Kategoriarkiv: Opskrifter

Til tiden hvor man ikke sover, arbejder

Pasta og kødboller i flødetomatsauce

150 g bacon i skiver, 400 g tørret pasta, 3-4 porrer skåret i tynde ringe a´ ca. ½ cm, 3 tomater i grove tern

Kødboller: 300 g hakket kalv og flæsk, 2 spsk hvedemel, ½ tsk salt, friskkværnet peber, 25 g oliemargarine til stegning

Sauce: ¼ liter madlavningsfløde, 2hakkede fed hvidløg, 1 tsk  salt, friskkværnet peber,(ca. 200 g)

Sprødsteg baconskiverne,  lad baconen dryppe af på fedtsugende papir og del det i mindre stykker.

Kødboller: Form med en spiseske det hakkede kød til 24 små kødboller. Bland mel, salt og peber og rul kødbollerne deri. Steg kødbollerne i oliemargarinen i ca. 2 minutter ved kraftig varme og derefter ca. 3 minutter ved jævn varme – ryst evt.  panden, så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne af og hold dem varme.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Tilsæt porrer, når der er ca. 4 minutter tilbage af kogetiden. Dryp pasta og porrer godt af.

Bring fløde, hvidløg, salt og peber i kog. Vend pasta, porrer og tomat i fløden  Smag til med salt og peber.

Kom pasta og grønsagssauce i et fad og fordel kødboller og bacon henover lige inden servering.

Print denne post Print denne post

Softice med jordbærpuré

Jordbærpuré: 250 g frosne eller friske jordbær, 1½ dl koldt vand, 3 spsk sukker

Softice: 1 liter vaniljeflødeis, 1½ dl mælk

Jordbærpuré:

  1. Tø jordbærrene let op i ca. ½ time.
  2. Blend bær, vand og sukker ved højeste hastighed i ca. 10 sek.

Softice:

  1. Lad isen tø let op i ca. 10 min.
  2. Tilsæt mælk og pisk isen blød med en elpisker.

Servering:

  1. Kom puréen i høje glas.
  2. Læg softice forsigtigt oveni.
  3. Server med lange skeer.

Man kan erstatte jordbærrene med hindbær, så er målene, 250 g frosne eller friske hindbær, 4 spsk sukker og ½ dl koldt vand.

Print denne post Print denne post

 

Jordbærtrifli med vodka

500 g friske jordbær, 6 spsk cuba strawberry (vodka med jordbærsmag),  1½ dl jordbærmarmelade ,3½ dl piskefløde, ca. 30 makroner

  1. Rens jordbærrene og del dem i kvarte.
  2. Gem 8 små jordbær med top til pynt.
  3. Vend jordbærrene i vodka og lad dem stå koldt i ca. 1 time.
  4. Pisk fløden til flødeskum og bland lordbærmarmeladen deri. Find 8 portionsglas el.lign. (a` ca. 2½ dl).
  5. Kom i hvert glas 2 spsk jordbær og drys 2-3 letknuste makroner herover.
  6. Dryp 1 tsk af vodka/jordbærmarinaden over makronerne og læg 2-3 spsk jordbærflødeskum hen over.
  7. Gentag rækkefølgen – til der ikke er mere tilbage – slut dog af med flødeskum.
  8. Dæk portionsglassene til og lad dem stå koldt i højest ½ time.

Pynt med jordbær lige inden servering.

Print denne post Print denne post

Mexikansk tortilladag

Sauce: 500 g hakket kylling (eller kalv/flæsk), 4 forårsløg, 1 tsk olie, 1 dåse flåede hakkede tomater, 70 g konc. tomatpure, 15 g god mørk chokolade (kakaoindhold over 50%), 1 tsk kanel, 2 tsk tørret oregano, 1 dl boullion, 1/2-1 dl rosiner(kan udelades), salt og peber

Salat: af iceberg, majs, rød peber, agurk

I øvrigt: 8 tortillas, 2 dl cremefraiche 9%, revet ost, evt. stærk tacosauce

Sauce:

  1. Skyl og snit forårsløgene i tynde ringe.
  2. Varm olien op og svits forårsløgene i ca. 1 minut.
  3. Tilsæt da kyllingekødet og svits også det, indtil det har skiftet farve.
  4. Tilsæt så de øvrige ingredienser og lad saucen småsimre uden låg i ca. 20 minutter.
  5. Smag til med salt og peber.

Varm tortillaerne efter anvisningen på pakken og server straks med den varme sauce, salat, revet ost, creme fraiche og evt. en tacosauce til dem, der elsker stærk mad.

Print denne post Print denne post

Stuvet blomkål

1 blomkålshoved, 35 g oliemargarine, 2 spsk. hvedemel, 3 dl mælk/blomkålsvand, 1/2 tsk. salt, 1 knivspids hvid peber.

  1. Blomkålen koges til den er mør i letsaltet vand.
  2. Tag blomkålshovedet op og lad det dryppe af.
  3. Oliemargarine og mel bages op, der spædes op med blomkålsvand og mælk og koges ind, til saucen er jævn og har den rette konsistens.
  4. Saucen smages til og derefter blandes blomkålsbuketter stykker forsigtigt i saucen.

Print denne post Print denne post

Rødvinsmarinerede grillspyd med bulgursalat

Spid: 4 skinkesnitzler  (2 cm tykke, og ca. 600 g i alt), salt og peber, spid af træ eller metal

Marinade: 1 dl rødvin, 1 spsk honning, 2 tsk herbes de provence, 1 fed hvidløg

Bulgursalat: 1½ dl bulgur, 1 rød peberfrugt, ½ agurk, 1 lille rødløg, 6 sorte oliven, 1 citron, 1 knsp stødt chili, frisk mynte eller basilikum

Marinade: Pisk marinaden sammen af rødvin, honning, herbes de provence og presset hvidløg.

Spid: Skær kødet i tern på 2 x 2 x 2 cm. Vend kødet i marinaden og stil det i køleskab i mindst ½ time. Tag kødet op af marinaden. Stik det på spid og krydr med salt og peber. Grill kødet ca. 3 minutter på hver side, ca. 12 minutter i alt.

Bulgursalat: Kog bulgur. Skær peberfrugt og agurk i små tern. Hak løget fint. Hæld det i en skål og tilsæt oliven, 1 spsk citronsaft og chili. Skyl bulguren i koldt vand. Lad vandet dryppe af i en si. Bland bulgur og grøntsager. Smag til med salt, peber og finthakket mynte eller basilikum.

Print denne post Print denne post

Jordbærtærte

Mørdej: 150 g mel, 100 g smør, 50 g sukker,  ½ æg

Fyld: ½ æg, 100 g smør, 100 g sukker, 100 g marcipan

“Låg”: 100 g god mørk chokolade

Creme: 2½ dl. sødmælk,1 æg, 1 spsk mel, 1 spsk sukker, 1 tsk vanille, 2½ dl. Piskefløde

Pynt: 500 Jordbær

Mørdej:

  1. Ælt mørdejen sammen og sæt den i køleskab i 1 time.

Fyld:

  1. Rør smør og sukker blødt og tilsæt så revet marcipan og det ½ sammenpiskede æg.
  2. Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform.
  3. Læg fyldet ovenpå mørdejen  og bag ved 200 grader i ca. 20 minutter.

“Låg”:

  1. Afkøl kagen og pensl den herefter med smeltet chokolade.

Creme:

  1. Varm mælken op under omrøring.
  2. Bland æg, mel og sukker godt.
  3. Når mælken lige når kogepunktet, tages den af pladen og ca 1 dl af den varme mælk røres i æggeblandingen under konstant omrøring.
  4. Rør nu ægge/mælkeblandingen i gryden til resten af den varme mælk.
  5. Varm blandingen op under konstant omrøring.
  6. Cremen tykner i løbet af få minutter, tag så gryden af varmen og hæld cremen til afkøling i en skål.
  7. Når cremen er ca. 60 grader varm tilsættes 1-2 tsk vanillesukker, og cremen afkøles så helt .
  8. Pisk fløden til skum, vend det i cremen og fordel den færdige creme på tærtebunden.

Pynt:

  1. Pynt med jordbær skåret i halve.

Man kan evt. smelte lidt æble- eller ribsgelé og pensle det over jordbærrene. Kagen opbevares koldt indtil servering.

Print denne post Print denne post

Bananmuffins

3 æg, 175 g sukker, 2 tsk vaniljesukker, 125 g mel, 1 tsk bagepulver, 100 g oliemargarine, 2 mosede bananer, 100 g grofthakket chokolade, 100 g hakkede mandler eller hasselnødder

  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt.
  2. Tilsæt de hakkede nødder og chokoladen.
  3. Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen, skiftevis med oliemargarinen.
  4. Vend de mosede bananer i dejen.
  5. Hæld dejen i muffinsforme (20-25 stk) bag dem nederst i ovnen ca. 12-15 minutter ved 175°.
  6. Sæt kagerne på en bagerist og lad dem afkøle.

Man kan smelte lidt ekstra chokolade og dekorere kagerne med striber af chokolade ved hjælp af en gaffel.

Print denne post Print denne post