Kødboller i tomatsauce

Fars: 400 g hakket kalv/flæsk, 1 tsk groft salt, friskkværnet peber, 2 finthakkede zittauerløg, 1½ dl mælk, 3 spsk hvedemel

Tomatsauce: 25 g oliemargarine, 4 zittauerløg i grove stykker, 2 dåser hakkede tomater (evt med basilikum og oregano), 1 tsk sukker, 1 tsk groft salt

Pasta: 3 liter vand, 1 spsk groft salt, 400 g tørret hvid spaghetti

Pynt: 2 dl hakket frisk kruspersille

Fars:

  1. Rør det hakkede kød med salt og peber i ca. 1 min.
  2. Tilsæt løg.
  3. Rør mælken i og derefter melet.
  4. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.

Tomatsauce:

  1. Svits løgene i oliemargarinen i ca. 1 minut.
  2. Tilsæt de hakkede tomater, sukker og salt.
  3. Kog saucen ved jævn varme under låg i ca. 3 minutter.
  4. Smag til.

Saml retten :

  1. Dyp en spiseske i koldt vand og form farsen til 16 små kødboller – på størrelse med valnødder.
  2. Læg dem forsigtigt og meget tæt ned i tomatsaucen.
  3. Kog kødbollerne ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
  4. Tag gryden af varmen og lad kødbollerne stå, stadig under låg, i ca. 5 minutter.

Pasta:

  1. Bring vand tilsat salt i kog.
  2. Kog spaghettien efter anvisningen på posen.
  3. Lad spaghettien dryppe af.

Kom spaghetti og kødboller i tomatsauce på varme tallerkener, drys persille over.

Print denne post Print denne post