Kært barn har mange navne…

Til aftensmaden i dag sagde min kære søn

“Moar, er det ikke rigtigt at ham Jesus, han hedder da i virkeligheden HalleluJan” Det mente jeg nu ikke lige at jeg kunne bekræfte. Men poden mener at have beviser i form af sangen “Et barn er født i Bethlehem” hvor man jo netop til sidst i hvert vers synger “HaleluJan, HaleluJan”

Dagens Nissedrilleri (20. December)

20. December, hvis det har sneet på denne julenære dato vil nissen have fyldt 2 hylder i køleskabet med snebolde og måske have bygget en snelygte ude på terassen 🙂

Hvis der ikke er faldet sne, må vi finde på noget andet…som f.eks. pebernødder i jakkelommerne.

Dagens Nissedrilleri (19. December)

19. December, en dejlig lørdag, hvor der står en skål med nylavet trylledej og nye udstiksforme, lige til at gå i gang med når morgenmaden er overstået. Så kan vi jo bage trylledejskagerne og når de er kolde, kan vi male dem med farvelade og giv dem lak, så er de evt. klar til små værtindegaver i juledagene.

Dagens Nissedrilleri (17. December)

17. December har nissen vist tabt noget i løbet af natten. Der er et lille spor af riskorn rundt i lejligheden fra hoveddøren til børnenes døre, hvor der er sat en lille julesløjfe på håndtaget, så er han trisset videre til pakkekalenderen, hvor dagensgaver er hængt op. Sporet slutter ved havedøren.

Dagens Nissedrilleri (16. December)

16. December….bærer præg af at børnenes far har drillet nissen med havregrød frem for risengrød….Nissen har taget min kære husbonds sko og bundet snørrerne sammen. Og fordi børnene opponerede kraftigt bliver de belønnet med et par småkager i deres støvler (naturligvis lige pakket ind 🙂 ).