Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Rejesalat

400-500 g rejer i lage, 2 spsk. mayonnaise, 1 spsk. ketchup, 1 tsk. paprika, 1 bundt dild, 1 citron, salt og friskkværnet peber

  1. Hæld væden fra rejerne , og lad dem dryppe godt af
  2. Rør dressingen sammen af mayonnaise, ketchup, paprika og 2 spsk. hakket dild.
  3. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  4. Vend rejerne i dressingen, og anret evt. rejesalaten på halve æg og pynt med citronskiver og dild.
  5. Server med rugbrød eller franskbrød.
Print denne post Print denne post

Tarteletter med Kylling i asparges

1 kylling på ca. 1500 g, 1 liter vand, 2løg i grove stykker,2 gulerødder i grove stykker, 2 porrer i grove stykker, 3 hele nelliker, 3 laurbærblade, 1 tsk groft salt, 2 dåser fine aspargessnitter, 60 g smør, 60 g hvedemel, 4 dl suppe fra kyllingen, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber

Tilbehør: Tarteletter (fra bageren)

  1. Tag indmaden ud af kyllingen, rens og skyl den godt. Bring kylling og vand i kog.
  2. Skum suppen og tilsæt resten af ingredienserne.
  3. Kog ved svag varme under låg i ca. 3 kvarter.
  4. Tag kød og grønsager op. Si suppen og skum fedtet af – der skal være ca. 6 dl suppe.
  5. Lad kyllingekødet køle lidt af og riv det i trevler eller skær det i mundrette stykker.
  6. Hæld asparges til afdrypning og gem vandet (ca. 4 dl). Smelt smørret ved jævn varme.
  7. Tilsæt mel under kraftig omrøring i ca. 2 min.
  8. Tilsæt aspargesvand i små portioner og bag op.
  9. Tilsæt suppe fra kyllingen, ligeledes i små portioner, og bring saucen i kog.
  10. Vend kyllingekød, asparges, salt og peber i.
  11. Kog saucen ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 2 min. Smag til.

Lun tarteletterne efter anvisningen på emballagen. Hæld ca. ¾ dl kylling i asparges i hver tartelet og server straks.

Børnekarakter 4

ramen 4

 

Print denne post Print denne post

 

Salat med blåskimmelost (8 personer)

Salat: 200 g  blandede forskellige  salattyper, 120 g ristede hasselnødder, 2o0 g friske eller frosne ribs, 200 g friske eller frosne brombær, 400 g blåskimmelost

Marinade: 1 1/4 dl olie, lidt under ½ dl rødvinseddike, ½ tsk salt, friskkværnet peber

Salat: Bræk al salaten i mundrette stykker. Rist hasselnødderne på en tør pande eller i ovnen og gnid skallen af. Hvis man bruger frosne bær, skal de drysses med lidt sukker og sættes til optøning. Lige inden servering blandes salat, nødder, bær og skimmelost.

Marinade: Pisk olie og vineddike sammen, smag til med salt og peber og hæld dressingen over salaten.

Salaten serveres med brød.

Print denne post Print denne post

Citronis på karamel-kiksebund

Bund10 digestivekiks, 2 spsk sukker, 50 g smeltet smør

Is: 3 pasteuriserede æggeblommer og -hvider, 3 dl fløde, 1 1/2 dl sukker, skallen og saften (1 1/2dl) af 2 usprøjtede citroner, 2 dl cremefraiche, 25 g mælkechokolade.

Desuden: 1 dl karamelsauce

Bund:

  1. Tænd ovnen på 175 grader, smør en springform på ca. 24 cm i diameter og spænd bagepapir ind over bunden.
  2. Hak kiksene, gerne i en foodprocessor e.l..
  3. Tilsæt smeltet smør og sukker, og tryk massen ud i springformen.
  4. Bag bunden midt i ovnen i ca. 5 minutter og lad den afkøle.

Is:

  1. Pisk hviderne helt stive, pisk fløden til flødeskum, og pisk sukker og blommer luftigt.
  2. Tilsæt citronsaft og -skal til æggeblomme/sukkerblandingen.
  3. Vend derefter cremefraiche, flødeskum og hvider i massen.
  4. Læg ismasse og karamel skiftevis ovenpå den afkølede bund (afslut med karamel i en dekorativ spiral).
  5. Frys isen i mindst 6 timer.

Tag iskagen ud ca. 15 minutter før den skal serveres, Høvl mælkechokolade ud over iskagen inden den kommer på bordet.

Print denne post Print denne post

Hurtig kinesisk nudelsuppe (Basis: Knorr)

4 “gode” boullionterninger, 1 1/2 liter vand, 4 spsk soya, 1 dl sur-sød sauce, 2 spsk vineddike, 2 stegte kyllingefilet, 250 g nudler, 6 forårsløg.

  1. Bring vandet i kog, sammen med boullion, soya, sur-sød sauce, og vineddike.
  2. Skær den stegte kyllingefilet i strimler og tilsæt dem i suppen sammen med nudlerne.
  3. Lad suppen koge til nudlerne er møre (tiden herfor er typisk beskrevet på nudelpakken).
  4. Skær forårsløgene i tynde ringe og drys dem over suppen inden servering.
Print denne post Print denne post

 

Foccacia (12-14 stk)

Foccacia: 25 g gær, 3 dl lunkent vand, 1 spsk olie, 1 tsk salt, 1 dl grahamsmel, 1 dl durumsmel, 5 1/2 dl hvedemel

Obs. hver portion fyld passer til en portion dej.

Fyld 1: 75 g parmaskinke, 3/4 dl alm. tomatpuré, 50 g revet ost (egnet til gratinering), 2-3-tsk oregano

Fyld 2: 50 g peperoni, 3/4 dl alm. tomatpuré, 50 g revet ost (egnet til gratinering), 2-3-tsk oregano

Fyld 3: 3/4 dl alm. tomatpuré, 50 g revet ost (egnet til gratinering), 2-3-tsk oregano

Foccacia:

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand.
  2. Tilsæt olie, salt, grahamsmel, og durummel.
  3. Når det er blandet til en lind dej tilsættes ca. 3 dl af hvedemelet og  lav en ensartet blanding.
  4. Tilsæt resten af melet og ælt dejen godt igennem.
  5. Stil nu dejen til hævning i skålen i ca. 1 time, alt imens skålen er dækket af et vådt viskestykke.
  6. Tag dejen ud på bordet og del den i 12-14 stykker.
  7. Rul dem til kugler og tryk dem derefter ud til flade cirkler, ca. 1 cm høje.
  8. Læg foccaciaerne over på bagepapir på en bageplade.
  9. Tænd nu ovnen på 200 grader, så den varmer op, mens foccaciaerne efterhæver i 15 minutter.
  10. Efter hævning trykkes med fingrene små fordybninger i dejen, der efterfølgende “fyldes” med det valgte fyld.
  11. Foccaciaerne bages ved 200° i ca. 11-15 minutter.

 

Print denne post Print denne post

Grillede wraps med røget laks (8 stk)

Wraps: 8 tortillas (15-20cm i diameter, 225 g røget laks i tynde skiver eller strimler, 8 friske dildkviste, olivenolie til pensling, cirtonbåde og ekstra dildkviste til pynt, Husk træspyd lagt i koldt vand i mindst 30 minutter.

Flødeostefyld: 175 g flødeost, 1 lille finthakket rødløg, 1 tsk citronsaft, 1 tsk friskkværnet sort peber

Flødeostefyld: Rør alle ingredienserne sammen til blandingen er ensartet.

Wraps:

  1. Smør hver tortilla med et tyndt lag af flødeostefyldet, fordel laksen ligeligt på hver tortilla, og placer en dildkvist midt på laksen.
  2. Rul hver tortilla sammen.
  3. Stik et træspyd gennem tortillaerne parvis ca 5 cm fra enderne. Pensl hver wrap let med olivenolie.
  4. Gril hvert tortillapar over direkte høj varme, således at tortillaerne lige netop bliver varme og tager farve (ca. 2 minutter) på hver side.
  5. Træk forsigtigt træspydene ud  og skær hver tortilla i 2 eller 3 stykker og server pyntet med citronbåde og dildkviste.
Print denne post Print denne post

 

Pasta med grønne asparges

500 g frisk fettucine, 500 g grønne friske asparges, 1 skalotteløg, 1 spsk olivenolie, 2 dl hønseboullion, 1 dl madlavningsfløde 18%, 2 spsk citronsaft, salt og peber

Tilbehør: Tomatsalat (af 1/2 løg i tern, 100 g mozarella i skiver, 500 g tomater i skiver , 1 spsk olivenolie og salt/peber)

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken og afdryp den godt i et dørslag.
  2. Knæk alle asparges og smid den træede del ud. Skær aspargserne i 3 cm´s stykker og snit løget i fine tern.
  3. Svits løget i olien.
  4. Tilsæt boullion og fløde og kog det op. Kom asparges og citronsaft i, og kog det sammen under omrøring i 2-3- minutter.
  5. Smag til med salt og peber. Vend pastaen i saucen og server straks.

Print denne post Print denne post