Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Svinemørbrad med stegte nudler

250 g ægnudler, 1 svinemørbrad, olie, 2 majskolber, 4 spsk. soya, 2 tsk. sukker, frisk koriander

  1. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
  2. Skær mørbraden i meget tynde skiver, og svits dem i olie.
  3. Tag mørbradene af panden.
  4. Skær majsen af kolben og svits dem på panden, til de er gennemstegte.
  5. Tag også majs af panden.
  6. Kom soya og sukker på panden, og vend godt rundt med de nykogte, afdryppede nudler.
  7. Vend kød og majs med nudlerne, og server med lidt koriander.

Print denne post Print denne post

Fisk i tomatsauce med små nykogte kartofler

1 kg små ny kartofler, 600 g torsk, 1 dåse cherrytomater, smør, 1 dl vermouth, 1 dl piskefløde, ½ potte basilikum

  1. Kog kartoflerne til de er møre i letsaltet vand.
  2. Imens kartoflerne koger laves resten.
  3. Kom tomater, vermouth og fløde i en bred gryde eller ­sauterpande, og lad simre i 5 minutter.
  4. Læg fisken i saucen, og lad simre under låg i 5 minutter indtil gennemkogt.
  5. Smag saucen til med salt og peber, og server retten til de nykogte kartofler.
  6. Drys  (grofthakket) basilikum over.

Retten kan også serveres med ris.

Print denne post Print denne post

Grønsagsfyldt laksefilet

4 skiver laksefilet(á ca. 150 g), 1 tsk. flagesalt, 1 gulerod, 1 persillerod, 1/2 porre, den grønne del, 50 g smør,
1 tsk. karry, 1 tsk. citronsaft, 1/2 tsk. salt

Tilbehør: nye kogte kartofler, citronbåde og grøn salat

  1. Sæt ovnen på 225°.
  2. Skær et snit på langs ad laksefiletstykkerne, og læg dem i et ovnfast fad. Drys med salt.
  3. Skræl gulerod og persillerod og hak det fint. Rens porren, og hak den fint.
  4. Rør smøret blødt med karry, citronsaft og salt, og bland derefter grønsagerne deri.
  5. Fyld grønsagssmøret i revnerne i laksen. Sæt laksen midt i ovnen ca. 15 minutter.  Serveres straks.

Print denne post Print denne post

Spansk gryde med små bagte kartofler

Gryderet: 500 g. skinkekød i tern, 2 dåser flåede tomater, 2 løg, 2 fed hvidløg, 250 g. champignon, 1 citron, 1 lille stk. kanelstang, salt og peber, 2 dl bouillon

Pynt: frisk oregano, merian, basilikum eller persille

Bagte katofler: 800 g. små katofler, salt og peber

Bagte kartofler: Skær katoflerne i halve eller kvarte og læg dem på bagepapir på en bageplade. Krydr med salt og peber. Bag katoflerne i ovnen ved 225 grader til de er møre, ca. ½ time.

Gryderet: Dup kødet tørt med køkkenrulle. Bring flåede tomater i kog. Tilsæt kødet- og sørg for at det er dækket af væske, ved at tilsætte boullion. Kog op og skru derefter ned til svag varme. Tilsæt hakket løg, knust hvidløg, skivede champignoner, et stykke citronskal, skåret med en katoffelskræller), kanel samt salt og peber.
Læg låg på og kog kødet mørt, i ca. 30 min.

Pynt med kryddergrønt inden servering.

Print denne post Print denne post

Kalkun og ris i karrysauce

500 g kalkun i tern, olie, salt, friskkværnet peber, 2 løg i tynde skiver, 3 dl ris, 1 dl fløde, 5 dl hønseboullion, 1 spsk karry, 1/2 spsk tørret estragon

Grønt: 400 g sukkerærter

  1. Vend risene i fløden.
  2. Svits kalkuntern i olie, krydr med salt og peber og tag så kødet op.
  3. Svits løgskiverne i resten af olien.
  4. Tilsæt karry, ris/fløde, boullion og estragon og bring retten i kog.
  5. Retten skal simre i ca 15 minutter under låg.
  6. Kalkunkødet tilsættes til sidst i retten og skal så lige varmes igennem.

Grønt:

  1. Kog sukkerærterne i letsaltet vand i ca. 2 minutter.

Print denne post Print denne post

Soya- og honningmarineret svinemørbrad

600-700 g svinemørbrad

Marinade: 1 dl Kikkomans soya, 1 cm friskrevet ingefær, 1/2 dl flydende honning, 1 hel kanelstang, saften af 1/2 citron, peber.

Marinaden piskes grundigt sammen under opvarmning, og stilles derefter til afkøling inden det kan bruges til kødet. Afpuds mørbraden og læg den i marinaden, i mindst 2 timer, gerne mere.

Mørbraden grilles til den er gennemstegt, (ca. 20 minutter, tjek kødsaften!)

Serveres for eksempel med kartoffel- og aspargessalat og noget lækkert hjemmebagt brød.

Print denne post Print denne post

Filetto di maiale ripieno (Fyldt svinemørbrad)

600-700 g svinemørbrad, ca. 25 basilikumblade, 2 spsk friskrevet parmesan, 2 spsk (soltørret) tomatpuré, 6-8 skiver lufttørret skinke, olivenolie, salt og peber

Puds mørbraden grundigt fri for hinder og skær et snit på langs halvt igennem. Læg basilikumblade i fordybningen og påfør så en blanding af parmesan og tomatpuré. pres mørbraden sammen igen og pak den ind i den luftørrede skinke. Dryp “stegen” med lidt olivenolie og steg i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter eller grill mørbraden i ca. 30 minutter. Lad så kødet hvile pakket i staniol i ca. 10 minutter inden udskæring og servering.

Print denne post Print denne post