Urtebøffer: 1 dl kogte kikærter, 3 store bagekartofler, 3 gulerødder, 2 rødbeder, 2 læg, 5 fed hvidløg, 1 æg, ½ dl mel, ½ bundt bredbladet persille, olivenolie til stegning
Hvidløgsdressing: 1 helt pillet hvidløgsfed, ½ dl creme fraiche 18 %, saften af ½ citron
Tilbehør: en grøn salat
Urtebøffer:
- Blend kikærterne til en grov puré.
- Skræl kartofler, gulerødder og rødbeder, og pil løgene.
- Riv dem alle groft, og kom dem i en skål.
- Pil hvidløgsfeddene, og snit dem fint. Kom dem i skålen.
- Salt grøntsagerne let, og vend det sammen. Lad de revne grøntsager stå i ca. 10 minutter, og pres derefter så meget væske ud af dem som muligt i et rent viskestykke.
- Vend kikærtepuréen og grøntsagerne sammen med æg, mel og hakket persille.
- Form farsen til små bøffer, gerne med en udstikker, så de bliver faste og får en kant.
- Steg dem i olie på en pande i 4-5 minutter på hver side, til de får fin farve.
- Bag bøfferne færdige i ovnen ved 170 grader i ca. 10 minutter.
Hvidløgsdressing:
- Pil hvidløgsfeddene, kom dem i en lille gryde og dæk dem med koldt vand.
- Bring vandet i kog og lad det koge i 30 sekunder. Hæld vandet fra, og tilsæt nyt vand. gentag processen 5-7 gange, til hvidløgene er møre.
- Kom de kogte hvidløgsfed i en foodprocessor og kør dem til en puré.
- Rør den sammen med cremefraichen og smag til med citron og salt.
- Server urtebøfferne med hvidløgsdressingen og en grøn salat