Mandelkage med topping

Mandelkage: 150 g mandler, 150 g hvid chokolade, 50 g mel, ½ tsk flagesalt, 3 store æg, 100 g smør, 100 g rørsukker

Topping: 400 g jordbær, 2½ dl fløde, 1 dl cremefraiche 38%, 2 spsk flormelis, lidt flormelis til drys og evt spiselige blomster til pynt

Mandelkage:

  1. Tænd ovenen på 175 grader varmluft.
  2. Kom mandlerne i en blender og hak dem groft.
  3. Hak chokoladen.
  4. Kom mandler, chokolade, mel og salt i en skål.
  5. Del æggene i hvider og blommer.
  6. Pisk smør og sukker cremet.
  7. Tilsæt æggeblommerne, en ad gangen, mens der piskes.
  8. Rør de tørre ingredienser i smør/sukker/æggeblommene.
  9. Pisk æggehviderne stive og fold dem forsigtigt i dejen.
  10. Spænd et stykke bagepapir i bunden af en springform på ca. 22 cm i diameter, og pensl derefter siderne med smør.
  11. Hæld dejen i formen, og bag kagen i 20-25 minutter, til den er gylden. Mærk evt. efter med en kødpind, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages den lidt længere tid.
  12. Afkøl kagen, før den sættes over på et fad.

Topping: 

  1. Skyl og nip Jordbærrene.
  2. Pisk fløden til skum.
  3. Tilsæt cremefraiche, og pisk yderligere et øjeblik.
  4. Smag til med flormelis.
  5. Fordel creme og jordbær på kagen, og drys med sigtet flormelis.
  6. Pynt evt. med spiselige blomster.
Print denne post Print denne post