Lakseside i ovn

Laks: 1 stk helside laks, 2 dl tør hvidvin,1 stk citron, 1 tsk groft peber, 1 tsk groft salt

Grønsager: 2 stk groftrevet gulerod, 1 stk porre i ringe, 2 stilke blegselleri i småstykker, 1 stk groftrevet æble, 1 pk spæde spinatblade, 2 kviste timian, ½ tsk groft peber, ½ tsk groft salt, 20 g smør, ½ dl olivenolie

Tilbehør i øvrigt: enten et godt brød med smør eller løse ris – kogt efter anvisningen på pakken.

Laks:

  1. Skyl og læg laksen i et ildfast fad med bagepapir.
  2. Drys salt og peber på, og dryp med citron.
  3. Hæld 2 dl. hvidvin ved (eller vand). Bag laksen i ovn ved 175º ca. ½ time.

Grønsager:

  1. De rensede og ordnede gulerod, porre, blegselleri og æble, vendes i olie på en pande ved jævn varme i cirka 20 minutter og krydres med salt, peber og timian.
  2. Spinatbladene vendes i smør i en gryde i cirka 10 minutter, og smages til med salt og peber – Overskydende væske hældes fra.
  3. Laks og grønsager anrettes på et fad og serveres straks.

OBS. Den overskydende væde fra laks og spinat, kan jævnes med lidt maizena og stilles ved som sauce.

Print denne post Print denne post