250 g gulerødder, 3 dl vand, 2 dl yoghurt naturel, 15 g gær, 1 spsk akaciehonning, 1 spsk salt, 75 g solsikkefrø, 200 g groft speltmel, 450 g mel, solsikkefrø til drys
Dag 1:
- Skræl gulerødder og riv dem groft.
- Kom vand og yoghurt i en skål, og opløs gæren heri.
- Tilsæt honning og salt, og rør gulerødder, solsikkefrø og speltmel i væsken
- Rør godt sammen
- Tilsæt melet lidt ad gangen og rør godt i dejen, Dejen er klar, når den har konsistens som tyk grød
- Stil dejen tildækket til hævning i køleskab til næste dag
Dag 2:
- Tag dejen ud af køleskabet og form 2 brød (lidt skødesløst – dejen er stadig lidt klistret – og det er som det skal være 🙂 )
- Placér brødene på hver sin bageplade med bagepapir.
- Lad brødene hæve ca. 1½ time
- Tænd ovnen på 250 grader.
- Drys brødene med solsikkefrø, og bag dem i 10 min.
- Skru ned til 200 grader, og bag i yderligere 20 min.
- Lad brødene køle af på en rist