Kategoriarkiv: Hovedretter

Opskrifter til hovedretter

Kylling med grønsager i ovn

Kylling: 1 kylling på 1,2–1,5 kg, 1 spsk. olie, 2 spsk. barbq sauce, 1 tsk. salt, 1–2 tsk. stærk paprika, 2 spsk. olivenolie

Grønsager: 6 mellemstore kartofler, 2 gulerødder, 1 broccoli, ½ blomkålshoved, 1 rødløg, 2 spsk. olivenolie, 1 tsk. salt, evt. 1 dl sorte oliven

“Sauce”: græsk yoghurt (10 %), evt. smagt til med lidt knust hvidløg og salt

Kylling:

  1. Skyl kyllingen indvendig, og tør den med køkkenrulle.
  2. Del kyllingen i 8 dele.
  3. Bland olie og barbeque sauce og pensl kyllingen på både yder- og indersiden.
  4. Drys med salt og til sidst et jævnt lag paprika hen over kyllingestykkerne.

Gøntsager:

  1. Skyl og skrub kartoflerne.
  2. Del dem i både.
  3. Skræl gulerødderne, og skær dem i tykke skiver. Skyl broccoli og blomkål.
  4. Del dem i mindre buketter.
  5. Pil løget, og skær det i både.
  6. Bland grønsagerne med olie og salt og fordel grønsagerne omkring kyllingen. Fordel evt. oliven henover.
  7. Steg midt i ovnen,ca. 30–40 min.
  8. Tjek om kødet er gennemstegt ved at prikke med en kødnål så tæt på lårbenet som muligt og se om kødsaften er klar og gennemsigtig.
  9. Server straks med den græske yoghurt (evt. smagt til med knust hvidløg og salt.)

Print denne post Print denne post

Braiseret oksebov med kartoffelmos og gremolata (6 pers)

Oksebov: Ca. 1½ kg oksebov med ben, 2 spsk. olivenolie, 3/4 kg persillerødder, 500 g (banan) skalotteløg, 5 fed hvidløg, 2-3 friske timiankviste, 4-6 laurbærblade, ca. 3/4 L porter-øl, , ½ kg tomater,  1-2 dl fløde, evt. sukker, citronsaft / hvid balsamicoeddike (til at tilsmage saucen med), saucejævner og evt. kulør

Kartoffelmos: 1-1½ kg melede kartofler, ca. 2½ dl mælk, 50 g smør, ca. 3/4 tsk. salt, hvid peber.

Gremolata: 1 stor håndfuld bredbladet persille, 1 usprøjtet citron, 2-3 fed hvidløg.

Oksebov:

  1. Snit boven i kanten, for at undgå at den krøller sammen under tilbredningen.
  2. Gnid kødet godt med salt og peber. Læg kødet i et ovnfast fad/en bradepande med lidt olivenolie i bunden.
  3. Skræl og skær persillerødderne i grove stykker.
  4. Pil skalotteløgene, og halver dem. Pil og hak hvidløgsfeddene groft.
  5. Fordel persillerod, løg, hvidløg, timian og laubærblade rundt om kødet i fadet.
  6. Overhæld ingredienserne med øl -der skal stå øl godt halvt op af fadets sider.
  7. Stil fadet i ovnen ved 150 grader i ca. 3 timer. Efter den første time vendes kødet. Vend stegen igen efter to timers stegning.
  8. Dryp med stegesky, hvis kødet ser tørt ud på overfladen. Læg de skyllede, hele tomater i fadet efter 2 timer.
  9. Efter de 3 timers stegning tjekkes kødet med en gaffel
  10. Smutter gaflen nemt af, er kødet mørt. Hænger gaflen fast, kan/bør kødet stege ½ time mere.

Kartoffelmos:

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker.
  2. Kog kartoflerne godt møre i vandet UDEN salt. Hæld vandet fra, og damp kartoflerne tørre i gryden et minuts tid.
  3. Mos kartoflerne med en håndmikser, en kartoffelmoser eller et kraftigt piskeris.
  4. Varm mælken, og pisk den i kartoflerne lidt ad gangen, til mosen har en passende konsistens. tilsæt smør, og smag til med salt og peber.

Gremolata:

  1. Skyl persillen, og hak den fint.
  2. Skyl citronen, og riv skallen fint.
  3. Hak hvidløgsfeddene meget fint.
  4. Bland det hele sammen.

Sauce:

  1. Si skyen fra det ølbrasierede kød op i en gryde.
  2. Lad skyen koge lidt ind i gryden.
  3. Tilsæt fløde, kulør og saucejævner.
  4. Smag til med sukker, salt, peber og evt. citronsaft el. hvid balsamicoeddike.

OBS ved udskæring: Kig godt på kødet – Fibrene ligger på tværs af stegens brede over- og underside. For at kune skære kødet i rigtig retning dvs. på tværs af muskelfibre), begyndes med at  dele stegen i 3-4 stykker idet musklerne følges. Stil kødet på højkant, og skær  så hvert stykke i pæne skiver.

Print denne post Print denne post

Chiligryde med rissalat

Rissalat: 3 dl grønsagsbouillon, 2 dl løse ris, parboiled (ca. 160 g), 1 grøn peberfrugt i strimler, 1 rød peberfrugt i tern, 1 dl hakket frisk persille

Chiligryde: 2 grofthakkede zittauerløg, 2 små hakkede fed hvidløg, 25 g oliemargarine, 500 g hakket oksekød (max 6% fedt), 1 frisk chilipeber, 1 dåse bønner i chilisauce, 1 dl vand, 1 spsk sød chilisauce, 1 tsk groft salt

Dressing: 1½ dl cremefraiche 18%, 1 lille knust fed hvidløg, ½ tsk groft salt, friskkværnet peber

Rissalat:

  1. Kog risen i boullionen ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 minutter.
  2. Tag gryden af varmen og lad risene trække, stadig under låg, i ca. 12 minutter.
  3. Lad dem køle af. Bland de afkølede ris med peberfrugter og persille

Chiligryde:

  1. Svits løg og hvidløg i oliemargarinen i en tykbundet gryde.
  2. Tilsæt kødet og svits det ligeledes.
  3. Flæk og hak chilipeberen og tilsæt den sammen med de øvrige ingredienser.
  4. Lad chiligryden koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min.

Dressing:

Vend cremefraiche med hvidløg, salt og peber. Smag dressingen til.

Print denne post Print denne post

Pitabrød med kylling og grønt

8-12 pitabrød

Kød: 400 g kyllingefilet, 2 spsk. fajitaskrydderi, små kyllingefrikaddeller lavet udfra opskriften frikadeller (med karry)

Grønt: 1 agurk, 2 tomater, 2 peberfrugter (1 rød og 1 gul), 1 iceberg, 100 g bønnespirer

Dressing: 2 dl cremefraiche 18 %, 3 spsk. hakket persille, evt salt og peber

Tænd ovnen på 150°.

Kød:

  1. Skær kyllingefileterne i små stykker og rist på panden i 5 minutter sammen med krydderblandingen.
  2. Lav frikaddelerne som beskrevet i frikadeller (med karry)

Grønt:

  1. Skyl grønsagerne, hak salaten og skær peberfrugt, tomater og agurk i mundrette bidder.

Dressing:

  1. Rør cremefraiche og hakket persille sammen til en dressing.
  2. Varm pitabrødene i ovnen efter anvisning, og fyld dem med grønsager, bønnespirer, stegt kylling eller frikadeller og dressing.

Print denne post Print denne post

Kartoffel- og kyllingesalat

Kartofler: 600 g rengjorte kartofler

Kylling: 400 g kyllingefilet, 2 tsk oliemargarine, 1 tsk salt, friskkværnet peber

Salat: 1 rødløg, 3 tomater, 50 g rucolasalat, 2 spsk rapsolie, 2 spsk balsamicoeddike

Desuden: 250 g HytteOst 1,5 %

Kartofler:

  1. Skær kartoflerne i både. Læg dem med skrællen nedad på en plade med bagepapir.
  2. Stege dem midt i ovnen i ca. ½ time ved 225°.

Kylling:

  1. Brun kyllingefileterne på begge sider i oliemargarinen i en stegepande. Kom salt og peber over.
  2. Læg kyllingefileterne på ovnpladen, når der mangler ca. 15 min. af bagetiden for kartoflerne.

Salat:

  1. Skræl løget og skær det i skiver.
  2. Skær tomaterne i mindre stykker.
  3. Bland løg, tomater og rucolasalat på et stort fad.
  4. Bland med rapsolie og balsamicoeddike.

Retten samles:

  1. Skær kyllingefileterne i skiver.
  2. Bland kyllingestykkerne og kartoffelbådene med salaten.
  3. Kom HytteOst på til sidst.
Print denne post Print denne post

 

Svenske Köttbullar

Köttbullar: 2 mellemstore skrællede kartofler, ½ løg, 500 g hakket kalv og flæsk, 1½ tsk groft salt, 1 æg, ¾ tsk stødt allehånde, 1½ dl madlavningsfløde 18%, 2 spsk oliemargarine

Sauce: 3½ dl vand, 1 oksebouillon-terning, 1 spsk sojasauce, ½ dl madlavningsfløde 18% og evt. saucejævner/Maizena

Tilbehør: 1 kg kogte kartofler, tyttebærsyltetøj

Köttbullar:

  1. Riv kartoflerne groft.
  2. Hak løget fint og svits det gyldent i oliemargarinen.
  3. Rør farsen sammen med revne kartofler, svitset løg, æg, fløde og krydderier.
  4. Lav 30 små kødboller og steg dem brune i oliemargarine.
  5. Tag köttbullarne af panden og hold dem varme.

Sauce:

  1. Kog panden af med vandet og opløs bouillonterningen deri.
  2. Si afkoget, tilsæt fløde og soya og bring saucen i kog.
  3. Jævn evt. saucen med saucejævner/Maizena og smag til.

Print denne post Print denne post

Naanbrød med kylling og blomkål i karrysauce

150 g Bähncke Karry Dressing, 150 g græsk yoghurt, 1 dl hakkede mynteblade, 2 spsk limesaft, Salt, peber, 1 lille blomkål, 300 g kylling i strimler, Olie til stegning, 1-2 tsk karry ,3 spsk Bähncke Karry Dressing, Salat, 4 små naanbrød

  1. Rør Karry Dressing, yoghurt, mynte og limesaft sammen og smag dressingen til med salt og peber.
  2. Del blomkålen i små buketter og blanchér dem et kort øjeblik i letsaltet vand. Skyl derefter blomkålen godt i koldt vand.
  3. Steg kyllingestrimlerne i olie tilsat karry ca. 3 minutter.
  4. Tilsæt blomkål, samt Karry Dressing og bland det godt.Lun naanbrødene.

Anret kylling og blomkål på de lune brød på en bund af salat og servér myntedressingen til.

Print denne post Print denne post

Broccolitærte med laks el. hummerhaler

1 rulle Maizena grovtærtedej

Fyld: 400 g broccoli, 10 forårsløg, 100 g babyspinat, 6 æg, 1 dl minimælk, 50 g revet mild ost 13%, salt og peber,

Tilbehør: 300 g krebsehaler, frisk dild, frisk purløg

Tærte/fyld:

  1. Beklæd en tærteform på ca. 25 cm i diameter med dejen, prik bunden med en gaffel.
  2. Skær broccoli i små buketter, skræl stokken, og skær den i tern.
  3. Blancher broccolien i letsaltet vand.
  4. Skær forårsløg i skrå skiver, og skyl spinaten grundigt.
  5. Pisk æg, mælk, ost, salt og peber sammen.
  6. Vend grønsagerne i, og hæld fyldet i tærtefadet.
  7. Bag tærten midt i ovnen ved 200° i ca. 25 minutter, eller til æggemassen er stivnet.

Tilbehør:

  1. Vend de afdryppede krebsehaler med finthakket dild og purløg.
  2. Server den lune tærte med hummerhalerne.
Print denne post Print denne post