1 kg solbær (gerne frosne), der bliver til 5 dl puré, 1 pose gul Melatin frugtstivelse a´40 g, 4 1/1 dl sukker, 3 spsk glucose, 1 spsk solbærlikør, 2 tsk citronsyre
Start med at lave en form på ca. 20×20 cm af bagepapir og papirclips
Opvarm bærrene i en gryde, og når de er blevet bløde og moser ud, blendes de først med en stavblender og bagefter køres mosen gennem en finmasket si. Vær opmærksom på, at der bliver en masse tilbage i sien, og man skal ikke forsøge at presse det igennem, der skal blot komme ca. 5 dl puré. Varm pureén ved middelvarme, tilsæt sukker, Melatin og glucose. Kog op uden låg til temperaturen er 107 grader (brug et bolchekoge-termometer). Det er en langsommelig proces, så hav tålmodighed. Der skal røres i pureén jævnligt, så ikke den brænder på. Når temperaturen er nået, tages gryden af varmen, likør og citronsyre blandes sammen og tilsættes derefter i pureén. Hæld dem færdige masse i papirformen og lad den stivne ved stuetemperatur. Når konfekten er helt afkølet tildækkes den med plastfilm.
Inden servering drysses sukker ud på køkkenbordet eller et stort spækkebræt, og konfekten vendes da ud ovenpå sukkeret. Drys så sukker på oversiden. Skær konfekten ud i tern på størrelse med sukkerknalder. Vend stykkerne i sukker, så de er dækket på alle sider. Opbevar konfekten med smørrebrødspapir mellem hvert lag og helst i en flad papæske eller en ikke helt tætsluttende dåse. Konfekten skal opbevares ved stuetemperatur, og skal spise forholdsvis hurtigt.