Kylling med basilikumcreme

Basilikumcreme: 100 g FriskOst 6%, 2 spsk mælk, 2 spsk hakkede friske basilikumblade, ¼ tsk groft salt, friskkværnet peber

Kylling/kartofler: 600 g faste kartofler i grove stykker, ½ liter vand, 3 tomater i grove stykker (ca. 150 g), 4 små fed hvidløg i kvarte, ¾ tsk groft salt, friskkværnet peber, 1 spsk hakkede friske basilikumblade, 1 lille knust fed hvidløg. 4-6 stykker kyllingeoverlår eller -underlår (ca. 600 g), ¼ tsk groft salt, friskkværnet peber

Pynt: friske basilikumblade

Basilikumcreme:

  1. Rør halvdelen af osten sammen med mælk, basilikum, salt og peber.
  2. Stil cremen tildækket i køleskabet i mindst ½ time.

kylling/kartofler:

  1. Kom kartofler i kogende vand og kog ved svag varme og under låg i 3 min.
  2. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre.
  3. Bland kartofler med tomater, hvidløg, salt og peber i en lille bradepande.
  4. Rør resten af osten sammen med basilikum og hvidløg.
  5. Lav en lomme under skindet på kyllingelårene.
  6. Fordel heri den krydrede ost – 2 tsk pr. lår.
  7. Læg kyllingelårene på grønsagerne, drys med salt og peber og steg retten midt i ovnen Ca. 45 min. ved 225°.

Spis basilikumcremen til de stegte kyllingelår og grønsagerne.

Print denne post Print denne post