Kategoriarkiv: Haven

Haven, stedet hvor den trivielle del af livet glemmes.

Snobrødstur til Ringsted

Snobrødstur til Ringsted

Da det jo tager lidt mere end et par timer at lave et gedigent bålsted i vores dejlige kolonihave….og mine søde børn på hhv 5 og 7 år ikke er specielt gode til det med “at ting tager tid” og derudover er er farmand noget nær perfektionist …  så har vi, for at dække deres umiddeltbart store behov for at bage Snobrød, lavet en søndagstur til en kolonihave i Ringsted hos vores gode ven Casper, han har nemlig et bålfad og det må vi heldigvis gerne komme og låne 🙂

Snobrødstur til Ringsted

Casper har også en lille fiskedam i sin have, der var i løbet af aftenen adskillige forsøg på at fange en af fiskene, så vi rigtig kunne se på den i nettet… men det lykkedes desværre ikke denne gang.

Snobrødstur til Ringsted

Snobrødstur til Ringsted

Da fisk og snobrød ikke lige var på tapetet længere, kunne der da også lige afses lidt tid til at spille bold, men ikke uden den lille batteridrevne ventilator, for min lille dreng havde det MEGET varmt proklamerede han, og spankulerede så rundt  i haven med den lille fan.

Snobrødstur til Ringsted

Status på den lille have på Æblesvinget

Vores lille have på Æblesvinget har måttet lide gevaldigt under mit intense forsøg på at få taget et kørekort inden sommerferien. Så derfor er der ikke sket så forfærdeligt meget på matriklen 🙁 slet ikke i forhold til den lange liste jeg kreerede i starten af sæsonen. Min kære husbond har været flink til holde græsset nogenlunde nede og maset lidt med skvalderkålen og tilsyneladende fortrængt den på flere steder…og det er jo et dejligt fremskridt.

Nu nærmer Sct. Hans sig jo med hastige skridt….og det betyder at vi den kommende søndag skal have klippet hæk…mange meter hæk…også selv om der er lovet lidt regnvejr.

Lang ligusterhæk

Der er dog meget der heldigvis bliver godt, selv om det skal passe sig selv.  Der er nemlig masser af bær på mine frugtbuske og æbletræerne ser også ud til at bære en del. Det betyder jo, at mange timer i efteråret allerede er booket i kalenderen til at sylte og henkoge. Hyggeligt, hyggeligt, hyggeligt, med sådanne nogle farmor/mormorsysler.

Vi har også endeligt besluttet at huset på vores lille grund først bliver bygget næste forår…..og vi har fået fyret op under den søde morfar, så han synes at se frem til at hjælpe os med projektet. Vi ligger stadig meget op af at ønske os det først tegnede.  Kolonihavehusbyggeriet skal rigtig endevendes til efteråret/vinter, så der kan blive sørget for byggetilladelse, købes materialer og laves målfaste tegninger i god tid. Vi regner med at starte så småt sådan cirka midt i Marts 2010 på selve byggeriet. Vi graver måske nok af og udjævner de værste højdeforskelle på grunden i det sene efterår, så er det jo hurtigere at komme igang til foråret.

Google SketchUp og kolonihaven

Ang. de mange planer for haven, så må jeg lige fortælle, at der er gået rigtig mange aftentimer i den forgangne måned med at drømme, tegne og drømme videre…omkring vores fremtidige kolonihavehus.

Jesper har fundet et fedt program, SketchUp, fra Google. Det er gratis og helt vildt fedt, endnu et bevis på at gode ting ikke altid behøver at koste penge.

SketchUp 7.0

Prøv lige at tjekke, hvad man kan med SketchUp efter nogle timers arbejde. 

First try !

First try !

First try !

Standerhejsning !!

Start i kolonihaven

Ja, så har vi også prøvet at være med til “Standerhejsning” i Kolonihaveforeningen. Det var vældig hyggeligt, vi blev budt på dejlig brunch og fik mødt en masse af de andre kolonihave-lejere. Vi sad sammen med min morbror og nød maden, mens ungerne sprang rundt i det fantastiske stille solskinsvejr. Husbonden og jeg kunne nok godt have brugt lidt mere tid på at socialisere, men ungerne ville meget gerne ned i haven igen, så vi måtte fordufte efter blot 45 minutter.

Nede i haven rendet mine små poder rundt  som gale….ja det var næsten som at se ungkvierne blive lukket ud på græs efter en lang vinter i staldene 🙂 Men vi fik da også hvilet lidt på den gamle bænk…..

Start i kolonihaven

Vi fik jo ikke lavet så meget på denne, ellers meget havearbejde-egnede, dag, da vi jo skulle til Victorias gymnastikopvisning om eftermiddagen. Men vi fik da næsten ryddet det sidste stykke, der skal sås til med græs på tirsdag (for derefter lover de regn), Victoria fik “fældet” de små kastanietræer med et stort ørnenæb, og jeg fik klippet mine få stauder ned.

Der var ikke så mange overraskelser derude….blot masser af mariehøns i alt det nye grønne og nogle dejlige tulipaner og hyacinter i det bed, der ellers skal ryddes, så nu venter jeg lige et par uger, eller også flytter jeg løgene med jord senere på måneden, for jeg ville jo egentlig også gerne have sået græs der.

Start i kolonihaven

Åhh jo en lille overraskelse var der, at ved indbruddet tidligere på året, hvor vi ikke havde fundet noget stjålet, jo der var så blevet stjålet en “nøgle” til vandhanen…og en spade, ja så var det måske ikke helt knallertrødder ude efter benzin …

Så åbner kolonihaven officielt

Lørdag den 4/4 åbner kolonihaveforeningen officielt (også for vandet).Så kl. 10 mødes de, der kan og har lyst til brunch oppe ved fælleshuset…..det glæder vi os til at deltage i. Der er tilmed en ok vejrudsigt for weekenden, så det tegner til en god start på sæsonen.

Nu skulle der gerne dukke en masse posts op i denne kategori, da vi kommer derud mindst en gang om ugen fra nu af og derfor også får lavet lidt derude, som der jo så kan tages billeder af og skrives lidt om.

Forår på altanen

Sådan her midt i Marts higer man efter at foråret rigtigt indfinder sig, så vi så småt kan komme ud i kolonihaven og få jord under neglene. Foråret har virkelig syntes nærmere med de dage med fantastisk vejr i sidste uge. Og på en af disse dage med høj sol måtte jeg bare købe blomster til min lillealtan. Valget faldt på stedmoderblomster i farverne lilla og hvid.

Forår på altanen

Det var bare så hyggeligt at stå der i solen og blive varmet igennem mens jeg ganske langsommeligt fik sat de små fine planter i mine næsten lige så små altankasser.

Forår på altanen

Og hvad sker der så….nu her nogle dage efter, så sner det igen, det er frostvejr om natten og om dagen er det på frysepunktet, men vinden gør at det føles som -15 grader. Nå, om ikke andet, så kan vi da konkludere, at det er et lunefuldt forår vi er løbet ind i, for vi er da enige om at Marts er den første forårsmåned, ikk´? Nu venter vi så bare på at Marts får valgt (den lunere) side……indtil da vil jeg nyde mine stedmoderblomster, der bor godt i læ på min østvendte altan og derfor nok skal stå imod frosten.

Tjek min Flickr !

Kolonihaveplaner 2009

Nu er det ved at være tid til at få lagt nogle 2009-planer for vores dejlige kolonihave.

Umiddelbart er huset udskudt et år fordi vi hellere vil bruge penge på at erhverve os en bil, som jeg gerne skulle kunne styre til sommerferien 🙂  Men det betyder nu ikke, at der ikke er nok at gøre derude i haven.

– Vores lille skur skal gøres helt færdigt med Shingles på taget og sternen skal sættes på,  chaussésten skal lægges hele vejen rundt om skuret, tagrender, regnvandstønde samt rotteværn skal opsættes,  og så skal det males indvendigt (æggeskal). Der skal også sættes kroge op til alle redskaberne, så skulle nok blive lidt nemmere at komme til derinde.

– Drivhuset skal rives ned…..men jeg er i tvivl om vi allerede gør det i år, når nu huset er udskudt, det kan da også være at vi indretter det med lidt planter, tæpper, borde og stole, så er der da mulighed for at komme i tørvejr på en (dansk) regnfuld sommerdag.

– De 2 små kastanjetræer skal fjernes, så skal stødet fra blommetræet væk og det lille kirsebærtræ må nok have en ny plads. Jed vil tro at de to meget rodede bede skal jævnes og der sås så græs, det skulle gerne kunne kvæle den forbandede skvalderkål som er fulgt med et par liljer, som jo så nok også må lade livet.

– Anrette en bål- eller grillplads

– Fjerne resten af fliserne ved drivhuset og evt. udjævne højdeforskelle/planere eller hvad det nu hedder.

– Fjerne den gamle kompostbunke, som egentlig bare er 4 europapaller, bundet sammen til en slags beholder, og så selvfølgelig have opsat en ny….og evt. få opsat noget hegn af en slags, der skærmer komposten lidt af, da den jo ikke ligefrem er pæn.

– Måske anskaffe en plantepyramide til jordbærplanter, krydderurter og måske lidt blomster

– opsætte en ny dobbelt havelåge så min kommende bil kan holde på grunden og det vil jo så også være muligt at få en trailer ind.

Mon ikke vi er godt og vel igennem sommeren inden jeg bliver færdig med ovenstående…..jo der er vist nok at gå i gang med !

Indbrud i kolonihaven

Ja det er så min ny lås og hængsel til mit lille skur i kolonihaven……og hvorfor skal jeg så have ny lås og nyt hængsel ? Jo i vinterferien havde vi da en slags ubudne gæster i kolonihaven. De stjal ikke noget,  men smadrede da lige døren…..TAK for det. Det er bare så fantastisk at blive bekræftet i at vi bor i et samfund hvor man respekterer hinandens ejendom !

Heldigvis gik idioterne kun efter benzin og det havde vi jo taget med hjem, da vi lukkede af til vinteren. Nå det kunne jo have værret værre, det er bare pisseirriterende at man ikke kan have sine ting i fred ……og så fik jeg lidt luft…… livet går jo videre 🙂