500 g rodselleri, 400 g kartofler, 2 porrer, 1 l god hønseboullion, 1 1/2 dl fløde, citronsaft, 125 g bacon i tern, 1 dl hakket persille
Tilbehør flutes – gerne sprødristede skiver
- Skræl rodsellerien, og skær den i tern.
- Skræl også kartoflerne og skær dem i tern.
- Rens og skyl porrerne og skær dem i skiver.
- Svits rodselleri, kartofler og porrer i smør, uden at det tager farve.
- Tilsæt boullion og lad det simre under låg i ca. 30 minutter.
- Blend suppen, varm den op igen, og smag til med fløde, citronsaft, salt og peber.
- Steg baconternene sprøde på en tør pande og afdryp på køkkenrulle.
- Drys bacon og persille over inden servering.