Kategoriarkiv: Børn

De kære søde, tidskrævende, larmende og forkælede små

Efterårsferie 2012

Hvad skal man så bruge de dejlige fridage på i Børnenes Efterårsferie. Vi kan alle sammen holde ferie fra onsdag til søndag.

Ideer til aktiviteter kastes op i luften…..

Tage på museum feks Thorvaldsens Museum, Eksperimentarium, Tøjhusmuseet, Nationalmuseet, Tivoli og halloween

I skoven efter Kastanjer til kastaniedyr, kogler, lav og andet godt til juledekorationerne

Svømmehallen i Køge, Ringsted eller Nykøbing Falster

Biograftur

Ordne børnenes værelser med tema-dekoration (Manga og Harry Potter/space)

Bage en masse brød og kager

Lave syltetøj og saft

Filmaften med vores venner

Have overnattende legekammerater

Besøge Faster Ole og Onkel Helle

Høvle gulve af i stueplan, hente nye stuemøbler i Ikea

Sove længe….. Men det tror jeg nu ikke lader sig gøre med ham den lille

Gøre haven efterårsklar og sætte løg til forårets skønne komme

Stable brænde

…….vi er stadig i tænkebox

Det havde jeg helt glemt….

Eller fortrængt……

Ja det med at små børn bliver syge, og det kan tage mange dage, førend de er klar til den pulserende hverdag igen.

Hele den forgangne uge er gået med et stk.’s sløj Valdemar, startende med falsk strubehoste, og efter et par dage også halsbetændelse, mellemørebetændelse på begge ører og så lige en lungebetændelse til at runde det hele af…….

Vi har på det groveste brugt vores dejlige farmor og nydt goodwill fra jobbet og nu lysner det. Pinex og Imacillin har haft sin gode virkning og poden er ved at være frisk igen……. Men hold da kæft hvor er jeg mindre frisk på at være oppe i flere timer i træk om natten, og sådanne en omgang skal da nok kurere en “gammel” mor fra at ønske sig flere børn. 🙂

Valdemar 1 år – allerede !!!

Så blev den lille Valde-mus 1 år, hvor bliver tiden dog af 🙂 pist forsvundet synes den at være, men vi kan jo se på babyen, at vi nu er et år længere henne. Nu er han jo ikke længere en baby – men en lille hel person 🙂 der næsten kan gå, spiser mad som os andre og pludrer, smiler og griner bevidst, samt i den grad ved hvad han vil

Billede

TILLYKE MED DAGEN MIN SKAT

Dekoration af æg

Pust en masse æg ….husk at desinficere….og det gider ungerne ikke være med til, så jeg gør det som regel selv 🙂

Man kan jo også vælge at bruge papæg, plastikæg eller lignende.

Børnene får lov til at pynte æggene med palietter, fjer silkepapir, avispapir, lim og glansbilleder, og når de er tørre sætter jeg en lile snor i.

Fuglereder af æggeskaller

Halve æggeskaller, vat, små påskekyllinger, 1 cm bredt bånd til ophæng,  lim,

Sørg for at æggeskallerne er rene (vasket i opvaskevand og evt lagt i sprit og lagt til tørre).

Lim bånd rundt om æggeskallen, så der skabes en lille hængekøje. Bind en sløjfe ved enderne, så kan den jo hænge i et lille påsketræ af friskdrevne kirsebærgrene her i påskedagene. Put en lille kylling og lidt vat i selve æggeskallen, og så er pynten klar.

Så er barslen slut…..

Lørdag den 4. Februar var den sidste dag i min og Valdemars barsel…..hulk og snøft…..så må undertegnede ud af ammetågerne og tilbage i det pulserende liv igen.

Hårdt bliver det, det er jeg sikker på.

I sidste uge var jeg været oppe på mit dejlige arbejde og arrangeret min opstart med 4 arbejdsdage om ugen og ferie eller omsorgsdage hver onsdag frem til medio juni…..så skulle der være en god chance for at hele menageriet er oppe og køre igen med to forældre på job og tre søde poder der skal i skole/dagpleje og til spejder og musik og legeaftaler. Vel at mærke måske endda også velkoordineret med indkøb og madlavning og tøjvask og rengøring og havearbejde og deltagelse i sociale tiltag som madklub og vennebesøg og skolearrangementer og skovture/geocaching og ture til svømmehallen og og og…..meget meget mere.

Victoria 10 år…. hurra

Så blev min lille pige 10 år, det er jo ganske ufatteligt at for 10 år siden blev vi forældre for første gang 🙂

Hvor har hun bragt os mange glæder det dejlige væsen

Tillykke med fødselsdagen min søde skat

10 års gaver

Så lille og fin var prinsessen på sin første fødselsdag

1 års gaver