Kategoriarkiv: Tøse sniksnak

…og så sagde han… ej det gjorde hun bare ikke… nej hvor billigt…

Fotobog

Vi har for noget tid siden været til bryllup hos nogle af vores rigtig gode venner og som en ekstra gave lavede jeg en rigtig fin bog til dem på min Mac, ved hjælp af Iphoto. Det var vildt fedt helt selv, at kunne lave den uden konstant, at skulle have fat i en rigtig IT-kyndig hele tiden. Det er godt nok smart med sådanne et program, hvor man bare kan sætte billeder ind og lægge tekster ind

Bryllupsbog

Bryllupsbog    Bryllupsbog

Jeg havde alle billederne fra brylluppet lagt ind i iPhoto og på vej hjem fra motorløb ved Silkeborg (og vi skulle jo til Næstved) en ca. 4 timers kørsel, fik jeg sat billederne ind i via nogle skabeloner for sidelayout, og skrevet nogle personlige hilsner fra alle gæsterne på den første side og vores egen hilsen på den sidste. Så valgte jeg bogomslag og indbinding og sendte så det hele til Apple via Iphoto, og for den nette pris af 500 kr kom bogen med posten ca. 14 dage senere.

Julekomsammen 2008

Den 1. lørdag i December er vanen tro dagen for vores årlige julekomsammen, hvilket vil sige at vi inviterer venner og lidt familie forbi til julehygge, med alt hvad det indebærer. Her prøver vi at kompensere lidt for, at tiden bare flyver afsted ,uden at vi når at få set alle disse mennesker nok i løbet af året.

I løbet af eftersommeren har vi fået lavet kirsebærsaft af kolonihavens kirsebær , 2 slags stikkelsbærmarmelade med hhv. kanel og vanille til juleæbleskiverne og og så har vi også et enkelt glas  hjemmelavet ribsgelé til saucen tilbage. Jeg har i november været i fuld gang med at finde opskrifter på: Risengrød, flæskesteg, brunkartofler, jødekager, vanillekranse, finskbrød, ingefærbiscuits, bullar (bornhomlske havregrynskugler), havregrynschokoladecookies, peanutsmåkager og forskelligt marcipankonfekt.

Og da December startede har den i hvert et ledigt øjeblik stået på småkagebagning, indkøb af æbleskiver, flæskestege, kartofler og rødkål, og Tysklandstur med min mor og søster efter mandler, marcipan, nougat, sodavand, rødvin, juleøl, juleslik og meget andet.

Julekomsammen Julekomsammen Julekomsammen

Alt dette var dybt uforenelig med at hele familien lå med roskildesyge en lille uges tid midt i november, at man også er nød til at arbejde, at rydde op efter 2 rodende børn, vaske tøj og få sovet…..men vi nåede det også i år, og det endte med at være en rigtig hyggelig dag/aften.

Tak til alle jer som kom og prøvede at tømme fadene, det kunne jo ikke helt lade sig gøre, men det kan skyldes at vi ikke helt var fuldtallige.

Ny Ipod

Ja min kære husbond var åbenbart blevet mere end almindeligt træt af at jeg ikke længere havde en ordentlig kalender/PDA, så han har givet mig fin ny Ipod Touch. Jeg fik altså sådanne en i fødselsdagsgave, til og med en 16Gb version og den er bare så fed. Den rummer bare så mange ting,  kalender, mail, internet, vejr og musik i denne hersens lækre lille sag……ja den er jeg rigtig glad for !

skolestart

Nu har jeg i snart mange måneder gået og puslet med tanken om at tage en diplomuddannelse indenfor ernæring, jeg var faktisk til informationsmøde på Suhr´s Seminarium Marts 2006, og nu har har jeg endelig fået taget mig sammen og fået gjort noget noget ved det.

For et par dage siden fik jeg meldt mig til mit første modul med opstart 1. Sept. hver torsdag fra 16.15-20.45 og 12 uger frem. Og jeg har også fået lavet en foreløbig studieplan med 2 moduler pr år, så nu tror jeg endelig at jeg kommer igang.

London shopping

Fredag den 13.april tog jeg til London med min svigerinde for at bruge en masse penge men det var ikke fredag den 13. for ingenting. Se blot min lille video nedenfor. Lad mig bare sige at det var lidt heldigt, at vi kom frem.

Men vi fik fundet Heathrow Express til Paddington og ved hjælp af et par flinke englændere fik vi også fundet hotellet via Bakerloo og Central Line. Vi tjekkede ind på hotellet for enden af Oxford Street ved  15.30-tiden, og da vi havde inspiceret værelset satte vi os for at få hævet nogle Pund. Fredag den 13.´s uheld efterlod vi desværre ikke i Danmark, for da vi skal til at hæve på vores Visa, finder vi ud af at Visasystemet er nede i hele Europa. Fedt at stå i London uden en krone på lommen, og mærke at sulten begynder at melde sig, for ikke lige at nævne det triste i at være på shoppingtur uden penge…….heldet vender tilbage til os, og kl. ca. 17 er Visa oppe igen, vi fik hævet penge og også brugt kortene i flere butikker inden lukketid.  På denne første dag fra vi gik hjemmefra om morgenen og til vi lagde os og hvilede fødderne på hotellet fik vi gået 26.433 skridt.

Lørdag startede vi med en solid continental breakfast, der fylder så godt at frokost næsten er overflødig, og så gik vi ellers i gang med at trave Oxford Street tyndt, vi var nærmest inde i samtlige butikker, Visakortene bliver brugt jævnligt, men ikke helt nok :-)Der var desværre ikke rigtig tid til at være særlig kulturel i denne weekend, det eneste vi så, der tilnærmelsesvis kan kaldes en seværdighed ,var Marble Arch ved indgangen til Hyde Park beliggende for enden af Oxford Street. Vi havde kun gået 17.238 skridt, da vi sluttede lørdagen af, til gengæld slæbte vi på mange og tunge poser.

London

Søndag var morgenmaden som lørdag, så pakkede vi vores kufferter, tjekkede ud og begav os til Paddigton Station, hvor vi lige fik shoppet færdige inden Heathrow Express fragtede os og alle pakkenelikkerne til lufthavnen. Vi var lidt sent ude med hensyn til at tjekke ind i Heathrow, så min søde svigerinde blev upgraded til 1. klasse. Vi mente, at det måtte være skæbnen, så hun kunne møde en fantastisk og interessant forretningsmand …..det skete desværre ikke, så hun leder videre 🙂

Starter på ny !

Nej hvor www.one.com’s 3-klik blog er elendig.

Man kan ingen ting overhovedet. Eneste fornuftige løsning var at skifte til WordPress. Det er tilgængæld så advanceret at man skal have sin egen personlige nørd med 24h support.

Åååh ja forresten, check lige denne lækre ting…og det er mit !