Den 11. December har den frække lille nisse igen været i køleskabet…denne gang har han dryppet lidt mandeldråber i mælken…så mon ikke den kasseres ved første dufteprøve. Mandelessens dufter rimelig kraftigt, så jeg regner ikke med at de overhovedet når at smage på det.
Denne 14. December har Nissen vist ikke været i for godt humør da han nåede til at skulle lave sjov og ballade, for det blev da mest til ballade. Han har simpelthen lagt en kartoffel i børnenes frugtmadkasser.
13. December er en søndag, og vi skal ud og gå en langsøndagstur, hvis vejret tillader det (kun en kort tur, hvis vejret er meget dårligt). Og vi skal ud og gå da man jo skal bruge halstørklæder og jakker til sådanne en aktivitet. Nissen har nemlig bundet ærmerne sammen på alle vores jakkerså de sidder sammen som en guirlande, og det samme har han gjort med alle halstørklæderne.
12.December…Endnu en dag, hvor nissen viser sig som et lille rodehoved. Han hænger vores jakker ud på badeværelset og håndklæderne i gangen, og kurven med badelegetøj er tømt dér, hvor sko og støvler plejer at stå…og så er sko og støvler i kurven på badeværelset i stedet for.
Natten til den 11. December har den flinke nisse haft meget travlt. Han har det meste af natten knoklet rundt i vores køkken og bagt luciabrød. Han har ikke lige nået at rydde op, der er mel og alt det brugte service spredtud over det hele, og der er også små nissespor deri. Luciabrødene har han pakket i 2 små kurve., hvor der står hhv. “Øst” og “1.C” på, så de er lige klar til at tage med og dele ud af 🙂
Så er det godt at moderen i huset har fri denne fredag, så hun lige kan få ryddet op efter den lille nisse, inden hun kører ud og køber alle julegaverne.
9. December. Denne morgen er det svært at finde sine støvler, for de er i løbet af natten blevet hejst op i lysekronen i gangen. Og pakkekalendergaverne er stukket ned i støvlerne og er forbundet til pakkekalenderen med bånd.