1 L sødmælk, 60 g mel, 2 kviste timian, 2 fed hvidløg, 1, løg, 1 laurbær, salt og hel peber
Man skal her bruge en gryde der kan tåle at gå i ovnen ved 100 grader.
Mælk og mel piskes sammen i en tykbundet gryde. Blandingen koges op under meget omhyggelig omrøring, da mælkesaucer meget gerne brænder på. Når saucen er i kog, tilsættes et helt pillet løg, timian, pillede hvidløgsfed, laurbærblad og lidt hel peber og lidt salt. Låget lægges på og gryden sættes i en 100 grader varm ovn i en times tid. Herefter røres saucen igennem og smages til. Saucen sies og fryses evt.ned i passende portioner.