Kategoriarkiv: Tøse sniksnak

…og så sagde han… ej det gjorde hun bare ikke… nej hvor billigt…

Jeg er ved at blive gammel…

I går og i dag har min store dygtige datter selv gået hele vejen til skole (ad en sikker skolevej, selvfølgelig). Det er da for vildt, så hurtigt tiden den går.

Victoria går selv i skole

Man kan jo ikke lade være med at tænke, at med sådanne en stor pige, kan det kraftigt indikeres, at jeg er ved at blive gammel…Neeej, jeg blev jo kun 29 år i år, og sidste år, og året før !!

Fantastisk fredag

Fredag var vi ude og spise med andre forældrepar fra Victorias klasse, vi spiste fantastisk mad på Rustik og havde nogle overordentligt hyggelige timer. Enkelte af os gik videre i byen ved 2-tiden og vendte så snuden hjemad ved 4-5 tiden….Det var en en dejlig aften…Vi takker for godt selskab.

Mine poder sov hos mormor og morfar i anledning af ovenstående og de meldte desværre allerede deres ankomst lørdag morgen kl 9.15….Det var nogle trætte forældre der tog imod de friske små. Vi “delte os” og måtte snuppe adskillige “morfædre” på skift, førend vi var rigtig friske 🙂

“Jeg når det nok….”

Det er jeg nød til at sige til mig selv…..for i disse dage er bloggen nok blevet forsømt en del….skolestart, på arbejde igen, en mand der rejser væk nogle dage ind i mellem( og det er altid de værste dage han skal det :)), “hold i nakken og migræneanfald (man er vel et skravl) ja jeg kunne blive ved med at hælde undskyldninger og gode grunde ud af ørerne til, hvorfor jeg ikke får lavet mere ….men det gør jeg ikke, jeg siger til mig selv:

“Jeg når det nok”

…og i morgen i min aftens-ensomhed, har jeg tænkt mig at få orden på lidt af det, så kommer der lidt om min fantastisk gode weekend og en madplan, opskrifter og ja hvad jeg nu lige må blive inspireret til

DTC på Jyllandsringen

Fordi vi var til indvielse lørdag blev vores årlige tur til DTC på Jyllandsringen ved Silkeborg desværre afkortet en del, vi plejer jo at have en hel weekend derovre. I år har vi måttet prioriere anderledes og derfor mistet det hyggelige samvær med godt 15 andre familiemedlemmer fredag/lørdag, men vi kom derover den sidste løbsdag og var selvfølgelig sammen med dem dér. I dag er også den dag med flest pointgivende løb, så der var masser at se på.

Vi har været tidligt oppe, 5.30, for at være derovre i så god tid, at vi kunne få de bedste tribunepladser og det lykkedes 🙂

DTC

Selvom krisen sikkert også kan mærkes i motorsporten, så synes jeg at de fleste løb blev afviklet med stor vilje til at konkurrere, og det gav godt og spændende ræs, hvor der blev taget chancer og kæmpet om pladserne…..fed tur… jeg glæder mig allerede til næste gang. Måske kan vi få presset endnu en tur ind her i efteråret, enten til Padborg Park eller Jyllandsringen igen.

Victoria … nu i 1. klasse…

Victorias første skoledag i 1.C.

Så kom den længe ventede dag, hvor Victoria skulle starte i skole igen, nu i 1.C. Det var en dejlig dag, hvor børnene syntes at være glade for gensynet efter den lange sommerferie.  Efter fællessang i hallen var klasselæreren klar til at modtage de spændte elever og havde sat navneskilte op og bød på både æble og rosiner 🙂

Der kom hurtigt gang i penalhusets nyspidsede beboere, da 1. opgave var at dekorere et skriveunderlag, Victoria tegnede legoklodser, en blide, en brontosaurus og en pige der bader…..nok voldsomt inspireret af, hvad vi har kørt rundt til i ferien (Legoland, Middelaldercenteret, GeoCenteret og Svømmeland)

I morgen starter livet i 1. klasse for alvor, da får Victoria nemlig sine første lektier for, så nu skal vi til at finde en god rytme med lektielæsning om eftermiddagen….det glæder jeg mig faktisk lidt til.

Snobrødstur til Ringsted

Snobrødstur til Ringsted

Da det jo tager lidt mere end et par timer at lave et gedigent bålsted i vores dejlige kolonihave….og mine søde børn på hhv 5 og 7 år ikke er specielt gode til det med “at ting tager tid” og derudover er er farmand noget nær perfektionist …  så har vi, for at dække deres umiddeltbart store behov for at bage Snobrød, lavet en søndagstur til en kolonihave i Ringsted hos vores gode ven Casper, han har nemlig et bålfad og det må vi heldigvis gerne komme og låne 🙂

Snobrødstur til Ringsted

Casper har også en lille fiskedam i sin have, der var i løbet af aftenen adskillige forsøg på at fange en af fiskene, så vi rigtig kunne se på den i nettet… men det lykkedes desværre ikke denne gang.

Snobrødstur til Ringsted

Snobrødstur til Ringsted

Da fisk og snobrød ikke lige var på tapetet længere, kunne der da også lige afses lidt tid til at spille bold, men ikke uden den lille batteridrevne ventilator, for min lille dreng havde det MEGET varmt proklamerede han, og spankulerede så rundt  i haven med den lille fan.

Snobrødstur til Ringsted

Middelaldercentret Sundkøbing ved Nykøbing F

Tirsdag havde vi sat gode venner i stævne ved Middelaldercentret / Købstaden Sundkøping ved Nykøbing F Det var jo fantastisk vejr og humøret var godt, hvilket jo er gode forudsætninger for en vellykket tur.

Middelaldercenteret

Vi traskede rundt i det man nærmest kan kalde et levende museum, og det bliver mere og mere fuldendt for hvert år der går. De mennesker ,der vælger at bebo Sundkøbing tager deres “opgave” yderst seriøst, og gør sig store anstrengelser for at højne kvaliteten og udbreder spændende viden omkring det at leve i middelalderen. Man hilser hverandre med “Guds Fred” og de er alle meget imødekommende.

Vi mødte bl.a. en dejlig kone der solgte brød på markedet, hun var yderst forundret over vores påklædning, pigerne viste ben i sommergevanterne, kvinderne havde udslået og blottet hår, vores klæder var i nogle dyre indfarvninger og ikke mindst var der huller i vores sko/sandaler…

Middelaldercenteret

Vi mødte også skrædderens hustru og lille søn i korrekt påklædning, den kære lille dreng havde desværre ondt for tænder og var derfor ikke var så selskabelig. Søvnen ikke rigtig indfandt sig ordentligt om natten hos den lille fyr og det kan jo gøre jo enhver pirrelig om dagen…ikke underligt at selskabeligheden lå på et  meget lille sted…det er såmænd hårdt arbejde at være en del af et levende museum.

Middelaldercenteret

Sundkøbings rigeste borgere var købmandens, hans hus var smukt rødmalet og ii flere etager, og der var væsentligt mere pragt over indretningen ift de jævne folks boliger, højere til loftet… og rigtigt glas i nogle af vinduerne.

Middelaldercenteret

Vi fik lov til at besøge grovkøbmandens hustru og familie, da de skulle til at bage pandebrød på ildstedet. Dér fik vi en snak om bedekæder, deres blyindfattede vinduer (som var dyre, men grovkøbmanden var også forholdsmæssig rig), hvad man spiste dengang og at alle i familien sov i det samme rum !!, det var alligevel lidt underligt for børnene at forstå

Middelaldercenteret

Middelaldercenteret

Middelaldercenteret

Hos væveren så vi store væve og stoffer til tøj og møbler og til vores børns store overraskelse hørte vi også og at næsten alle middelalderkvinder oplevede at have både børn på jorden og børn i himlen…vores børn havde meget svært ved at forstå, at så mange børn døde dengang… faktisk godt halvdelen af alle børn døde, mener jeg, at hun fortalte.

Middelaldercenteret

Middelaldercenteret

Vi fik set bliderne blive affyret, Alexander, vores mindste, nåede da lige at blive væk i mylderet efter blideskuddene, men han blev da heldigvis fundet inden tårerne nåede frem på kinderne, de var dog godt på vej, han havde nemlig opdaget at han var blevet væk…stakkels lille fyr.

Middelaldercenteret

Vi spiste noget lækker koldrøget laks (vist nok fra eget røgeri) til frokost, det kan anbefales. Næste gang vi besøger Sundkøbing skal vi helt sikkert ind og spise på deres 1300-tals gæstgiveri Den Gyldne Svane, de “lover ” at man hos dem kan smage på Middelalderen, ved at prøve deres lækre og tidskorrekte retter, der alle skulle være tilberedt efter middelalderlige metoder.

Sikke en dejlig dag.