Kylling i Römertopf

1 kylling, 4-5 rødløg, 2-3 løg, 5-6 gulerødder, 6 fed hvidløg, 1 øl, hvid sovsejævner eller Maizena

Tilbehør: bådkartofler, pommesfrites eller anden form for kartoffeltilbehør

  1. Sæt Römertopfen i blød i vand i en halv time.
  2. Fyld den herefter med løg skåret både, de hele hvidløgsfed og halve skrællede gulerødder.
  3. Læg kyllingen ovenpå grønsagerne og gnid den godt med groft salt. Hæld nu  en øl ved. (pilsner eller mørk øl).
  4. Læg låg på Römertopfen og steg kyllingen 3 timer ved 150° varmluft.
  5. Det sidste kvarter skrues temperaturen op til 175° varmluft og kyllingen steges færdig uden låg.
  6. Tag evt. kyllingen op og steg den færdig i et fad for sig. Si løg og gulerødder fra stegeskyen og steg dem færdige i ovnen i et lille fad til de får lidt stegt “bid”.
  7. Jævn stegeskyen med hvid sovsejævner eller Maizena. Parter kyllingen forsigtigt, den er meget mør efter 3 timers stegetid.
  8. Ønskes en lidt mere fast kylling, så kan man måske eksperimentere med 2½ times stegetid.

Server kyllingen med stegesky, kartofler og løg/gulerodskompot.

[Print_link]

Kælketur i Herlufmagle

Alexander og Valdemar kælkerLige på falderebet nåede vi lige en kælketur med drengene. Ja på denne sidste dag med sne tog vi vanen tro til husbondens gamle folkeskole i Herlufmagle og kælkede på bakkerne ved deres fodboldbaner.

 

 

 

Valedmar kælkerNu er Valdemar blevet så stor at han selv kan trække bobslæden op igen 🙂

Vi var ude 1 times tid, så var fingrene kolde og frokosten ventede hjemme

OG to timer efter blev det tøvejr og ved sengetid var sneen faktisk væk 🙂