100 g gær, 100 g smør, 4 dl mælk, 2 tsk salt, 1 spsk sukker, 3 æg, ca. 700 g mel, evt et knivspids kardemomme(pulver), mælk eller vand til pensling
- Smelt smørret og rør det sammen med mælken.
- Lad det blive fingervarmt.
- Rør gæren ud i væsken og tilsæt sukker og salt.
- Pisk æggene sammen og tilsæt dem derefter.
- Ælt dejen godt sammen med melet.
- Sæt dejen til hævning under et fugtigt viskestykke i ca. en halv time.
- Slå dejen sammen efter hævning og form 12 boller, der placeres tæt i en lille smurt bradepande, således at de ved efterhævningen hæver sammen.
- Efterhævningen foregår ved at du sætter bradepanden oven på en gryde med kogende vand i 15 minutter, hvorefter der pensles med vand/mælk og bradepanden sættes midt i en 200° varm ovn i ca. 15 minutter.
- Ved servering skal hvederne flækkes og ristes/bages færdige ved 225-250° i ca 15 minutter.
Helt nybagte/ristede hveder bør nydes lune med smør på.