fra Politikens bog “Det Gode Køkken” af Lene Juul Bruun og Anne Hjernøe
1 stor håndfuld rucola eller anden salat hvis man er til en mindre bitter smag, 3 solmodne, søde usprøjtede appelsiner, kerner fra ½-1 granatæble, 2 forårsløg, 50-75 g pinjekerner, 1 håndfuld friske mynteblade, Koldpresset jomfruolivenolie
Skyl, afdryp og spred rucolaen ud på et fad. Skræl appelsinerne og skær dem i tynde skiver, som lægges oven på rucolaen. Tryk granatæblet hårdt på ydersiden eller pres og rul det hårdt hen over et bræt, til kernerne løsner sig. Læg granatæblet i en dyb tallerken, hvor det skæres midt over, og kerner og saft rystes ud i tallerkenen. Drys kernerne over appelsinsalaten – saften kan drikkes, eller man kan bruge den i en dressing. Hak forårs-løgene fint, mens pinjekernerne ristes gyldne på en tør, varm pande. Drys forårsløg, pinjekerner og mynteblade over salaten. Dryp salaten med lidt appelsinsaft, olivenolie og evt. lidt saft fra granatæblet, Server salaten med det samme, den er klart bedst nylavet.