen og har forsigtigt spurgt om ikke drillenissen kunne finde på lidt tosserier, selvom han egentligt er undertegnede in persona 🙂
Jeg vil finde lidt inspiration i nogle gamle posts fra ´09 og måske også finde nogle nye narrestreger, der passer til lidt ældre børn også, da det er jo alligevel 3 år siden, jeg fandt på de andre.
Må nissen igen drille mine unger frem til juleaften
Glædelig December