Fordi vi var til indvielse lørdag blev vores årlige tur til DTC på Jyllandsringen ved Silkeborg desværre afkortet en del, vi plejer jo at have en hel weekend derovre. I år har vi måttet prioriere anderledes og derfor mistet det hyggelige samvær med godt 15 andre familiemedlemmer fredag/lørdag, men vi kom derover den sidste løbsdag og var selvfølgelig sammen med dem dér. I dag er også den dag med flest pointgivende løb, så der var masser at se på.
Vi har været tidligt oppe, 5.30, for at være derovre i så god tid, at vi kunne få de bedste tribunepladser og det lykkedes 🙂
Selvom krisen sikkert også kan mærkes i motorsporten, så synes jeg at de fleste løb blev afviklet med stor vilje til at konkurrere, og det gav godt og spændende ræs, hvor der blev taget chancer og kæmpet om pladserne…..fed tur… jeg glæder mig allerede til næste gang. Måske kan vi få presset endnu en tur ind her i efteråret, enten til Padborg Park eller Jyllandsringen igen.